Din likvide formue som pensionist må højst være 99.200 kroner (2024). Smykker og ejendele tæller ikke med.

Formuegrænse: Så meget formue må du have som pensionist

Se, hvor meget du må have på bankbogen og som kassekredit, uden at det går ud over din ældrecheck og helbredstillæg. Få også tips til, hvad du skal gøre, hvis din formue er for stor.

Senest opdateret: mandag 16. januar 2023

Din likvide formue opgøres hvert år 1. januar.

Formuegrænsen er 99.200 kroner (2024) for en enlig og 99.200 kroner (2024) tilsammen for et ægtepar.

Hvis du når over formuegrænsen for pensionister, kan du ikke få ældrecheck og helbredstillæg.

Din øvrige pension og boligydelse bliver ikke påvirket af din formue. Dog er der en særlig formuegrænse for boligydelse.

Det tæller med som formue, når du er pensionist

Når man skal opgøre din formue, kigger man på:

  • Hvor meget du har stående på din bankkonto (dog kan dine indtægter fra folkepension, ATP udbetalt 31.12 trækkes fra)
  • Værdien af aktier, obligationer, investeringsbeviser og andre værdipapirer
  • Om du har en kassekredit med sikkerhed i fast ejendom

Det kaldes samlet din likvide formue.

Dette tæller ikke med i din likvide formue

  • Almindelig kassekredit, som ikke har sikkerhed i fast ejendom
  • Fast ejendom
  • Bil
  • Ting, du ejer – for eksempel et værdifuldt arvestykke
  • Opsparing hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond, arbejdsmarkedspension, aldersopsparing og lignende pensionsordninger

Kassekredit kan også være formue

Du skal også være opmærksom på, at det også gælder for kassekredit med sikkerhed i din bolig. Det anses også som likvid formue.

En almindelig kassekredit uden sikkerhed i din bolig tæller derimod ikke som formue. Renten vil typisk være højere. Du bør derfor sammenligne låneudgifterne med, hvad du mister i ældrecheck og helbredstillæg.

Læs mere om kassekredit og formue her.

Så meget mister du

Ældrecheckens højeste beløb er 19.900 kroner (2024). 

Hvis du er over formuegrænsen og er berettiget til fuld ældrecheck vil du miste op til 19.900 kroner (2024).

På 5 år bliver det til 96.000 kroner for en enlig og 192.000 kroner for et ægtepar.

Beregn, hvor meget det betyder for dig, hvis du mister din ældrecheck.

Du kan også miste dit helbredstillæg. Her kan du beregne, hvor meget du mister i helbredstillæg.

Er du kommet over formuegrænsen?

Hvis din likvide formue er højere end 99.200 kroner (2024), har du flere muligheder:

  1. Du kan bruge pengene og forsøde dit liv, så du når under grænsen på de 99.200 kroner (2024) den 1. januar.
  2. Du kan give dine børn en skattefri pengegave på op til 74.100 kroner (2024).
  3. Du kan oprette en aldersopsparing, hvor du kan indsætte op til 58.900 kroner om året (2024) for hver ægtefælle. Udbetalinger fra alderspension modregnes nemlig ikke i offentlige ydelser.
    Læs mere om aldersopsparing

Spørg socialrådgiveren om formue og tillæg

I Faglige Seniorers brevkasse kan du spørge socialrådgiver Carsten Riis om pension, formue og tillæg og andre sociale spørgsmål.

Spørg socialrådgiveren

Først publiceret: tirsdag 2. oktober 2018
Artiklen er sidst opdateret mandag 16. januar 2023 kl. 11:52

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.