Beslutningen om i stor hast at aflive alle mink var rigtig, fordi minkfarmene var superspredere. Men det er dybt beklageligt, at lovgrundlaget ikke var i orden, skriver Mogens Lykketoft.

Mogens Lykketoft skriver: Folkesundheden og de danske mink

Det er usandsynligt, at statsministeren bevist brød loven i forbindelse med aflivningen af mink, som oppositionen påstår.

Senest opdateret: tirsdag 22. december 2020

Det er Mette Frederiksens hurtige reaktion på pandemien, der har sikret, at Danmark – på linje med Tyskland – har en dødelighed, der kun er mellem en femtedel og en sjettedel af hvad den er i Sverige, i de store europæiske lande og i USA.

Mette Frederiksen havde ingen som helst interesse i at skjule noget.

Regeringen har også klaret at holde beskæftigelsen bedre oppe end de fleste andre lande.

Beslutningen om i stor hast at aflive alle mink var rigtig, fordi minkfarmene var superspredere, der risikerede at få pandemien til at eksplodere.

Men det er dybt beklageligt, at lovgrundlaget ikke var i orden.

Ingen interesse i at skjule noget

Det er imidlertid aldeles usandsynligt, at statsministeren bevist brød loven, som oppositionen nu påstår.

Om Mogens Lykketoft

Mogens Lykketoft skriver kommentarer i Faglige Seniorers nyhedsbrev.

  • Mogens Lykketoft var medlem af Folketinget 1981-2019.
  • Formand for Folketinget 2011-2015
  • Formand for Socialdemokratiet 2002-2005.
  • Socialdemokratiets politiske ordfører 1991-1993 og 2001-2002.
  • Han har været skatteminister, finansminister og udenrigsminister.
  • Fra 2015 til 2016 var han formand for FNs' generalforsamling.
  • Han genopstillede ikke ved valget 5. juni 2019.
  • Mogens Lykketoft er født 9. januar 1946 i København.

Hun havde ingen som helst interesse i at skjule noget og dermed udsætte sig for den voldsomme kritik, der nu er ankommet. Der var en åben dør til at gøre alt lovligt.

Støttepartierne og Venstre leder Jakob Ellemann var jo fra starten enig i, at aflivningen var nødvendig af hensyn til folkesundheden. Et stort flertal var derfor klar til i hast at ændre loven, hvis regeringen havde set behovet og fremført ønsket.

Det er ministers ansvar

Men var det ikke alle involverede ministres forbistrede pligt at spørge om lovgrundlaget var til stede – og fik de ikke notater, hvor der i hvert fald i bilag var rejst tvivl herom?

Der er ingen tvivl om en ministers politiske ansvar for alt, hvad der gøres eller forsømmes i den pågældendes ministerium – uanset om han/hun fik alt at vide eller læste alt, der blev forelagt i tilspidsede situationer.

Derfor måtte fødevareminister Mogens Jensen – som den formelt set mest direkte ansvarlige – tage et slag for holdet og efter krav fra støttepartierne trække sig som minister.

Ved at segne af udmattelse

Jeg ved imidlertid fra min tid som finansminister, at et problem om manglende lovhjemmel til en politisk ønsket beslutning aldrig ville være gemt i et bilag. Det ville stå med flammeskrift på forsiden af det gule omslag på sagen, så ministeren ikke risikerede at være i tvivl om, at her var et alvorligt problem.

Når det ikke skete i denne sag, kan det skyldes at embedsværket, ligesom de centrale ministre, simpelt hen var ved at segne af udmattelse efter ni måneder i døgndrift med covid19.

Støjbergs er uklædelig

Det undrer ikke, at en opposition bruger minksagen til at angribe og forsøge at svække regeringen. Sådan er spillets regler.

Men det er uklædeligt, når en Inger Støjberg i værste Trump-stil fører hadefuld tale mod en statsminister, der indtil nu – bedre end langt de fleste af sine kolleger rundt i verden – har sikret sine borgere mod sygdom, død og økonomisk sammenbrud.

Først publiceret: mandag 7. december 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. december 2020 kl. 14:58

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.