Det skal du opleve: Historisk 1. maj på Facebook
Der er linet op med talere og top-kunstnere til årets 1. maj, der går over i historien: Kampdagen bliver holdt på Facebook. Se hvordan du kommer med.
Senest opdateret: tirsdag 30. juni 2020
De røde faner, flammende taler og arbejdersange om solidaritet 1. maj bliver i år pakket ind i multinationalt lyseblåt.
For kampdagen bliver nemlig holdt på verdens største digitale platform, Facebook.
Det kan du opleve 1. maj
Politiske og faglige talere:
Lizette Risgaard, formand for FH (Live)
Mette Frederiksen, Danmarks statsminister og formand for Socialdemokratiet
Pia Olsen Dyhr, formand for SF
Pernille Skipper, politisk leder i Enhedslisten
Fagbevægelsens Ungdom - Elever, Lærlinge og Studerende
Underholdning:
Pernille Rosendahl (Live)
Magtens Korridorer (Live)
Peter Sommer (Live)
Katinka (Live)
Allan Olsen (Live)
Carsten Bo (Live)
Bjørn Fjæstad (Live)
God fast-food til 1-maj dagen - få opskrifter her:
Ægte italiensk pizza
Byg-selv-burger
Gammeldags flæskestegssandwich
Amerikanske pandekager
God drikkelse til 1. maj dagen - få opskriften her:
Hjemmelavet sodavand med brus
Årsagen til at 1. maj i år er i cyberspace er naturligvis corona-krisen og forbud mod store forsamlinger.
” I år kan vi desværre hverken mødes i Fælledparken, Tangkrogen eller andre steder, hvor vi plejer at fejre 1. maj. Men det skal ikke forhindre os i at fejre fællesskabet,” lyder det fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.
LÆS OGSÅ: Fagbevægelsen holder 1. maj på Facebook.
Live på Facebook fra klokken 10
Det er FH, der står bag arrangementet på Facebook, der går live 1. maj fra klokken 10 og varer frem til 11.15 under overskriften “”1. MAJ LIVE. Stærkere sammen – hver for sig”.
Her kan du på din mobil, tablet eller computeren opleve Magtens Korridorer, Pernille Rosendahl, Allan Olsen og taler fra Lizette Risgaard, statsminister Mette Frederiksen og mange flere, der på arbejdernes internationale kampdag går online.
”Vi er stærkere sammen. Det har altid været grundtanken bag fagbevægelsens 1. maj. Og selvom vi er hver for sig, kan vi stadig vise vores sammenhold”, fortæller FH.
Gå med på Facebook fredag 1. maj fra kl. 10 – kom med her
Er du ikke på Facebook, kan du følge 1. maj-arrangementet på FH’s hjemmeside på “1. maj LIVE”. Det bliver som at se en direkte udsendelse på TV.
Ups! We kunne ikke finde din formular.
Se video med FH-formand Lizette Risgaard fortælle om årets 1. maj
https://www.facebook.com/FHdanmark/videos/1106589063021501/
Først publiceret: tirsdag 28. april 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 30. juni 2020 kl. 10:13