Skal du besøge pårørende på plejehjem, er der nu kommet præcise retningslinjer for, hvad du skal gøre.

Sundhedsstyrelsen: Sådan gør du ved besøg på plejehjem

Skal du besøge pårørende på plejehjem? Så se her, hvad du skal gøre, så du følger de nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Det har nu i nogen tid i mange kommuner været muligt at besøge ældre, der bor på plejehjem – dog kun udendørs.

Nu er der også kommet mere præcise retningslinjer for, hvad man skal gøre for at undgå at smitte sine kære.

”Beboere på plejehjem rammes hårdt af covid-19 på flere måder. Deres risiko for et alvorligt sygdomsforløb er større end andres, og de lider store afsavn, fordi de på grund af smitterisiko ikke har set deres pårørende,” fortæller Mads Biering la Cour, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Husk de 5 råd

Generelt er det vigtigt, at du følger Sundhedsstyrelsens 5 generelle råd - også når du besøger pårørende på plejehjem:

  1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit.
  2. Host eller nys i dit ærme.
  3. Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt.
  4. Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og ude.
  5. Hold afstand og bed andre tage hensyn

”Derfor har vi i dialog med en række parter på ældreområdet lavet retningslinjer for, hvordan besøg kan gennemføres på en forsvarlig måde, så der stadig er stort fokus på forebyggelse af smittespredning,” oplyser han.

Retningslinjerne beskriver, hvordan besøg kan gennemføres af nære pårørende i kritiske situationer på plejecentres indendørsarealer, og hvordan besøg kan gennemføres på plejecentrets udearealer.

Besøg på udearealer kan ske uden, at det er tale om kritiske situationer, hvis kommunalbestyrelsen har besluttet det.

”Det er vigtigt at understrege, at den nye retningslinje ikke udvider muligheden for at have besøg. Retningslinjen giver derimod anbefalinger til, hvordan besøg, der allerede afholdes i dag, kan gennemføres med fokus på forebyggelse af smittespredning med COVID-19 til beboere på plejecentrene,” siger Mads Biering la Cour.

Ved alle besøg gælder følgende anbefaling

• Besøgende skal være uden symptomer på sygdom, også mild forkølelse, i 48 timer før besøget. Symptomer på COVID-19 er ondt i halsen, sygdomsfølelse, muskelsmerter, tør hoste og feber. Man kan også opleve at få hovedpine, kvalme, diarré og muligvis andre symptomer.

• Antallet af deltagere skal begrænses til, at man kan gennemføre besøget med 2 meters afstand mellem alle deltagere.

• Besøg skal aftales på forhånd med plejecentret.

• De besøgende skal på forhånd eller ved ankomst  informeres om hvilke hygiejneregler, der skal overholdes under besøget.

• Fysisk kontakt som håndtryk og kram skal så vidt muligt undgås.

• Hvis det ikke er muligt at undgå fysisk kontakt og holde afstand – for eksempel fordi beboeren har svært ved at forstå anbefalingerne – anbefales det, at den fysiske kontakt er kortvarig, og at man holder god håndhygiejne. Det kan ligeledes overvejes, om den besøgende skal etablere en barriere i form af maske/visir.

Sådan gør du ved besøg udenfor

• Udearealer skal være indrettet, så besøg kan gennemføres ved at holde afstand med god mulighed for hygiejne. Besøg kan ske i zoner på udearealer, i en åben pavillon eller besøg på beboerens terrasse eller på skift.

• Husk overtøj og anden varm beklædning efter vind- og vejrforhold ved besøg.

• For de besøgende skal der være let adgang til god håndhygiejne med håndsprit eller vand, flydende sæbe og engangshåndklæder.

Sådan gør du ved besøg indenfor

Det er kun besøg i kritiske situationer, som kan foregå indendørs. Ved en kritisk situation forstås et uopsætteligt besøg fra nære pårørende hos ældre på plejehjem, der er kritisk syg eller døende.

• Besøg gennemføres i udgangspunktet i borgerens bolig. Ingen besøg bør foregå på fællesarealer.

• Hvis der er direkte adgang til borgerens bolig gennem for eksempel terrassedør skal denne dør så vidt muligt anvendes som ind- og udgang.

• Hvis der ikke er direkte adgang til boligen og man skal bevæge sig gennem fællesarealer eller lignende, kan besøgende føres af personalet til beboeren, uden at den besøgende berører kontaktflader. Når besøget er slut, forlader den besøgende med det samme plejecentret uden at berøre kontaktflader.

• Besøgende skal så vidt muligt undgå at røre ved genstande i borgerens bolig.

• Der skal luftes ud i besøgslokalet eller i beboerens bolig under eller efter besøget, hvis det er muligt.

Er du pårørende? Hent folder om besøg på plejehjem her

LÆS om de nye retningslinjer her

Hvad mener du om retningslinjerne?

Sundhedsstyrelsens retningslinjer fortæller nu, hvordan man kan besøge pårørende på plejehjem, så smitterisikoen er minimeret. Hvad mener du om retningslinjerne?

Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

Den nye oversigt over risikogruppen

Personer med øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb:

Personer med høj alder
Risikoen for ældre må ikke alene baseres på alder. Den enkelte ældres risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 afhænger i væsentlig grad af, hvor rask, frisk og rørig, man er, om ens funktionsniveau er godt og af ens fysiske formåen og aktivitet, fx om man går ture, cykler eller tilsvarende. Det betyder også noget, om man vanligvis kan klare sig i eget hjem.Dette skal vurderes og vægtes med højere værdi end den faktiske alder, og risikoen med alderen stiger formentlig mere ved forekomsten og eventuel forværringen af kronisk sygdom end af stigningen i alder i sig selv.

Eksempelvis er en rask 75-årig uden kronisk sygdom i mindre risiko for et alvorligt forløb end en 62-årig med hjerte-karsygdom og diabetes, ligesom en fysisk aktiv 79-årig, der vanligvis klarer sig selv må forventes at være i mindre risiko for et alvorlig sygdomsforløb end en 74-årig med lungesygdom og begrænset fysisk formåen.

Såfremt man som ældre selv er i tvivl, er det er vigtigt, at der i dialog med egen læge foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte ældres samlede situation.Det er veldokumenteret, at følgende – som dog skal anskues i sammenhæng med ovenstående – er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb:

  • personer over 70 år og særligt personer over 80 år
  • personer over 65 år og samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme

Beboere i plejebolig

Beboere i plejebolig vurderes at være i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 baseret på kombinationen af høj alder, typisk en eller flere kroniske sygdomme og nedsat funktions- og aktivitetsniveau.

Personer med overvægt

Risikoen ved overvægt skal også ses i sammenhæng med den samtidige tilstedeværelse af andre kroniske sygdomme, som fx ved overvægt kan være diabetes eller hjertekarsygdom.
Det er veldokumenteret at følgende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb:

  • Personer med svær overvægt med BMI over 35
  • Personer med svær overvægt med BMI over 30 og samtidig kronisk sygdom

Sygdomme, hvor det må antages, der er en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb

  • Svær hjertekarsygdom, fx svært hjertesvigt, alvorlig arvelig eller medfødt hjertesygdom, nylig blodprop i hjertet mv
  • Fremskreden demenssygdom, uanset baggrund for denne, og personer med let til moderat kognitiv svækkelse og samtidig høj alder og komorbiditet
  • Svær lungesygdom, fx svær astma eller KOL, alvorlige lungesygdomme eller voksne med kronisk respirationsinsufficiens tilknyttet respirationscenter (dog ikke patienter med velbehandlet søvnapnø) mv
  • Lungekræft, udbredt (metastatisk) kræft uanset kræfttype, strålebehandling mod lunger, eller hvor lungerne rammes samt pneumonitis som bivirkning til immunterapi
  • Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion (eGFR < 15, plasma albumin < 20)
  • Kronisk leversygdom med komplikationer
  • Dårligt reguleret diabetes med HbA1c > 70 mmol/mol, uanset diabetes-type – især opmærksomhed ved samtidig svær overvægt, hjertekarsygdom eller svær nyresygdom
  • Tilstande med nedsat ernæringstilstand og påvirket almentilstand, fx svære mavetarmlidelser, korttarmssyndrom
  • Muskulære, neuromuskulære og neurodegenerative sygdomme og tilstande, der medfører nedsat hostekraft eller problemer med at komme af med slim fra luftvejene, fx ALS, myasteni, svære myositter og bindevævslidelser, senfølger til apopleksi mv
  • Nedsat immunforsvar
    • Sygdomme med nedsat immunforsvar, fx primær immundefekt, myelomatose, seglcelleanæmi, vaskulit mv
    • HIV-positive med udtalt immundefekt
    • Immunhæmmende behandling, herunder kemoterapi, højdosis steroid og biologiske lægemidler
    • Transplantation foretaget inden for de seneste seks måneder

Kilde: Sundhedsstyrelsen

 

 

 

 

Først publiceret: tirsdag 12. maj 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:47