I løbet af oktober kommer der 1.000 skattefrie kroner ind på kontoen.

Du skal selv holde øje: Er der 1.000 kroner på vej til dig?

Pensionister og efterlønnere kan se frem til at få udbetalt 1.000 kroner skattefrit senest 11. oktober, men du skal selv holde øje med, om pengene kommer ind på din bankkonto.

Senest opdateret: tirsdag 10. november 2020

Går du og venter på de 1.000 kroner, som bliver udbetalt som en del af regeringens sommerpakke, varer det ikke længe før pengene ruller ind på din konto.

Folkepensionister, efterlønnere og folk på seniorpension er blandt dem, der har ret til det skattefrie engangstilskud på 1.000 kroner.

Det er regeringens hensigt, at pengene skal stimulere forbruget under corona-krisen.

Tilskuddet bliver helt automatisk udbetalt til dig i løbet af oktober. Det vil ske inden uge 42 – det vil sige inden 11. oktober. Du skal altså ikke selv gøre noget.

Du skal være opmærksom på, at der ikke bliver sendt noget brev om udbetalingen.

Det oplyser Udbetaling Danmark.

Se efter beløbet “Engangstilskud”

Ifølge ATP vil langt hovedparten have pengene på deres konto inden weekenden.

Tilskuddet vil hedde ”Engangstilskud” i din netbank og på din kontoudskrift, og der vil være en uddybende tekst, som fortæller mere om udbetalingen. Det afhænger af din bank, hvor du kan se den uddybende tekst.

For at få engangstilskuddet, skal du helt eller delvist have fået folkepension, førtidspension, efterløn eller anden forsørgelsesydele i perioden fra 1. april til 30. april 2020.

Du skal være opmærksom på, at tilskuddet ikke har betydning for dine ydelser fra det offentlige, for eksempel pension, ældrecheck og boligstøtte. Det gælder også i forhold til din eventuelle ægtefælle, samlever og andre, du bor sammen med.

Tilskuddet er skattefrit, og du skal ikke oplyse det på din forskudsopgørelse. Du skal heller ikke oplyse det som ændring til dine indkomstforhold, for eksempel hos Udbetaling Danmark.

Beløbet indgår heller ikke i din eventuelle ægtefælle/samlevers indkomst og formue.

Du kan læse mere om tilskuddet på 1.000 kroner hos Udbetaling Danmark.

Hvem får corona-check på 1.000 kroner?

Fik du en af disse ydelser i april 2020, kan du se frem til 1.000 skattefri kroner senest til oktober:

  • Folkepension
  • Brøkpension
  • Førtidspension
  • Efterløn
  • Seniorpension
  • Dagpenge
  • Fleksydelse
  • Sygedagpenge
  • Ressourceforløb
  • Ledighedsydelse
  • Fleksjob
  • Kontanthjælp
  • Skånejob

Det gælder også:

SU, barselsdagpenge, uddannelseshjælp, revalidering, forrevalidering, jobafklaringsforløb, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,

 

Først publiceret: fredag 4. september 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 10. november 2020 kl. 14:48

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.