Seniorer roser aftale: Alle i ældreplejen skal nu testes for corona
Ældreorganisationen Faglige Seniorer roser aftale om genåbning, der sikrer test af frontpersonale, pårørende og ældre på plejehjem. Det giver tryghed, og kan få ældre ud isolation.
Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020
Alle ældre, pårørende og personale i ældreplejen bliver nu testet for coronavirus.
Det fremgår af partiernes aftale om en genåbning af Danmark.
Det er den bedste nyhed længe, for test er grundlaget for, at de ældre på plejehjemmene kan føle sig trygge.
Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer
Dermed bliver der nu skabt mere tryghed på landets plejehjem, som ældreorganisationen Faglige Seniorer har efterlyst.
Det står der i aftalen om ældre og sårbare
I partiernes aftale om en genåbning af Danmark, står der blandt andet om landets ældre og sårbare:
- Partierne noterer sig samtidig, at myndighederne med Statens Serum Institut som faglig garant fremlægger en samlet teststrategi, der blandt andet skal indeholde test af frontpersonale, pårørende og sårbare grupper.
- Desuden skal der testes et repræsentativt udsnit af befolkningen, så udviklingen kan følges. Desuden noterer partierne sig, at myndighederne fortsætter arbejdet med at sikre, at der er tilstrækkelige værnemidler.
- Der etableres partnerskaber på tværs af myndigheder, civilsamfund, kulturinstitutioner, private aktører og den offentlige sektor, der kan udvikle initiativer der modvirker ensomhed, sårbarhed og støtter socialt udsatte børn og unge.
- Der findes nye metoder til at understøtte besøg fra familie og pårørende på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde.
- Partierne drøfter i de kommende dage de enkelte tiltag nærmere med de relevante ressortministre og myndigheder.
I partiernes aftale fremgår det, at der Statens Serum Institut skal fremlægge en samlet teststrategi, der blandt andet skal indeholde test for corona af ”frontpersonale, pårørende og sårbare grupper”.
”Det er den bedste nyhed længe, for test er grundlaget for, at de ældre på plejehjemmene kan føle sig trygge. Dermed kan de komme ud af den isolation, mange har været henvist til og igen få besøg af familie og pårørende”, siger Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer, der med 230.000 medlemmer af landets næststørste ældreorganisation.
LÆS OGSÅ: Krav fra seniorer: Alle i ældreplejen skal testes for corona
Svigt at smitte har ramt plejehjem
Hidtil er der kun gennemført test hos ældre med symptomer på coronasmitte, mens ansatte i ældreplejen har kunnet gå på arbejde med milde symptomer uden at blive testet. Det har ført til voldsom kritik fra Faglige Seniorer.
Ekstra Bladet kunne forleden afsløre, at der var konstateret udbrud ad coronasmitte på plejehjem i 47 kommuner.
”Det har helt tydeligt været et svigt fra myndighederne, at smitten ikke har kunnet holdes ude fra ældreplejen i halvdelen af landets kommuner. Det er yderst kritisabelt, men forhåbentlig kan den nye teststrategi bringe trygheden tilbage på plejehjemmene,” siger Palle Smed.
Flere værnemidler i plejen af ældre
Med partiernes aftale er der også planlagt en langt større brug af værnemidler i plejen af ældre.
”Vi håber snart at se, at de ansatte i hjemmeplejen over en bred kam udstyres med ansigtsmasker og handsker, der kan være med til at nedsætte risikoen for smitte. Det er kritisabelt, at det ikke allerede er standard ved plejen af ældre,” siger Palle Smed.
LÆS OGSÅ: Anni frygter corona-smitte: Hjemmehjælpere går rundt som ueksploderede missiler
Indsats mod ensomhed og sårbarhed
Organisationer og frivillige inddrages også i indsatsen for ældre, når landet langsomt genåbnes, fremgår det af aftalen mellem partierne.
Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona
Gør som over 200.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet. Samtidig deltager du i konkurrencen om brunch for to
Samarbejdet skal blandt andet være med til at udvikle initiativer, der modvirker ensomhed og sårbarhed.
”Faglige Seniorer har allerede flere tiltag, der er målrettet hjælp til sårbare og ældre, der er isoleret eller ensomme sammen med Dansk Folkehjælp og flere kommuner med blandt andet indkøb, afhentning af medicin og småreparationer i hjemmet. Vi glæder os til at kunne bidrage yderligere sammen med andre organisationer og myndigheder til at gøre corona-krisen så tålelig for udsatte ældre, som overhovedet mulig,” siger Palle Smed.
Hvad siger du til, at alle i ældreplejen testes?
Hvad siger du?
Hvad siger du til, at ældre, pårørende og ansatte på plejehjem nu kan blive testet for coronavirus? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER
https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/2867105250004401?__xts__[0]=68.ARBpKI8at_YImy_RWFViONvigWNX_HEFOZ7SKBtsraQe8iEhKh8Mvo7B7pPJBiZAn-tXgELuXWYF7t9NPBcw94P9iKOe4if3ldJpv8RyGcadFNvF72eXgLc5hGqbCGY2BSG5G2EiuwlpciGS7N9sDdQLetTVCzKa8JmY9jTZddATzhYWVPILq48iI6RLwvk1s0eeW73E-Ri4NymsWUJoZ-RG0eq8F58zXLfuTwKyNgk6XDbeNejQSKgF4Iz6KGifozGK3m4KjJbFq__MWArXDv9KAAqn8XNNCdbaSxqKnV8CnV-235AoIxULJqjDHpcr1_RnwsWH_qd1-czvlywFJg1kQg&__tn__=-R
Først publiceret: fredag 17. april 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:43