
Hvad kan bedst betale dig? Efterløn eller tidlig pension (Arne Pension)?
Se om du kan bruge efterlønsfinten, hvis du går på tidlig pension.
Senest opdateret: onsdag 21. maj 2025
Loven om Tidlig Pension trådte i kraft 1. januar 2021.
I aftalen står, at hvis du er berettiget til tidligere pension, men samtidig har indbetalt til efterlønsordningen, kan du selv vælge, hvilken ordning du vil benytte.
Vælger du tidligere pension, vil du kunne få det beløb, du har indbetalt til efterlønsordningen, udbetalt enten til dig selv eller en pensionsordning.
Du kan derfor være en af dem, der både kan få tidlig pension på 14.976 kroner om måneden (2025) og samtidig få et beløb fra efterlønsordningen.
Faglige Seniorers økonomikonsulent Finn Larsen giver her svar på, hvorfor det kan betale sig at bruge efterlønsfinten.
Kan det betale sig for mig?
Om det kan betale sig for dig afhænger af, hvor lang tid du har været på arbejdsmarkedet, og om du dermed har optjent ret til tidlig tilbagetrækning.
Regeringen har beregnet, at “for personer, der opnår ret til to eller tre år med tidlig pension, vil det for langt de fleste være en fordel at vælge tidlig pension frem for efterløn.
Er du født mellem andet halvår 1955 og 1964 bliver antal år på arbejdsmarkedet opgjort, når du er 61 år fra det år, du fyldte 16 år.
42 år på arbejdsmarkedet= Du kan trække dig tilbage 1 år før din folkepensionsalder
43 år på arbejdsmarkedet = Du kan trække dig tilbage 2 år før din folkepensionsalder
44 år på arbejdsmarkedet = Du kan trække dig tilbage 3 år før din folkepensionsalder
Se her, hvad der tæller med i år på arbejdsmarkedet
Hvorfor er det en fordel?
Tidlig pension kan være en fordel for nogle seniorer fremfor efterløn, fordi der er en mindre modregning af pensioner i forslaget om tidlig pension sammenlignet med modregning i efterlønnen.
Du kan beregne din indtægt på Tidlig Pension her
Du kan beregne din indtægt på efterløn her
Hvis du vælger Tidlig Pension fremfor efterløn, så vil du få dine indbetalte efterlønsbidrag udbetalt eller overført til en pensionsordning. En yderligere økonomisk fordel ved Tidlig Pension er, at man så heller ikke længere skal betale a-kassekontingent.
Læs mere om modregning af pension i efterløn
Udbetaling af efterlønsbidraget
Udbetaling af efterlønsbidrag
Udbetaling af efterlønsbidraget, hvis du har nået efterlønsalderen
Hvis du melder dig ud af efterlønsordningen, efter du har nået efterlønsalderen, skal du betale personlig indkomst af det opgjorte efterlønsbidrag.
Udbetaling af efterlønsbidraget, hvis du IKKE har nået efterlønsalderen
Hvis efterlønsbisdragene overføres til en dansk pensionsordning med løbende udbetaling samt ratepensioner, så skal der ikke betales skat eller afgift af beløbet.
Hvis beløbet overføres til en aldersopsparing, betales afgift på 30%.
Udbetaling af efterlønsbidraget, hvis du tilkendes førtidspension eller seniorpension
Hvis du tilkendes en social pension, så betales en afgift på 30%.
Vi anbefaler, at du kontakter din a-kasse for råd om, hvad der bedst kan betale sig for dig.
Kontakt din a-kasse og få flere informationer.
Vi skriver, når der er nyt
Lige så snart der er nyt om udbetaling, vil vi skrive om det i Faglige Seniorers nyhedsbrev, som du gratis kan tilmelde dig her.
Først publiceret: mandag 31. august 2020
Artiklen er sidst opdateret onsdag 21. maj 2025 kl. 13:21