Kvinder lever længst og er også dem, der oftest bor alene.

Højeste tal nogensinde: Over 400.000 seniorer bor alene

Kraftig stigning i antallet af danskere over 65 år, der ikke deler postkasse med nogen. Dobbelt så mange ældre kvinder som mænd bor alene.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Langt flere seniorer end tidligere må selv gå ud og hente avisen og drikke morgenkaffen alene.

I alt 430.000 danskere over 65 år bor alene, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det er ny rekord og det højeste antal siden 1986, hvor statistikken går tilbage. Dengang boede 300.000 seniorer alene.

Læs også: Over halvdelen af danske ældre overvejer at flytte

Vi er blevet flere ældre

Til gengæld er vi blevet flere ældre i Danmark, så den anden nyhed er, at andelen af danskere over 65 år, der bor alene, er faldet.

I dag bor 38,1 procent i den ældre aldersgruppe over 65 år alene. Det tal var ved årtusindeskiftet på 44,6 procent.

”Når relativt færre bor alene skal det ses i sammenhæng med, at både mænd og kvinder lever længere, og at ældres husstande dermed opsplittes senere,” siger specialkonsulent Lisbeth Harbo fra Danmarks Statistik.

Læs også: 9 gode råd: Når ægtefælle eller samlever flytter på plejehjem

Flest kvinder bor alene

Kun omkring 30 procent af de ældre i alderen 65-69 år bor alene, mens det gælder for over halvdelen af danskerne mellem 80 og 84 år.

For ældre over 85 år er det næsten tre ud af fire, der ikke har nogen at dele postkasse med, viser opgørelsen fra Danmarks Statistik.

Der er dobbelt så mange kvinder som mænd, der bor alene. Mens 290.000 kvinder over 65 år er alene på adressen, gælder det kun 140.000 mænd.

Kvinder lever længere end mænd og kan i gennemsnit regne med at blive 82,9 år, mens mændenes middellevetid er på 79 år.

Læs også: Hvem kan få min lejlighed, når jeg dør eller kommer på plejehjem

Hvad er dit råd?

Bor du selv alene eller har du erfaringer med familie eller venner, der bor alene? Hvad er det positive og hvad er det negative ved ikke at dele adresse med nogen?

Giv dine råd og erfaringer videre til andre på Faglige Seniorers Facebook-side- KLIK HER

https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/2640208466027415?__xts__[0]=68.ARBh3lb4qXBY5FCQ5NPCAPvX4x0VD_6EWbrDUamHNsmqiae8jf4aCXVCIkaCWSTCz91aNlpYazvqPKOomq59sgz42s8Kk0JLFh0fCo-VWt9hlv3o7lAYMzgIB63H078u8JcqJMB_yJ12TldtlafIVWcaQCbQ6P7TXVtWYuYNM3dkY5UN05sO_ViEFumMRr9BBwpzpRfPmaVUaYBRQcac_QtwqZ30wzONEIo8r1bbWvJZwng0QOw6CjDEegl40LDnpwJToPQ8pTYsjfl1kSr_2bAQxd8xuVrdc5jUrTzltJqpXj8XRiWcorwZeSqT1-avL4Gg&__tn__=-R-R-R

 

Først publiceret: torsdag 2. januar 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 15:32

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.