Ups! Står der for mange penge på kontoen 1. januar, kan det koste ældrechecken.

Pas på tillæg og ældrecheck, når du får udbetalt dine feriepenge

Se hvad du skal gøre, så dine indefrosne feriepenge ikke koster dig ældrecheck og helbredstillæg.

Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021

Når de indefrosne feriepenge bliver udbetalt til oktober, vil de ikke blive modregnet i dine offentlige ydelser, selvom din indkomst stiger.

Pengene bliver indberettet til Skat og Udbetaling Danmark på et nyt selvstændigt felt til feriepengene på årsopgørelsen.

Feriepengene kan få dig over formuegrænsen

Feriepengene skal heller ikke tælle med i din likvide formue, når du sætter pengene ind på din bankkonto eller køber værdipapirer for dem.

I 2020 er den likvide formuegrænse på 89.800 kroner. Du må altså ikke have en formue på mere end 89.800 kroner, for ellers kan du ikke få ældrecheck og helbredstillæg.

Enlig: Højst 89.800 kroner. Par tilsammen: Højst tilsammen 89.800 kroner

Formuen gøres op 1. januar

Formuen gøres op den 1. januar. Hvert år bliver grænse reguleret og den være lidt højere, når vi når 1. januar 2021 og igen i 2022. De beløb kender vi ikke endnu.

Sætter du dine indefrosne feriepenge ind på din konto, og ikke bruger dem inden 1. januar 2021, vil de tælle med i din formue i forbindelse med slutligningen for skatteåret 2020.

Formuen 1. januar 2021 vil som udgangspunkt blive brugt til din formueopgørelse 1. januar 2022. Der ser man nemlig på, hvad du havde af likvid formue 1. januar 2021.

Dokumentation til UdbetalingDanmark

Sætter du dine feriepenge ind på din konto, kan du altså risikere at kommer over formuegrænsen, selvom de ikke må tælle med i din formue.

Sker det, kan du anmode UdbetalingDanmark om at se bort fra den del af formuen som stammer fra dine feriemidler. Du skal dokumentere, at pengene stammer fra udbetaling af de indefrosne feriepenge.

Dokumentationskravet er ikke endeligt fastlagt, men kan for eksempel være det afgørelsesbrev, du får i forbindelse med udbetalingen af dine indefrosne feriemidler.

”De offentlige systemer sørger ikke automatisk sørge for at du undgå modregning,” forklarer Faglige Seniorers socialrådgiver Carsten Riis.

”Som det er nu, skal du derfor selv indberette, at dine ekstra feriepenge skal trækkes fra din formue, men du skal ikke gøre noget lige nu. Vent til UdbetalingDanmark har en procedure klar. Der går jo et år, inden det påvirker dine offentlige ydelser. Inden er der måske fundet en automatisk løsning,” siger Carsten Riis.

Ærgerligt at betale penge tilbage

Faglige Seniorers socialrådgiver får ofte henvendelse fra læsere, som har spørgsmål om, hvad de skal gøre, hvis deres formue stiger eller falder.

“Hvis din formue falder, så du kommer under formuegrænsen, bør du give UdbetalingDanmark besked, så du ikke risikerer at gå glip af ældrecheck eller helbredstillæg,” råder socialrådgiver Carsten Riis.

“Det samme gælder, hvis din formue stiger. Det er ærgerligt at skulle betale penge tilbage. Du kan i stedet undersøge, om det kan betale sig for dig at sætte pengene ind på en aldersopsparing.”

Se mere om aldersopsparing her

Spørg socialrådgiveren om formue og tillæg

I Faglige Seniorers brevkasse, kan du spørge socialrådgiver Carsten Riis om pension, formue og tillæg og andre sociale spørgsmål.

Spørg socialrådgiveren

Likvid formue

Det tæller med som formue, når du er pensionist

Når man skal opgøre din formue, kigger man på:

  • Hvor meget du har stående på din bankkonto (dog kan dine indtægter fra folkepension, ATP udbetalt 31.12 trækkes fra)
  • Værdien af aktier, obligationer, investeringsbeviser og andre værdipapirer
  • Om du har en kassekredit med sikkerhed i fast ejendom

Det kaldes samlet din likvide formue.

Dette tæller ikke med i din likvide formue

  • Almindelig kassekredit, som ikke har sikkerhed i fast ejendom
  • Fast ejendom
  • Bil
  • Ting du ejer for eksempel et værdifuldt arvestykke
  • Erstatning for ulykke eller sygdom
  • Opsparing hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond, arbejdsmarkedspension, aldersopsparing og lignende pensionsordninger

Læs mere om formuegrænsen her

Først publiceret: mandag 24. august 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 08:12

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.