
5 gode ting ved vinterbadning: En iskold og sund fornøjelse
Det er måske nu, du skal prøve om vinterbadning er noget for dig. Det er populært som aldrig før med et dagligt dyp i det iskolde vand, og så er det rigtig godt for seniorers helbred.
Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021
Vinterbadning er blevet mere populær end nogensinde i Danmark. Klubberne springer ud over hele landet, og endnu flere bader bare selv fra nærmeste lokale strand.
Netop i disse corona-måneder, hvor mange seniorer har isoleret sig selv blandt andet i sommerhusene, er det måske nu, at du skal spring ud i det kolde vand og se om vinterbadning er noget for dig.
Mange vinterbadere har altid hævdet, at det daglige dyp i det kolde vand sætter humøret i vejret og sænker risikoen for forkølelse og andre virussygdomme.
Men der er faktisk mange ting, som vinterbadning er godt for i følge undersøgelser fra både Bispebjerg Hospital samt hjerteforeningen og Netdoktor.dk.
Det er især disse fem ting:
- Lykkerus – endorfiner og andre lykkestoffer frigives i kroppen ved mødte med det kolde vand
- Insulin-niveauet falder hos diabetikere, når man fast dyrker de kolde dyp
- Gigtpatienter oplever, at de får færre smerter, når de vinterbader
- Milde depressionssymptomer ser ud til at forsvinde
- Man fryser generelt mindre, når man er vinterbader
Se oversigten over de 160 vinterbadeklubber HER
Kom godt i gang
- Du kan bade hele dagen - det behøver ikke være om morgenen
- Ophold dig maksimum et minut i det kolde vand
- De første 2-3 gange du vinterbader, kan du opleve at "tabe pusten", når du går i vandet. Derefter "husker kroppen" fornemmelsen
- Følg de almindelige baderåd
- Bad aldrig alene - få en badeven
- Måske er en af Danmarks 160 badeklubber noget for dig
- Ellers er der 8750 km kystlinje i Danmark, hvis du ikke vil bade i en klub
- Undgå vinterbadning hvis du har et meget højt blodtryk, en ubehandlet kranspulsåresygdom, alvorlige hjerterytmeforstyrrelser
- Er du i tvivl, spørg din læge
Først publiceret: fredag 29. januar 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 08:27