Er du på vej på efterløn kan du se satser og regler her.

Så meget kan du få i efterløn

Se hvad du kan få i efterløn i 2021.

Senest opdateret: tirsdag 8. december 2020

Hvor meget kan jeg få i efterløn?

Din efterlønssats afhænger af, hvornår du går på efterløn. Du får den samme efterlønssats i hele efterlønsperioden.

Født før 1. juli 1959

Efterlønssatsen er op til 91 procent af din tidligere indtægt, dog højst den maksimale dagpengesats.

Hvis du venter med at gå på efterløn til du har opfyldt udskydelsesreglen, efter at du har fået dit efterlønsbevis, kan du få efterløn svarende til den højeste dagpengesats. Det er 19.322 kroner om måneden i 2021, hvis du er fuldtidsforsikret.

Fuldtidsforsikret

91 procent: 17.583 kroner om måneden (2021)

100 procent: 19.322 kroner om måneden (2021)

Deltidsforsikret

91 procent: 11.722 kroner om måneden (2021)
100 procent: 12.881 kroner om måneden (2021)

Løn og pensionsopsparing bliver modregnet i efterlønnen. Se her, hvor meget der bliver modregnet

Spørg din a-kasse om, hvor meget du kan få i efterløn.

Udskyd din efterløn

Er du født i 1955 eller før, kan du få gavn af at udskyde din overgang til efterløn i mindst to år. Det kan betyde, at du får bedre vilkår i forhold til efterlønssats, pensionsmodregning samt ret til optjening af skattefri præmie.

Udskydelsesreglen går ud på, at du venter mindst 2 år med at gå på efterløn fra datoen på dit efterlønsbevis. I denne periode skal du arbejde i mindst 3.120 timer, hvis du var fuldtidsforsikret på bevisdatoen, eller 2.496 timer, hvis du var deltidsforsikret.

Det betyder, at hvis du venter med at gå på efterløn i mindst 2 år efter, at du har fået dit efterlønsbevis, kan du få efterløn svarende til den højeste dagpengesats.

Det er 19.322 kroner om måneden i 2021 som fuldtidsforsikret. Opfylder du ikke udskydelsesreglen, kan du højst få efterløn svarende til 91 % af den højeste dagpengesats. Det er 17.583 kroner om måneden i 2021 som fuldtidsforsikret. Derudover vil alle pensionsordninger medføre, at din efterløn bliver mindre. Det gælder uanset om dine pensioner bliver udbetalt sammen med efterlønnen eller ej. I visse situationer er der ret til et bundfradrag, der samlet kan udgøre op til 16.600 kr. årligt.

 Jeg er født mellem 1. januar 1956 og 30. juni 1956

Udskyder du efterlønnen i mindst halvandet år og arbejder i mindst 2.340 timer, hvis du var fuldtidsforsikret på bevisdatoen eller 1.872 timer, hvis du var deltidsforsikret, kan du få efterløn svarende til den højeste dagpengesats. 

Jeg er født mellem 1. juli 1956 og december 1958

Udskyder du efterlønnen i mindst et år og arbejder i mindst 1.560 timer, hvis du var fuldtidsforsikret på bevisdatoen eller 1.248 timer, hvis du var deltidsforsikret, kan du få efterløn svarende til den højeste dagpengesats. Det er 19.322 kroner om måneden i 2021 som fuldtidsforsikret. Det er 19.322 kroner om måneden i 2021 som fuldtidsforsikret.

Opfylder du ikke udskydelsesreglen, kan du højst få efterløn svarende til 91 procent af den højeste dagpengesats. Det er 17.583 kroner om måneden i 2021 som fuldtidsforsikret.

Udskydelsesreglen har ingen betydning for dine pensionsordninger. De vil blive modregnet på samme måde, uanset om du opfylder udskydelsesreglen.

Opfylder du ikke udskydelsesreglen, kan du højst få efterløn svarende til 91 % af den højeste dagpengesats. Det er 17.583 kroner om måneden i 2021 som fuldtidsforsikret.

Udskydelsesreglen har ingen betydning for dine pensionsordninger. De vil blive modregnet på samme måde, uanset om du opfylder udskydelsesreglen.

Jeg er født mellem 1. januar 1959 og 30. juni 1959

Du kan udskyde efterlønnen i mindst et halvt år og arbejder i mindst 780 timer, hvis du var fuldtidsforsikret på bevisdatoen eller 624 timer, hvis du var deltidsforsikret, kan du få efterløn svarende til den højeste dagpengesats. Det er 19.322 kroner om måneden i 2021 som fuldtidsforsikret.

Opfylder du ikke udskydelsesreglen, kan du højst få efterløn svarende til 91% af den højeste dagpengesats. Det er 17.583 kroner om måneden i 2021 som fuldtidsforsikret.

Udskydelsesreglen har ingen betydning for dine pensionsordninger. De vil blive modregnet på samme måde, uanset om du opfylder udskydelsesreglen.

Jeg er født 1. juli 1959 eller senere

Du har en tre-årig efterlønsperiode og du kan optjene præmie umiddelbart, når du når efterlønsalderen og har fået dit efterlønsbevis. Men går du på efterløn tidligere end et år før folkepensionsalderen, kan du ikke længere optjene timer til præmien, uanset at du fortsætter med at arbejde samtidig med efterlønnen.

I perioden fra du fik dit efterlønsbevis og indtil du går på efterløn, skal du også have arbejdet mindst 3.120 timer, hvis du var fuldtidsforsikret på bevisdatoen eller 2.496 timer, hvis du var deltidsforsikret.

Hvilke betingelser skal jeg opfylde for at gå på efterløn?

  • Du skal være medlem af en dansk a-kasse.
  • Du skal have nået efterlønsalderen.
  • Du skal have betalt efterlønsbidrag i 30 år og senest startet betalingerne, da du fyldte 30 år. Du kan opnå ret til efterløn efter nogle mildere betingelser, hvis du er født før 1. januar 1978.
  • Du skal have ret til dagpenge for at kunne gå på efterløn.

Du skal altså være til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må ikke være syg eller ude af stand til at påtage dig arbejde. Derudover skal du hovedregel opfylde et indkomstkrav. Det vil sige, at du skal have tjent mindst 243.996 kroner inden for en 3-årig periode – der kan højst medregnes 20.333 kroner pr. måned. (2021)

Du eller dit pensionsselskab skal indberette værdien af dine pensionsordninger til din a-kasse, fordi der skal ske en modregning.

Du skal bo i Danmark, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Liechtenstein, Schweiz eller et EU-land. Du vil som hovedregel blive beskattet, som hvis du fortsat boede i Danmark.

Spørg din a-kasse om efterløn

Har du spørgsmål til din efterløn, modregning og lignende, skal du kontakte din a-kasse, som kan give dig personlig vejledning.

Læs mere om efterløn på www.seniorhåndbogen.dk

 

Først publiceret: tirsdag 8. december 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 8. december 2020 kl. 16:13