"Min tro på, hvad vi kan i Danmark, er kun blevet større her, hvor vi gradvist er på vej ud af den akutte krisehåndtering af corona", sagde Mette Frederiksen blandt andet i sin 1. maj-tale.

Statsminister: Vi skal blive ved at tage hensyn til ældre

Danmark genåbner gradvist, men der skal fortsat tages et særligt hensyn til ældre og sårbare, lyder det fra statsminister Mette Frederiksen

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Selv om regeringen nu lægger op til en gradvis åbning af Danmark, skal der fortsat tages et særligt hensyn til de ældre og mest sårbare danskere. De skal som nu i videst mulig udstrækning holde sig isoleret for at mindske faren for smitte med coronavirus.

Så langt mit øje rækker skal man blive ved med at tage hensyn til de sårbare.

Mette Frederiksen, statsminister

Det fastslog statsminister Mette Frederiksen mandag aften på et pressemøde.

Vi beder de svageste om at være de stærkeste

Statsminister Mette Frederiksen har et særligt fokus på ældre og de mest sårbare danskere. Det kom til udtryk på et pressemøde 30. marts, hvor hun blandt andet sagde:

Jeg en besked til en særlig gruppe. Det er ikke jer, der råber højest. I gør ikke et stort nummer ud af jer selv. Men I har det hårdt i den her tid.

Jeg nødt til at sige til vores ældre og til de mest sårbare: I må fortsat forvente at skulle indrette jer efter smitterisikoen noget tid endnu.

Vi beder de svageste om at være de stærkeste. Det er et barskt budskab.

Jeg ved godt, at mange med psykisk sårbarhed har det ekstra svært. Det er vanskeligt at lide af angst i en tid med corona. Det er tungt at være ensom, når de få kontakter, man har, skal holde afstand.
Men I må stole på, at vi først så småt sætter gang i dele af samfundet. Og når sygdommen klinger yderligere af, så bliver det igen muligt med flere besøg.

Indtil da: Vi skal passe bedst muligt på jer, der har mest brug for omsorg og hjælp og pleje.
I har krav på at blive hørt – selvom I ikke råber op. Og I er ikke alene.

“Der er stadig eksempler på, at man holder fest eller invitere venner og familie til frokostarrangementer. Men vi skal mindske smitten. Så langt mit øje rækker skal man blive ved med at tage hensyn til de sårbare”, siger Mette Frederiksen.

Udlad at mødes i påsken

Myndighederne opfordrer til, at danskerne i år undlader at mødes i påsken af hensyn til, at de ældre og mest udsatte fortsat kan være isoleret og undgå smitte.

Mette Frederiksen gjorde samtidig opmærksom på, at pårørende er blevet bedt om ikke at besøge plejehjem og sygehuse for at skærme de ældre og sårbare.

LÆS OGSÅ: Coronavirus: 6 ting, der gør dig særligt udsat

Smitte i ældreomsorgen

Omkring 65.000 personer på 65 år og derover bor i pleje- eller ældreboliger. Omkring 80 procent af alle beboere på plejehjem lider af en demenssygdom.

Der er de seneste dage rapporteret om flere dødsfald og mange smittede på landets plejehjem og i ældreplejen.

En kortlægning viser, at der er konstateret coronavirus i ældreomsorgen i 35 kommuner.

LÆS OGSÅ: Seniorer efter smitteudbrud på plejehjem: Vi frygter det bliver værre

Faglige Seniorer: Vi skal bidrage

Statsministerens udmelding bliver bakket op af landsformanden for Faglige Seniorer, der tidligere har opfordret ældre til at undlade at festligholde påsken med familie og venner.

“Selv om nogle måske godt kunne tænke sig at smutte i sommerhus eller fejre påsken med frokost og brændevin i gode venners og familiens lag, så lad være. Nu skal vi igennem krisen, og derfor skal vi alle fortsat bidrage til vi kommer på den anden side,” lyder opfordringen fra Ole Ibsen.

LÆS OGSÅ: 10 ting seniorer gør under corona-krisen

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Hvad mener du?

Er det rimeligt, at ældre og særligt udsatte fortsat skal holde sig isoleret, mens Danmark langsomt genåbner?

Sig din mening og deltag i debatten på Faglige Seniorers Facebook-side

https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/2843769365671323?__xts__[0]=68.ARDHVvZsC4Opavtl_W2dBb7R9XpJMwZKoiDgiyebVr4ync3qGUJ2cVFX36Tmcsdt-xv8Mc9gVO1limDHin74l8CcSsn8k49tbYwhsSfgsUZ-m9OYSYu8ZBFoB4iymEc-Oj7E4d9XdpABCKKSRA_rIzbC1bpzCDXdMeaBOaRQ-lieG_Vz55L_rlpc4rDJD-0PQ4qxik3abkPFatndwEsNOa9veomhVjIxu_4l9AsZnDQymITLGiukmr7Jz-JDpUiG8y6GQ-DaX__ashG4Iko8dUwMBjp0ndL9JPpMFOv_n7xvZkbx5LUobWEtmB_DZnJahwGk&__tn__=-R-R

 

 

Først publiceret: mandag 6. april 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:43

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.