Politiet advarer om afpresningsmail, hvor kriminelle truer med at videregive oplysninger til Facebook-venner om, at du har set porno på nettet.

Kriminelle truer: Betal – eller vi fortæller, du ser porno

Kriminelle har dit password og truer på mail med at fortælle andre, at du har besøgt pornosider. Politiet: Betal ikke og slet mail.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Massevis af danskere modtager lige nu ubehagelig mails, hvor de er udsat for pengeafpresning.

Det er Rigspolitiet, der advarer om, at kriminelle de seneste dage har sendt massevis af afpresningsmails i omløb.

LÆS OGSÅ: 70-årig pensionist: Jeg har set porno., ringet på et nummer og nu bliver jeg afpresset

Vi sender det til Facebook-venner

Siden torsdag har Rigspolitiets Cybercrime Center (NC3) modtaget 170 anmeldelser fra borgere. der har modtaget afpresningsmails.

Det er e-mails, der typisk sendes rundt til rigtig mange modtagere, fortæller politiinspektør fra Rigspolitiets Cybercrime Center, Claus Birkelyng.

“De IT-kriminelle sender dig en mail, hvor de angiver dit password, samtidig med at de skriver, at du har besøgt nogle pornohjemmesider. Samtidig truer de med at sende dokumentation for dette til dine Facebook-kontakter, såfremt du ikke betaler et beløb i bitcoins”.

LÆS OGSÅ: Afpresset på mail: Vi har video med dig, hvor du ser porno

Vi har dit password

Det password, der er oplyst i mailen, kan være modtagerens rigtige password, eller et som er brugt for år tilbage.

De password, som de kriminelle kender og oplyser i mailene, stammer fra diverse onlinetjenester, der på et tidspunkt er blevet hacket, og hvor de kriminelle har fået adgang til mailadresse og adgangskode.

LÆS OGSÅ: Sex på nettet: Se hvad seniorerne tænder på

Slet mail og få nyt kodeord

De IT-kriminelle håber, at måske bare én ud af hundrede modtagere hopper i med begge ben og betaler.

“Men det skal man aldrig gøre. Man skal slette mailen, og fremgår det af afpresningsmailen, at de kriminelle har et kodeord, man stadig bruger, så skal man ændre det straks”, siger Claus Birkelyng.

Er du blevet afpresset?

Massevis af danskere har ifølge politiet modtaget den ubehagelig mail fra kriminelle. Har du også modtaget den – eller andre afpresningsmail? Fortæl om det og advar andre på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

Sådan anmelder du til politiet

Du bør anmelde det til politiet, hvis du via en computer, tablet eller smartphone er blevet udsat for afpresning, hvor gerningsmanden kræver et pengebeløb for ikke at udlevere dine følsomme eller krænkende billeder

Ring 114 eller henvend dig personligt i ekspeditionen på en politistation.

Politiet vil i forbindelse med din anmeldelse kunne vejlede dig om, hvad der videre skal ske i sagen.

(Kilde: politi.dk)

 

Først publiceret: søndag 12. april 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:44

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.