Seniorer skal være ekstra påpasselige, når de går ud i hård kulde.

4 gode råd i frostvejret: Sådan passer du på dig selv i kulden

Seniorer skal være ekstra påpasselige, når temperaturen falder drastisk om vinteren.

Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021

De seneste års milde vintre kan have skubbet nogle af de almindelige vinter-forholdsregler i baggrunden.

Men i det omskiftelige vejr i den mørke tid, kan temperaturen falde drastisk.

Når kulden falder til under frysepunkter og nærmer sig minus 10 grader, skal seniorerne forholde sig til vinteren på en anden måde, end vi er vant til.

”Det er ikke hver dag, vi har tocifret minusgrader udenfor. Derfor kræver det andre forholdsregler at bevæge i så koldt et vejr. Og en ting er hvad temperaturmåleren siger, noget andet er kombinationen af vind og kulde. Bare en svag vind kan få den kolde vinterluft til at føles meget koldere”, siger meteorolog ved DR Vejret, Mikael Jarnvig

”Tag et halstørklæde for munden, så luften, der kommer ned i lungerne, ikke er den direkte kolde luft

Torben Sigsgaard, læge og professor

”Når der ligger sne, det er skyfrit, og det er minusgrader, så kan det virkelig blive koldt. Og så skal man være varsom”, opfordrer læge og professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, Torben Sigsgaard.

Der er flere faktorer, der er vigtige at vide, når man som ældre bliver udsat for meget lav kulde, i følge  Sundhed.dk

Det handler om, at ældre har et lavere stofskifte, en lavere respons på kulde i blodkarsystemet og en nedsat evne til at erkende risikoen for nedsat temperatur i omgivelserne.

Derfor er det vigtigt, at man som seniorer tager risikoen og faren ved stærke kulde meget alvorligt.

4 gode forebyggende råd i kulden

  • Tag varmt tøj på: Vind- og vandtæt yderst, derefter flere lag. Undgå stramtsiddende tøj, som hindrer blodcirkulationen.
  • Dæk luftvejene med et tykt halstørklæde, så du undgår direkte kold luft i lungerne.
  • Undgå at sove med et vindue på klem om natten i hård frost. Luft hellere ud i fem minutter, før du skal sove.
  • Drik ikke alkohol, hvis du skal ud i kulden.

5 symptomer på nedkøling:

  • Hvis du begynder tabe pusten i kulden, kan det være et tegn på at du har fået alt for kold luft ned i lungerne
  • Hvis du pludselig begynder at ryste, kan det være kroppen, der forsøger at øge varmeproduktionen i din krop, fordi du er blevet nedkølet.
  • Hvis hjertet begynder at slå hurtigere og blodtrykket stiger, kan også være tegn på nedkøling
  • Bleg og kold hud
  • Man kan blive urolig og klage over smerter i albuer, hænder, knæled og genitalier.

Har du været nedkølet?

  • Tag de våde tøj af og tag varmt tøj på
  • Sæt dig et varmt sted og brug evt. et varmetæppe
  • Tjek dit blodsukker
  • Spis eller drik noget sukkerholdig
  • Ring evt. 112

3 gode råd, når du kører bil i kulden

  1. Det vigtigste er, at man sørger for, at sprinklervæsken i bilen er frostsikker. I det øjeblik man sprøjter sprinklervæske på ruden, kan det fryse til is på et sekund, og så kan man ikke se noget.
  2. Hav varmt tøj og ekstra tæpper med til alle i bilen. Hvis man går i stå eller kører galt, kan man risikere at vente i mange timer på hjælp. I en kold bil uden varmt tøj, kan det blive rigtig farligt, fordi der kan opstå forfrysninger.
  3. Undgå at sidde stille i for lang i en kold bil. Prøv at bevæge dig, hvis det er muligt.

Kilder: Sundhed.dk og dr.dk.

 

Først publiceret: tirsdag 19. januar 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 16:26

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.