Corona: Over en halv million danskere risikerer alvorligt sygdomsforløb
Er du blandt dem? Sundhedsmyndighederne har nu opgjort, hvor mange danskere der er i risiko for alvorligt sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med corona.
Senest opdateret: tirsdag 10. november 2020
Over en halv million danskere risikerer at få et alvorligt sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med corona.
Det anslår sundhedsmyndighederne.
Et alvorligt sygdomsforløb med corona betyder, at der kan udvikles en så alvorlig lungebetændelse, at der er behov for indlæggelse på intensivt afsnit til respiratorbehandling. Og for nogle med en risiko for dødelig udgang.
I alt er der knap 568.000 personer, der kan risikere et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19, oplyser sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke i et svar til Folketingets sundhedsudvalg,.
Han dog pointerer, at der kan være usikkerhed om antallet.
Alle 275.000 personer over 80 år i risiko
Sundhedsstyrelsen anslår, at:
- der i alt er knap 233.000 personer i særlig risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 grundet alvorlige tilstande, for eksempel KOL, hjerteinsufficens, diabetes, overvægt, cancer, fedme med en BMI over40 og andre alvorlige tilstande. Dette estimat inkluderer alle aldersgrupper.
- der er omkring 275.000 personer over 80 år.
- der er omkring 60.000 gravide.
Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, at der er usikkerhed om tallene, da det i nogle tilfælde er vanskeligt at skaffe data for de enkelte tilstande.
”Samtidig beror det altid på en konkret lægefaglig vurdering, om en person vurderes at være i øget risiko, slår Sundhedsstyrelsen fast.
Mange kronikere er velbehandlede
Sundhedsstyrelsen gør samtidig opmærksom på, at blot en tredjedel af de personer, der har en kronisk sygdom – som potentielt kan inkludere dem i risikogrupperne – reelt er i øget risiko.
De resterende to tredjedele antages at være velbehandlede og derfor ikke i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19.
“Med forbehold for ovenstående usikkerheder vil et skøn for antal personer i øget risiko således være summen af personer i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb
med COVID-19, ældre over 80 år og gravide. Dette svarer til knap 568.000 personer,” lyder det fra sundheds- og ældremister Magnus Heunicke.
Så mange er ramt
Opgørelsen over personer ramt af corona, viste mandag 19. oktober, at
- 35.844 personer har været registreret syge under epidemien – 452 flere end dagen før.
- 686 er døde – 6 mere end dagen før.
- 119 er indlagt – 10 mere end dagen før. Heraf 19 på intensiv – to mere end dagen før. I respirator: 11.
Afstemning: Frygter du at blive smittet?
Hvad gør du for at undgå smitte?
Coronavirus raser lige nu i Danmark. Hvad gør du for at undgå at blive smittet? Fortæl om det og giv gode råd videre til andre på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER
Disse risikerer alvorligt sygdomsforløb
Sundhedsstyrelsen oplyser, at følgende er i risiko for et alvorlig sygdomsforløb, hvis de smittes med COVID-10:
- Personer over 80 år, uanset om vedkommende har kroniske sygdomme og tilstande eller ej.
- Personer over 65 år og samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme.
- Personer med visse kroniske sygdomme, svært kontrollerbare kroniske sygdomme og/eller nedsat immunforsvar.
- Personer med overvægt: Personer med BMI på 35 eller over og personer overvægt med BMI på 30 eller over og samtidig kronisk sygdom.
- Beboere i plejebolig, da de ofte er ældre og har kroniske sygdomme, dårlig funktionsevne og skrøbeligt helbred.
- Personer, der er socialt eller økonomisk udsatte kan være i øget risiko, da de ofte har et skrøbeligt helbred og kroniske sygdomme, og der eksisterer barrierer i forhold til deres adgang til sundhedsydelser.
Derudover betragtes gravide, ud fra et hensyn til den gravide og det ufødte bare og alene ud fra et forsigtighedsprincip, som værende i øget risiko.
Kilde: Sundhedsstyrelsens pjecen "Gode råd til dig, der er i øget risiko"
Først publiceret: mandag 19. oktober 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 10. november 2020 kl. 14:46