Vind kæmpe bog: Danmark som søfartsnation
Nyt stort værk fortæller den danske søfarts identitets- og kulturhistorie. Du kan vinde bogen, der har en værdi på 350 kroner.
Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021
KONKURRENCEN ER SLUT: De tre vindere er Tove Fuglsang Kristensen, Dronninglund, Margit Yde Noermark, Hvidbjerg, og Leif Bach Pedersen, Rønne.
Siden slutningen af 1700-tallet har en særlig fortælling om Danmark taget form. Det er fortællingen om en stolt søfartsnation beboet af et maritimt folk, der siden vikingetiden har sat kursen mod fjerne kyster og sikret vækst og velstand til nationen.
Søfartsfortællingen går igen i fag- og skønlitteratur, i film og på teatret, er hugget i granit rundtom i landet og gentages på museer, i skåltaler og i erhvervsfremmende tiltag – også i dag.
Bogen “Danmark som søfartsnation” viser, hvordan fortællingen gennem tiden har skiftet i styrke og fokus, men at den ej blot er til lyst. Tværtom formes og bruges den på bagtæppet af specifikke erhvervsinteresser og ofte i konflikt med andre grundfortællinger om, hvordan det moderne Danmark blev til.
Om bogen
“Danmark som søfartsnation” er på 304 sider med mange flotte billeder. Bogen er udgivet på Gads forlag og udkom 24. november 2020. Bogen kan købes her.
Forfatteren er Anders Ravn Sørensen lektor, ph.d. ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS.
Først publiceret: mandag 23. november 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 08:16