På grund af corona har møder og aktiviteter i Faglige Seniorer stået stille. Men nu kan ældre over 65 år se frem til en sommer og et efterår med oplevelser med økonomisk støtte fra sommerpakken.

Faglige Seniorer om sommerpakke til ældre: Kæmpe håndsrækning

Seniorer får nu mulighed for at få oplevelser efter måneder, hvor mange har været isoleret. Millioner på vej til ældre-aktiviteter. "Kæmpe håndsrækning," lyder det fra Faglige Seniorer.

Senest opdateret: tirsdag 10. november 2020

Seniorerne kan nu igen se frem til oplevelser og samvær med andre efter flere måneders corona-krise, hvor aktiviteter i foreninger har været lukket ned.

Med regeringens sommerpakke bliver der nu sendt 20 millioner kroner afsted til de organisationer, som står for mange af landets aktiviteter for ældre – her i blandt Faglige Seniorer, der med 230.000 medlemmer af Danmarks næststørste ældreorganisation.

Hjælpepakken betyder, at de nu kan blive inviteret på ture og oplevelser med alt betalt.

Ole Ibsen, landsformand, Faglige Seniorer

“Når vi åbner for aktiviteterne i Faglige Seniorer ser vores verden ganske anderledes ud. De ældre vil være forsigtige og vi frygter, at mange vil vælge at blive hjemme. Det er stærkt bekymrende, fordi det vil forlænge den isolation – frivillig eller ufrivillig – de ældre befinder sig i. Derfor er sommerpakken en kæmpe håndsrækning,” siger Ole Ibsen, landsformand for Faglige Seniorer, der tilføjer:

Din lokale klub og aktiviteter

Du kan se, hvilken seniorklubber der er i dit lokalområde - klik her

Aktiviteter kan du se i Faglige Seniorers aktivitetetskalender - klik her. (Lige nu er der kun meget få aktiviteter på grund af corona-aflysninger)

“I Faglige Seniorer har vi over 500 seniorklubber, sektioner og kommunegrupper. Mange af vores medlemmer har kun folkepensionen at leve for, og hjælpepakken betyder, at de nu kan blive inviteret på ture og oplevelser med alt betalt”, siger han.

Politikerne har lyttet

Ole Ibsen noterer samtidig, at mange klubber har brug for større mødelokaler og flere busser for at kunne gennemføre allerede planlagte aktiviteter under betryggende forhold og i henhold til myndighedernes anvisninger.

“Politikerne har lyttet til, hvad vi har af behov, og derfor er vi glade for denne ekstraordinære støtte, der kan skabe fornyet liv og glæde blandt de ældre. Det har vi alle brug for,” siger landsformanden.

Minister: Livskvalitet

Foråret med corona-epidemien har haft stor betydning for mange danskernes sociale liv de seneste måneder. Det gælder særligt for svækkede ældre, der har måtte undvære besøg og social kontakt.

“Men også de mere friske ældre har oplevet begrænsninger og savner gode oplevelser under sundhedsfaglige trygge rammer. Socialt samvær er helt essentielt for livskvaliteten. Derfor er det virkelig vigtigt at få afsat penge til lokale aktiviteter og gode oplevelser i sikre rammer for alle ældre henover sommeren og resten af 2020”, siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke om initiativet.

Glæde i hverdagen

Af sommerpakken fremgår, at ældre over 65 år skal kunne se frem til en sommer og et efterår med aktiviteter, der kan bringe glæde i hverdagen.

“Dermed er de ældre også med til at understøtte forbruget hos turisme- og oplevelsesaktørerne. Derfor tilbydes gratis deltagelse i aktiviteter arrangeret af lokale frivilligforeninger, for eksempel ture til seværdigheder, fællesspisning, foredrag med videre,” fremgår det af teksten i sommerpakken.

Klubber står for arrangementer

Der afsættes 20 millioner kroner til gratis tilbud om lokale aktiviteter til ældre over 65 år henover sommerperioden og resten af 2020.

Pengene afsættes til Ældre Sagen, Røde Kors, Landsorganisationen OK-klubberne i Danmark, Faglige Seniorer og Danske Seniorer.

Midlerne fordeles med 4 millioner kroner til hver af de fem organisationer, som selv fordeler pengene til deres lokalforeninger og klubber, der får ansvaret for at arrangere aktiviteterne.

Læs hele aftalen her

Sommerpakken er aftalt mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre, De Konservative, SF, Enhedslisten, og Alternativet.

Du kan læse hele aftalen om Sommerpakken her.

Vil du deltage?

Ældre over 65 år får nu via blandt andet Faglige Seniorer og klubber tilbud om at deltage i gratis aktiviteter. Er det tilbud, du vil benytte dig af? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/3025517934163131?__xts__[0]=68.ARDIHIYAXXE0IqSRqU3a1Duno1CTjHnsIERnFRn_nppijhDuVolCSNue__IDdkegwVYfuOzu1kMNRX-ynsNjz1tpJs24NuqvbFtRjA85SBBLGmlZ2aJ3tCjeO4FWTPrCv7yx8ftl6U71YZzm_45jB8MXH3h9YwiZbCV3t11OI5nloVnTlbTAkndIU8JH6hr78_npfWU8dm9V_EbZTK2C20eNI2i4WiGo5zV7WVzvr3CAaDOlJBpmpvgE8-bA5EgxIP725o6LBUHlVi7TSbHJnsJkTgwU8-60BN-NtycItV79nYuZ0WzSUpN9nVtOEqvIWbdZAX4HMrUMxKXaZglL5S7F4Q&__tn__=-R

 

 

Først publiceret: fredag 19. juni 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 10. november 2020 kl. 14:41

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.