
Svigter synet? Her er 4 gode råd
Hvis dit syn svigter, er der 4 ting, du bør gøre.
Senest opdateret: søndag 18. september 2022
1. Test dit syn
Test dit syn og se, om du ser lige godt med begge øjne og lige så godt, som sidst du testede det.
Her er gode råd fra Øjenforeningen til, hvordan du tjekker dit syn:
2. Sørg for tilstrækkeligt lys
Sørg for at have tilstrækkeligt lys i dit hjem. Det er især vigtigt med godt lys ved læsepladsen. Afstanden mellem læsestof og lys på 20-30 cm giver den bedste effekt.
3. Sid tæt på dit TV
Hvis det kniber med at læse undertekster, kan det være en gode ide at rykke tættere på fjernesynet.
4. Gå til optiker
Måske har du brug for mere styrke i dine briller.
En undersøgelse fra Göteborgs Universitet, som omfatter 1.200 70-årige, viser, at op mod 61,5% af de 70-årige kunne få et bedre syn ved at få korrigeret deres briller.
En optiker vil som regel også være opmærksom på, om der er begyndende øjensygdomme, og i så fald henvise til undersøgelse hos øjenlægen.
Deltag i undersøgelse om seniorer og synstab. Du kan vinde et supergavekort på 1.000 kroner.
Sådan mærker du, at dit syn skal tjekkes
De typiske tegn og symptomer, som du bør reagere på er:
- Du ser uklart både på kort og lang afstand
- Du kan ikke se ordentlig med det ene øje og med begge øjne på samme tid. Det er sløret i midten af synsfeltet, overalt i synsfeltet eller bare i den ydre kant af synsfeltet
- Det, du ser på, kan virke forvrænget, og lige ting kan virke skæve
- Du ser dobbelt
- Du ser sløret hele tiden eller kun i bestemte perioder
- Rette linjer som dør- og vindueskarme ser skæve ud
- Du genkender ikke folk på gaden
- Du kan ikke længere læse avisen
- Du har nedsat syn i mørke (natblindhed)
- Du blændes kraftigt og længe af sollys eller modkørende biler
- Du føler træthed
- Du blinker meget
- Du har hovedpine
- Du har sværere at spise pænt og derfor er der ofte pletter på tøjet
Først publiceret: tirsdag 9. februar 2021
Artiklen er sidst opdateret søndag 18. september 2022 kl. 16:39