Alt du skal vide om Tidlig Pension (Arne-pension)

Har du været mange år på arbejdsmarkedet, kan du søge om Tidlig Pension, som også kaldes for Arne-pension.

For at få Tidlig Pension skal du som minimum have været på arbejdsmarkedet i 42 år, når du fylder 61 år.

Du skal især være opmærksom på at skaffe dokumentation for dine år på arbejdsmarkedet.

Du skal ikke undersøges af en læge eller dokumentere, at du er nedslidt for at få Arne-pension. Alle, der opfylder kravene, kan få Tidlig Pension.

Du kan søge om Tidlig Pension her.

Her kan du se reglerne for Tidlig Pension (Arne-pension):

Hvor gammel skal jeg være for at få Tidlig Pension?

Er du født mellem andet halvår 1955 og 1964 bliver antal år på arbejdsmarkedet opgjort, når du er 61 år fra det år, du fyldte 16 år.

• 42 år på arbejdsmarkedet= Du kan trække dig tilbage 1 år før din folkepensionsalder.
• 43 år på arbejdsmarkedet = Du kan trække dig tilbage 2 år før din folkepensionsalder.
• 44 år på arbejdsmarkedet = Du kan trække dig tilbage 3 år før din folkepensionsalder.

Er du født fra 1965 til 1968, hæves opgørelsestidspunktet til 62 år, og anciennitetskravet ændres til 43-45 år. Dette sker i 2026.

Er du født fra 1969 til 1970, er opgørelsestidspunktet 63 år, og anciennitetskravet til 44-46 år. Det sker i 2031.

Er du født i 1971 eller senere, vil opgørelsestidspunktet følge din folkepensionsalder.

Hvad tæller med til optjening af Tidlig Pension

År på arbejdsmarkedet omfatter perioder med:

• Beskæftigelse (herunder støttet beskæftigelse og beskæftigelse med løntilskud).
• Beskæftigelse som lønmodtager på deltid ned til 18 timer om ugen sidestilles med fuld tid, fra du fyldte 18 år.
• Lærlingetid, praktik og skolepraktik (obligatoriske praktikperioder på SU-berettigede uddannelser).
• Perioder på uddannelse, fra du fyldte 40 år, tæller med i tid på arbejdsmarkedet.
• Arbejdsløshed på dagpenge, aktiveringsydelse, ledighedsydelse og uddannelsesydelse.
• Sygedagpenge.
• Barselsdagpenge og adoption.
• Ydelser ved pasning af alvorligt sygt barn og plejevederlag ved pasning af døende nærtstående.
• Feriedagpenge og feriegodtgørelse.
• Flekslønstilskud.
• Værnepligtig eller militærnægter.
• Perioder som selvstændig (med krav om størrelsen på nettooverskud).
• Dokumenteret arbejde i EU, EØS-lande, Schweiz, Storbritannien, Færøerne og Grønland.
• Beskæftigelse i resten af verden tæller med, hvis det er sket i forbindelse med forhyring på dansk skib eller udsendelse for en dansk offentlig myndighed/offentlig dansk interesse eller ansættelse i et dansk firmas filial eller datterselskab.

Opgørelsen af antal år på arbejdsmarkedet laves på baggrund af data fra ATP-indbetalinger, SKAT, CRAM og STAR.

Øvrige betingelser for at have ret til Tidlig Pension

Udover din alder og krav om tilknytning til arbejdsmarkedet skal du også opfylde en række generelle betingelser. Du skal som udgangspunkt:

• Være dansk statsborger.
• Have fast bopæl i Danmark.
• Have boet i Danmark i mindst tre år, fra du fyldte 15 år, til du nåede pensionsalderen.
• Ikke modtage førtids- eller seniorpension.
• Det er desuden et krav, at du bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet til tre måneder inden pensionstidspunktet, for eksempel ved at arbejde, være på efterløn eller ved at være medlem af en a-kasse.

Selvom du ikke opfylder disse betingelser, kan du alligevel have ret til Tidlig Pension, hvis du er omfattet af en undtagelse. For eksempel som statsborger i et andet EU-land, EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, eller hvis du har boet i Danmark 10 år efter det 15. år.

Hvor meget får jeg, hvis jeg går på Tidlig Pension?

Går du på Tidlig Pension, får du 14.456 kroner om måneden (2024) før skat – uanset om du er gift, samlevende eller enlig.

Beløbet vil blive reguleret en gang om året.

Der er ingen modregning af ægtefælles indtægt eller formue.

Du kan lave en vejledende beregning på borger.dk.

Kan jeg arbejde ved siden af Tidlig Pension?

Du må tjene op til 26.200 kroner om året (2024) uden modregning. Indtægt over dette beløb vil betyde, at ydelsen bliver sat ned med 64% af beløbet over bundgrænsen.

Kan pensioner blive modregnet?

Udbetaling af egne pensioner herunder arbejdsmarkedspension, ATP, ægtefælle og samleverpension og private invalidepensioner vil ikke blive modregnet. Indtægt fra aktie- og kapitalindkomst vil heller ikke blive modregnet.

Ydelsen sættes dog ned, hvis du har en pensionsformue på mere end 2 millioner kroner, og bortfalder helt, hvis din pensionsformue er på cirka 5 millioner kroner.

Opgørelsen af værdien af dine pensioner omfatter pensioner med løbende varige ydelser, for eksempel livrente fra en arbejdsmarkedspension, samt anden pensionsformue (depoter) som rate- og kapitalpension. Pensionerne indgår i beregningen, uanset om du får dem udbetalt eller ej.

Pensionsværdien beregnes som 80 % af dine løbende livsvarige pensioner og 5 % af dine øvrige pensionsordninger.

Tidlig Pension nedsættes i hele perioden med det beregnede beløb, som overstiger fradragsbeløbet på 109.100 kroner i (2024).

På www.pensionsinfo.dk kan du se, hvor stor din pensionsformue er.

Din ægtefælles eller samlevers pension, indtægt eller formue påvirker ikke din størrelsen på din pension.

Kan jeg få Tidlig Pension, hvis jeg flytter til udlandet?

Du kan få Tidlig Pension, hvis du bor i et EU-land, EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Tyrkiet, Færøerne og Grønland.

Hvor søger jeg om Tidlig Pension?

Du kan søge om Tidlig Pension på borger.dk: www.borger.dk/pension-og-efterloen/tidlig-pension.

Det er ATP, som administrer ordningen.

Din ansøgning sendes til Udbetaling Danmark, som sammen med ATP skal træffe afgørelse om din ret til Tidlig Pension.

Du kan søge om retten til Tidlig Pension, når du er fyldt 61. år.

Hvordan bliver mine år på arbejdsmarkedet dokumenteret?

Når du søger om Tidlig Pension, skal Udbetaling Danmark finde historik for dine år på arbejdsmarkedet. Det skal ske via offentlige systemer og registre. Men det er ikke sikkert, at der ligger oplysninger fra lang tid tilbage, derfor skal du måske selv være med til at dokumentere og sandsynliggøre det.

Du kan selv supplere med egen dokumentation for perioder på arbejdsmarkedet, som kan tælle med i beregningen af din anciennitet, og du skal måske selv skaffe dokumentation, der kan sandsynliggøre, at du har haft beskæftigelse eller modtaget dagpenge i forbindelse med arbejdsløshed eller sygdom. Det kan være relevant, hvis der ikke findes registeroplysninger, eller hvis du ønsker at korrigere de oplysninger, som indgår i opgørelsen fra Udbetaling Danmark.

Din anciennitet skal som grundlæggende princip opgøres fra det fyldte 16. år frem til 6 år før din folkepensionsalder.

Hvis du er født fra 1. juli 1955 til og med 31. december 1964, kan du modtage Tidlig Pension i 1 år ved 42 års anciennitet på arbejdsmarkedet, 2 år ved 43 års anciennitet og 3 år ved 44 års anciennitet på arbejdsmarkedet.

Det er vigtigt, at du får overblik over din historie på arbejdsmarkedet. Det kan vise sig afgørende, om du har 42 år og 11 måneder eller 43 år på arbejdsmarkedet. Retten til Tidlig Pension opgøres nemlig kun i hele år. Du kan derfor miste et helt års ret, hvis du mangler dokumentation for den sidste måned. Når vi er tilbage i perioden fra før 1985, er det ikke sikkert, at der er oplysninger i de offentlige registre. Så må du selv skaffe dokumentation.

Lav en tidslinje, hvor du skriver alle dine arbejdspladser op, perioder med uddannelse med løn (fx som elev eller lærling), perioder på dagpenge, barselsdagpenge, værnepligt, selvstændig virksomhed o.l.

Reglerne for tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres, 3 måneder før du tidligst kan få Tidlig Pension. Du skal have været i beskæftigelse eller på dagpenge i en sammenhængende periode på 9 måneder i perioden op til 3 måneder før, du når retten til Tidlig Pension.

Tal fra ATP skal bruges til at dokumentere din beskæftigelse. Der er indbetalt ATP-bidrag fra dine arbejdsgivere i ATP-ordningen, som har eksisteret siden 1964. ATP-bidraget betales med forskellige satser, som bl.a. kan bruges til at dokumentere kravet om et bestemt antal timer pr. uge. Selvom ATP-bidraget har forandret sig over tid, kan tal fra ATP opgøre din anciennitet via beskæftigelse og til dels via dagpenge. Opgørelsen bliver foretaget på årsbasis i hele anciennitetsperioden. Men her skal du være opmærksom og kontrollere det med din egen historik. Det kan koste dyrt, hvis du mister 1 måned. Du kan se oplysninger om din ATP-historie på din personlige profil på borger.dk.

Fra du har fået foretaget din opgørelse og til din overgang til Tidlig Pension, skal du bevare din tilknytning til arbejdsmarkedet enten via beskæftigelse eller via medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Få hjælp og svar på spørgsmål om Tidlig Pension

Spørgsmål om ansøgning, anciennitet og størrelsen på ydelsen

Medarbejderne hos Udbetaling Danmark kan svare på spørgsmål og guide dig til at finde dokumentation for din tid på arbejdsmarkedet.

Du kan kontakte Udbetaling Danmark med spørgsmål om Tidlig Pension på telefon 70 12 80 94
Mandag – Onsdag: 8 – 16
Torsdag: 8 – 17
Fredag: 8 – 15

Spørgsmål om udbetaling af efterlønsbidrag

Udbetaling Danmark kan ikke svare på spørgsmål om udbetaling af dit efterlønsbidrag og skattefri efterlønspræmie. Du skal kontakte din a-kasse om dette.

Spørg socialrådgiveren om Tidlig Pension

I Faglige Seniorers brevkasse kan du spørge socialrådgiver Carsten Riis om Tidlig Pension, seniorpension og andre sociale spørgsmål.

Spørg socialrådgiveren

Først publiceret: lørdag 10. oktober 2020
Artiklen er sidst opdateret mandag 15. april 2024 kl. 15:10