Tidlig Pension giver mulighed for at trække sig tilbage efter mange år på arbejdsmarkedet.

Nu er loven vedtaget: Alt du skal vide om Tidlig Pension

Ny lov om Tidlig pension efter mange år på arbejdsmarkedet og ny mulighed for udbetaling af efterlønsbidraget. Se om du kan få Tidlig Pension.

Senest opdateret: torsdag 7. januar 2021

Så blev det Arnes tur – og måske også din.

21. december 2020 vedtog Folketinget loven om Tidlig Pension til dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet.

Loven om Tidlig Pension trådte i kraft 1. januar 2021. Er du fyldt 61 år, kan du begynde at søge i august 2021. De første kan gå på tidlig pension fra 2022.

Du skal især være opmærksom på, at skaffe dokumentation for dine år på arbejdsmarkedet.

Vi informerer igen i nyhedsbrevet, når der er nyt om dokumentation o.l. i forbindelse med Tidlig Pension. Får du ikke Faglige Seniorers nyhedsbrev, kan du tilmelde dig her  

Her kan du se, hvad forliget og lovforslaget indeholder:

Tidlig Pension

Vurdering af læge: Nej

Alder:

Er du født mellem andet halvår 1955 og 1964 bliver antal år på arbejdsmarkedet opgjort, når du er 61 år fra det år, du fyldte 16 år.

42 år på arbejdsmarkedet= Du kan trække dig tilbage 1 år før din folkepensionsalder.

43 år på arbejdsmarkedet = Du kan trække dig tilbage 2 år før din folkepensionsalder.

44 år på arbejdsmarkedet = Du kan trække dig tilbage 3 år før din folkepensionsalder.

Er du født fra 1965 til 1968 hæves opgørelsestidspunktet til 62 år og anciennitetskravet ændres til 43-45 år. Dette sker i 2026.

Er du født fra 1969 til 1970 er opgørelsestidspunktet 63 år og anciennitetskravet 44-46 år. Det sker i 2031.

Er du født i 1971 eller senere vil opgørelsestidspunktet følge din folkepensionsalder.

Hvad tæller med til optjening af Tidlig Pension

År på arbejdsmarkedet omfatter perioder med:

  • Beskæftigelse (herunder støttet beskæftigelse og beskæftigelse med løntilskud).
  • Beskæftigelse som lønmodtager på deltid ned til 18 timer om ugen sidestilles med fuld tid fra du fyldte 18 år.
  • Lærlingetid, praktik og skolepraktik (obligatoriske praktikperioder på SU-berettigede uddannelser tæller med i tid på arbejdsmarkedet).
  • Perioder på uddannelse fra du fyldte 40 år tæller med i tid på arbejdsmarkedet.
  • Arbejdsløshed på dagpenge.
  • Sygedagpenge.
  • Barselsdagpenge.
  • Feriedagpenge.
  • Ledighedsydelse.
  • Værnepligtig eller militærnægter.
  • Perioder som selvstændig.
  • Dokumenteret arbejde i EU, EØS-lande, Schweiz og Storbritannien.
  • Beskæftigelse i resten af verden tæller med, hvis det er sket i forbindelse med forhyring på dansk skib eller udsendt for en dansk offentlig myndighed/offentlig dansk interesse eller ansat i
    et dansk firmas filial eller datterselskab.

Integrationsydelse og kontanthjælp tæller ikke med.

Opgørelsen af antal år på arbejdsmarkedet vil blive lavet på baggrund af data fra ATP-indbetalinger, SKAT, CRAM og STAR.

Hvor meget får jeg, hvis jeg går på Tidlig Pension?

Går du på Tidlig Pension får du 13.850 kroner om måneden før skat – uanset om du er gift, samlevende eller enlig. (Tal for 2021)

Beløbet vil blive reguleret en gang om året.

Der er ingen modregning af ægtefælles indtægt eller formue.

Kan jeg arbejde ved siden af Tidlig Pension?

Du må tjene op til 24.000 kroner om året uden modregning. Indtægt over dette beløb vil betyde, at ydelsen bliver sat ned med 64% af beløbet over bundgrænsen.

Kan pensioner blive modregnet?

Udbetaling af egne pensioner herunder arbejdsmarkedspension, ATP, Ægtefælle- og samleverpension og private invalidepensioner vil ikke blive modregnet. Indtægt fra aktie- og kapitalpension vil heller ikke blive modregnet.

Ydelsen sættes dog ned, hvis du har en pensionsformue på mere end 2 millioner kroner. Ydelsen vil blive sat ned med 5% af pensionsformuen over bundgrænsen og forsvinder helt, hvis pensionsformuen er mere en cirka 5 millioner kroner.

Kan jeg få Tidlig Pension, hvis jeg flytter til udlandet?

Du kan få tidlig pension, hvis du bor i et EU-land, EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.

Udbetaling af efterlønsbidrag

Er du med i efterlønsordningen, kan du vælge tidlig pension i stedet for efterløn.

Du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit uden nogen form for modregning, når du går på tidlig pension.

Er du allerede på efterløn inden 1. januar 2022, kan du vælge at skifte til tidlig pension.
En overgangsordning vil betyde, at du får mulighed for at modtage en kompensation for dit efterlønsbidrag med et beløb for hver måned i den periode, du har tilbage indtil din folkepensionsalder. Kompensationen vil være 2.643 kroner pr. hele måned og udbetales, når du overgår til tidlig pension.

Har du ikke nået efterlønsalderen 1. januar 2022, kan du skattefrit få udbetalt dit efterlønsbidrag, hvis du vil træde ud af efterlønsordningen. Denne mulighed kommer til at gælde i perioden 1. januar 2022 til 30. juni 2022.
Skattefriheden gælder for efterlønsbidrag indbetalt fra 1999 til 10. oktober 2020. For indbetalinger efter 10. oktober 2020 skal der betales en afgift på 30 procent.

Hvem skal administrere Tidlig Pension?

ATP kommer til at administrere ordningen, som du selv skal søge om.

Det kommer til at foregå digitalt. Ansøgningen skal sendes til Udbetaling Danmark, som sammen med ATP skal træffe afgørelse om retten til Tidlig Pension.

Hvordan bliver mine år på arbejdsmarkedet dokumenteret?

Når du søger om Tidlig Pension, skal Udbetaling Danmark finde historik for dine år på arbejdsmarkedet. Det skal ske via offentlige registre. Men det er ikke sikkert, at der ligger oplysninger fra lang tid tilbage, derfor skal du måske selv være med til at dokumentere og sandsynliggøre det.

Du skal måske selv skaffe dokumentation, der kan sandsynliggøre, at du har haft beskæftigelse eller modtaget dagpenge i forbindelse med arbejdsløshed eller sygdom.

Din anciennitet skal som grundlæggende princip opgøres fra det fyldte 16. år frem til 6 år før din folkepensionsalder.

Hvis du er født fra 1. juli 1955 til og med 31. december 1964, kan du modtage Tidlig Pension i 1 år ved 42 års anciennitet på arbejdsmarkedet, 2 år ved 43 års anciennitet og 3 år ved 44 års anciennitet på arbejdsmarkedet.

Det er vigtigt, at du får overblik over din historie på arbejdsmarkedet. Det kan vise sig afgørende, om du har 42 år og 11 mdr. eller 43 år på arbejdsmarkedet. Retten til tidlig pension opgøres nemlig kun i hele år.
Du kan derfor miste et helt års ret, hvis du mangler dokumentation for den sidste måned. Når vi er tilbage i perioden fra før 1985, er det ikke sikkert, at der er oplysninger i de offentlige registre. Så må du selv skaffe dokumentation.

Lav en tidslinje, hvor du skriver alle dine arbejdspladser op, perioder med uddannelse med løn (fx som elev eller lærling), perioder på dagpenge, barselsdagpenge, værnepligt, selvstændig virksomhed o.l.

Reglerne for tilknytning til arbejdsmarkedet, opgøres 3 måneder før, du tidligst kan få Tidlig Pension.
Du skal have været i beskæftigelse eller på dagpenge i en sammenhængende periode på 6 måneder i perioden op til 3 måneder før, du når retten til Tidlig Pension.

Tal fra ATP skal bruges til at dokumentere din beskæftigelse. Der er indbetalt ATP-bidrag fra dine arbejdsgivere i ATP-ordningen, som har eksisteret siden 1964. ATP-bidraget betales med forskellige satser, som bl.a. kan bruges til at dokumentere kravet om et bestemt antal timer pr. uge. Selvom ATP-bidraget har forandret sig over tid, kan tal fra ATP kunne opgøre din anciennitet via beskæftigelse og til dels via dagpenge. Opgørelsen bliver foretaget på årsbasis i hele anciennitetsperioden. Men her skal du være opmærksom og kontrollere det med din egen historik. Det kan koste dyrt, hvis du mister 1 måned. Du kan se oplysninger om din ATP-historie på din personlige profil på atp.dk.

Fra du har fået foretaget din opgørelse og til din overgang til Tidlig Pension, skal du bevare din tilknytning til arbejdsmarkedet enten via beskæftigelse eller via medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Forbedring af seniorpensionsordningen

Parterne bag forliget om Tidlig Pension er enige om, at den eksisterende seniorpensionsordning skal forbedres, så flere får mulighed for at få den. Kravet om nedsat arbejdsevne lempes fra de nuværende 15 timer til 18 timer om ugen fra 2024. Det er en forbedring, fordi det betyder, at din arbejdsevne ikke skal være helt så nedsat som tidligere,

Partierne bag forliget om Tidlig Pension er enige om lempelsen af seniorpensionen. I første omgang skal de dog forhandle med partierne bag forliget om seniorpension om lempelsen. 

Sådan er ordningen i dag:

Vurdering af læge: Ja

Alder: Fra 6 år før din folkepensionsalder

Betingelser:

  • Langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet på 20-25 år for at få seniorpension.
  • Nedsat arbejdsevne. Du skal vurderes til maksimalt at kunne arbejde 15 timer om ugen. (Foreslås ændret til 18 timer fra 2024)
  • Din arbejdsevne skal vurderes på grundlag af dine helbredsmæssige oplysninger og i forhold til dit seneste job.
  • Der skal ikke iværksættes indsatser, som skal udvikle din arbejdsevne. Det betyder, at du ikke kan blive henvist til andre typer job. Er du for eksempel murer, som ikke kan arbejde mindst 15 timer om ugen som murer, kan du ikke blive henvist til et job i en butik.

Beløb: Seniorpensionen svarer til førtidspension.

Enlige: max 19.092 kroner om måneden før skat. Gifte og samlevende: max 16.229 kroner om måneden før skat.

Modregning: Egen indtægt og ægtefælles indtægt kan blive modregnet.

Aftalen om Tidlig Pension kan ses her

Hvad er min folkepensionsalder?

Fra 1. januar 2021 er pensionsalderen 66,5 år, men pensionsalderen stiger løbende og afhænger af, hvornår du er født.

Jo yngre du er, jo ældre skal du være, for at få folkepension.

Fødselsdag Pensionsalder
 1.7.1954-31.12.1954 66 år
 1.1.1955-30.6.1955 66 ½ år
 1.7.1955-31.12.1962 67 år
1.1.1963-31.12.1966 68 år
1.1.1967-31.12.1970 69 år
1.1.1971-31.12.1974 70 år *
1.1.1975-31.12.1978 71 år *
1.1.1979-eller senere 72 år *

* Er du født efter 1971, er alderen for din folkepension endnu ikke vedtaget. Folkepensionsalderen fastsættes ved lov og vil blive reguleret hvert 5. år.

Næste gang alderen bliver reguleret er i 2025.

Stigningen kommer til at gælde for alle, som er født efter 1. januar 1971.

Folkepensionsalderen vil stige gradvis i takt med danskernes levealder. I 2050 forventes pensionsalderen at blive 72 år. Det vil være verdens højeste pensionsalder.

Spørg socialrådgiveren om Tidlig Pension

I Faglige Seniorers brevkasse, kan du spørge socialrådgiver Carsten Riis om Tidlig Pension, seniorpension og andre sociale spørgsmål.

Spørg socialrådgiveren

Først publiceret: lørdag 10. oktober 2020
Artiklen er sidst opdateret torsdag 7. januar 2021 kl. 10:49