"Det er en spøjs konstellation, at man sådan kan tage myndigheden fra voksne mennesker", siger Grethe Nielsen, der endelig igen kan besøge sin svigermor. Privatfoto

Grethe efter et svært forår: Endelig kan jeg besøge svigermor på plejehjemmet

Efter to måneders total isolation har Grethe Nielsens 89-årige svigermor endelig fået lov at modtage besøg på plejehjemmet. Men det har været et svært forår, og der er stadig lange udsigter til at kunne give svigermor et tiltrængt knus.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

For første gang siden midten af marts har Grethe Nielsen endelig fået lov at besøge sin 89-årige svigermor på plejehjemmet i Holstebro. På grund af Corona-epidemien har der været helt lukket for besøg, men mandag blev der igen åbnet for, at Grethe og hendes mand kunne komme ind på plejecenterets område.

På grund af corona-epidemien har vi ikke kunnet være der for hende, da hun havde allermest brug for os

Grethe Nielsen, svigerdatter

“Det var en stor lettelse og virkelig skønt at se min svigermor igen. Hun var meget, meget glad for at få besøg”, siger Grethe Nielsen, der til daglig er bestyrelsesmedlem i Faglige Seniorer Vestjylland.

Hun fortæller, at hun skulle bestille besøgstid og at besøget, der foregik udendørs og med to meters afstand, højst måtte vare 30 minutter.

“Det er selvfølgelig lang vej til at kunne komme ind og give hende et knus, men efter to måneder uden at kunne se min svigermor, var det et stort skridt i den rigtige retning”.

Et svært forår

Grethes svigermor blev indlagt i februar, fordi hun var stærkt underernæret og led af væskemangel.

“Hun havde det virkelig dårligt og var vel nok på vej væk”, fortæller 69-årige Grethe.

Derfor blev Grethe og manden bedt om at tage stilling til, om hun skulle have mad gennem en sonde. Det sagde de ja til, men beslutningen var tung og gennem et svært forår, har Grethe mange gange været i tvivl om, hvorvidt det var det rigtige at gøre.

“På grund af corona-epidemien har vi ikke kunnet være der for hende, da hun havde allermest brug for os. Det har hun uden tvivl lidt under, og jeg er ret sikker på, at hun hellere vil dø af corona end af ensomhed”.

Kontakt er afgørende

I to lange måneder har Grethes svigermor ikke kunnet andet end at sidde på sit værelse foran TV’et stort set alle døgnets 24 timer. Hun kan ikke engang skifte kanal, for gigten i hendes fingre forhindrer hende i at betjene knapperne på fjernbetjeningen.

Grethes svigermor har demens, men i takt med, at hun er ved at komme sig, er hendes hendes kognitive evner også bedre. For nyligt er hun blevet i stand til at tage telefonen, så Grethe og familien har kunnet ringe til hende og opmuntre hende i de meget lange dage.

“Personalet har hjulpet hende med at modtage videoopkald fra os, så hun kunne se os. Det var dejligt at se, hvordan hun lyste op, da hun så sin søn igen. Det er tydeligt, at det er helt afgørende for hendes trivsel, at hun kan have kontakt med os”, fortæller Grethe.

Umyndiggørelse

Selvom Grethe har forståelse for, at smittespredningen skal stoppes, føles det alligevel som en umyndiggørelse af et voksent menneske, at hendes svigermor ikke må få besøg eller kan få lov at komme ud.

Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona

Gør som over 200.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet. Samtidig deltager du i konkurrencen om brunch for to

Tilmeld nyhedsbrevet her

“Hun bor jo i sin egen lejlighed på plejecenteret. Det er ikke meget anerledes, end hvis hun boede i et helt almindeligt boligbyggeri. Juridisk set er hun stadig myndig og burde kunne træffe sin egne beslutninger, men det er desværre ikke tilfældet i praksis. Det er en spøjs konstellation, at man sådan kan tage myndigheden fra voksne mennesker”, siger Grethe.

Hun er nervøs for, at corona-epidemiens begrænsninger kommer til at strække sig over hele sommeren og udvidelsen af besøgsmulighederne derfor har lange udsigter.

“Nu vil jeg kæmpe for, at vi kan få lov at køre en tur med hende i kørestolen. Der går man jo bag hende, så det burde der ikke være nogen fare ved”, siger Grethe Nielsen.

Hvad mener du?

Har myndighedernes krav om isolation af plejehjemsbeboere under corona-krisen været for restriktiv? Hvad mener du? Din holding er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER.

https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/2932558070125785?__xts__[0]=68.ARCyyVeckjZ6OYCvr3DZAMcUP6SZ397g742sMEULYLxOAPYUGnScDWYCEFI1ba8utLJ9o4Tj3BVw_-TUnj7ErujWmv4Ftqg54IfDDtV7nlxGQhe2-f7mYtCCqNX1EL19ovy12mu-qvWxRD89KSOW6cgywLXrKFpC7BzbFGF5XX-kjVMsO_lUo5jaD1J8Lsuo2OcIV5giNcj0PRT7UJsCR0EEYyO5ejZ8RAHPbi69II_luFjCusBASUEOrElC9AnIQ9aK6kni87WI15AKBQAZtmB5vnFDKg_KYVRxLPaT5KgIGk0qQ_Wj53-87KsG_ZdOmW2i&__tn__=-R-R

Først publiceret: fredag 15. maj 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:51

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.