"Jeg må kun besøge ham gennem et hegn, men det er næsten umuligt at kommunikere på den måde," fortæller 69-årige Dagny Jensen.

Dagny må kun se sin mand gennem tremmer: Han har mistet livsgnisten

Da Dagnys mand blev indlagt troede hun, han snart ville være hjemme igen. Men isolationen har forværret hans demens, så han måtte på plejehjem. Nu må hun kun besøge ham gennem tremmer.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

“Vi står og ser på ham gennem det to meter høje jerngitter. Vi må ikke komme ind, og på grund af isolationen kan Svend efterhånden ikke længere føre en samtale. Det er ganske ubærligt”, fortæller Dagny Jensen fra Ballerup.

Hendes mand lider af Lewy Body Demens, der rammer både mentalt og fysisk.

Han blev tidligere på foråret indlagt med delir. Det har han haft før, og derfor regnede Dagny med, at han ville blive udskrevet og komme hjem igen ligesom sidst.

Men på grund af corona-epidemien måtte hun ikke besøge sin mand i de ti dage, han var indlagt, og hans tilstand blev hurtigt forværret.

“Det gik virkelig hurtigt ned ad bakke på grund af isolationen. Han blev desværre så dårlig, at han måtte på plejehjem”.

Som at være i ZOO

I starten ringede Dagnys mand til hende hver dag og spurgte, hvornår han måtte komme hjem.

Han ville vide, om de ikke skulle være kærester igen og om han snart måtte komme hjem. For selvom han er dement og hallucinerer, har han aldrig glemt Dagny, som han har været gift med i snart 53 år.

Men som ugerne er blevet til måneder er telefonen blevet tavs.

Den lange adskillelse uden mulighed for besøg har fået 76-årige Svend til at resignere mere og mere.

Mens plejehjem har haft lov til at åbne for besøg siden april, er Svends plejehjem stadig helt lukket.

“Jeg må kun besøge ham gennem et hegn, men det er næsten umuligt at kommunikere på den måde. Jeg står bare der udenfor hegnet, mens han sidder på den anden side og kigger ned i jorden. Jeg ved, han genkender mig, men han svarer kun med enstavelsesord. Forleden gav jeg ham et stykke chokolade gennem tremmerne. Det var som at være i zoologisk have”.

Hver dag tæller

Dagny på 69 år er pensioneret sygehjælper og hun er godt klar over, hvilken vej det går med Svend, og det går hurtigt. Da han blev indlagt i slutningen af marts, kunne han gå med rollator, men nu er han bundet til en kørestol.

Dagny er bange for, at besøgene gennem tremmer bliver det sidste hun skal se til den mand, hun har været gift med, siden hun var 17 år og måtte have kongebrev.

“Der var intet om åbning af plejehjem i regeringens seneste udmelding, så jeg er bange for, at det kommer til at vare længe. Men ingen ved, hvor længe vi har. Hver dag er en vigtig dag, der bliver tabt”.

Helt ubærligt

Afmagten og håbløsheden kan overmande selv den stærkeste, og Dagny har fældet flere tårer dette forår, end hun har gjort i flere år. Hun er frustreret over, at plejehjemmet ikke kan åbne bare lidt mere.

Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona

Gør som 87.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet.

Tilmeld nyhedsbrevet her

“Der er en fin stor terrasse, som vi kunne sidde og drikke kaffe på. Det ville være meget bedre end at stå udenfor hegnet. Jeg kunne også sagtens besøge ham på hans værelse. Jeg ville såmænd gerne iføre mig mundbind og handsker”, siger hun.

For selvom besøg ville give en lille risiko for smitte, er det et mindre onde end isolationen og den adskillelse, parret skal leve med nu.

“Svend har mistet al livsgnist. Jeg har ikke set ham smile i over en måned. Det er helt ubærligt ikke at kunne komme ind og give ham et kram”.

Først publiceret: onsdag 20. maj 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:52