Drop cigaretter og alkohol i god tid inden du skal opereres.

Derfor skal du droppe røg og alkohol før operation

Du risikerer alvorlige komplikationer, hvis du drikker eller ryger i tiden op til en operation. Se her hvor farligt det er.

Senest opdateret: onsdag 27. maj 2020

Dine sår har sværere ved at hele, du kan få lungeproblemer og farlige infektioner efter operation.

Sådan lyder advarslen fra Sundhedsstyrelsen, der anbefaler, at man stopper med at ryge mindst 6 uger før en operation.

3 farlige ved operation

Når du ryger og/eller drikker alkohol i tiden op til en operation, har du større risiko for, at:

  1. Dine sår heler dårligere, og dine ar kan dermed blive mere synlige.
  2. Du får infektioner, der kan have alvorlige følger – i værste fald livsfarlige.
  3. Du får problemer med lungerne, for eksempel lungebetændelse.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Drikker du mere end 4 genstande om dagen, bør du stoppe helt med at drikke alkohol mindst 4 uger før, man du opereres.

”Komplikationer efter operationer kan have store konsekvenser for den enkelte og kan i værste fald være livsfarlige. Derfor er det vigtigt at stoppe med at ryge, før man skal opereres, og stoppe med at drikke hvis man drikker for meget alkohol,” siger Niels Sandø, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Styrelsen har opdateret to pjecer, der informerer om risikoen ved at drikke for meget alkohol eller ved at ryge forud for operation.

Pjecerne kommer også med råd til, hvordan man kan få hjælp til at stoppe, hvis man drikker for meget alkohol eller ryger.

Læs mere om alkohol og operation – og hent pjece

Læs mere om rygning og operation – og hent pjece

 

 

Først publiceret: tirsdag 26. maj 2020
Artiklen er sidst opdateret onsdag 27. maj 2020 kl. 11:02