Det bedste ved at spise den kost, jeg har lagt om til, er, at det er nemt og at de råvarer og fødevarer, jeg gerne må spise, er lækre, velsmagende sunde og naturlige. Og der er plads til en god sildemad.

Sund og rask: Vælt kostpyramiden

Anders Bach fik diagnosen diabetes, men lagde sin livsstil om. Han blev rask, sund og fri af medicin og sygdommen. I en række klummer giver han sine råd og tip videre til dig. Vind bogen "SÅDAN! - medicinfri og ti kilo lettere”.

Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021

Hvad er dårlige fødevarer? Er det medisterpølse med stuvet hvidkål. Er det bake-off rundstykkerne?

En tur igennem et supermarked afslører, hvad der sælges mest af i de danske dagligvarebutikker.

Allerede før mødet med den lille metalbom ved indgangen tårner cola og appelsinsodavand sig op som skyskrabere – med en pris på 12 kroner for 1,5 liter skal de nok finde vej ned i indkøbsvognene. Så følger chips i brede baner og lige efter: 6 hyldemeter med kager.

Jeg fik konstateret diabetes 2 tilbage i 2016 og blev øjeblikkeligt sat på den medicin, som får blodsukkeret til at falde. Jeg var ellers sund og rask på det tidspunkt, 55 år og ikke specielt overvægtig.

Alternativ til pillerne

Jeg forstod det ganske enkelt ikke.

En del af forklaringen ligger i indledningen af denne klumme.

SÅDAN! - medicinfri og ti kilo lettere

Anders Bach har udgivet bogen  “SÅDAN! – medicinfri og ti kilo lettere”.

Bogen giver en enkelt anvisning på, hvordan kost kan forbedre ens helbred med sunde fødevarer. Spis dig mæt og smid de overflødige kilo.

"Den er læst af over 5.000 danskere og mange har fortalt mig, at bogen har ført til varige forbedringer af sundhed og livskvalitet. Det er ikke en kur, men en kursændring, som man kan holde i årevis," fortæller bogens forfatter Anders Bach.

Bogen koster 199 kroner og kan købes hos boghandlere - blandt andet HER

For hvad er sundt for kroppen, og hvad er ikke. Det spørgsmål bliver diskuteret i tide og utide og masser af eksperter og videnskabelige undersøgelser viser snart det ene og snart det andet.

“Er De forvirret?” som de spurgte i serien “Skum” tilbage i 80’erne.

Ja, det var jeg i hvert fald. Da min læge – efter jeg havde været tre år på medicin – fortalte mig, at jeg skulle tage endnu mere medicin, tænkte jeg: Det er værd at undersøge om der var et alternativ til pillerne.

Efter en del surf på nettet og i facebookgrupper fandt jeg frem til den uden sammenligning vigtigste førstehjælp til kroppen, hvis blodsukkeret ligger for højt: Skær ned på kulhydraterne og bunden af kostpyramiden.

Det vil sige – spis mindre af: Brød, pasta, ris, kartofler, frugt og selvfølgelig slik, sodavand og kager.

På få dage efter, hvor jeg undlod at spise disse fødevarer, fik jeg stabiliseret mit blodsukker. Og med det fulgte en større ro, velvære og bedre nattesøvn.

Gik efter at slippe medicinen

Det høje blodsukker er udtryk for, at vi har sværere ved at få energien ud i musklerne. Insulinet i kroppen virker ikke længere helt så godt som “døråbner” til cellerne. Det er en tilstand som betegnes som insulinresistens. Når vi spiser store mængder af kulhydrater, har kroppen og bugspytkirtlen – hvor insulinet produceres – været på overarbejde. Og sker det gennem mange år, begynder den at sige fra.

Om Anders Bach

Mindst 285.000 danskere har diabetes og folkesygdommen rammer flere og flere.

Den gode nyhed er, at modsat mange andre sygdomme, kan man gøre utrolig meget selv, ved nogle nemme omlægninger af kost og livsstil.

Det gjorde Anders Bach, da han fik konstateret type 2 diabetes. Efter nogle år med medicin tog han sagen er egen hånd. Han lagde sin livsstil om til sund mad og motion.

Han har skrevet bestseller-bogen ”Sådan – medicinfri og 10 kilo lettere” om vejen til et sundere liv med styr på vægten, diabetes 2 og kolesterol.

Nu formidler han sin viden og personlige erfaringer videre i klummer i Faglige Seniorers nyhedsbrev.

Anders Bach, født i Aarhus, 1962, er kostkonsulent, coach samt foredragsholder. Han driver virksomheden sundfornuft.info med personlig rådgivning, kurser og holder foredrag om kost, livsstil, diabetes 2 og kolesterol.

Du kan læse mere om Anders Bach her

Da jeg fandt ud af det ved at læse om det, gik jeg målrettet efter at slippe medicinen

Da jeg fik en tid til en blodprøve tre måneder senere, viste den en værdi under det kriminelle. Uden at jeg havde taget pillerne i tre måneder og uden andre ændringer i min hverdag end kosten.

Jeg blev helt vildt glad. Da det var en meget nemmere omlægning, end jeg havde turdet håbe på, fik jeg lyst til at hjælpe andre og fortælle om, at det var muligt.

Derfor skrev jeg bogen “SÅDAN! – medicinfri og ti kilo lettere” med kostråd, som er i er nemme at følge og langtfra ekstreme. Kostrådene i bogen er den naturligste tilbagevenden til mad, som vor farmor lavede den.

Hjemmelavet mad er sundt

Kostpyramiden – som er fra starten af 70’erne – er lavet med skelen til fødevarer, man kunne få råd til dengang. Fedtforskrækkelsen kom kort tid efter. De er de to væsentligste årsager til, at vi får alt for mange “hurtige” kulhydrater som – når man ikke forbrænder dem – lagres som… fedt!

God hjemmelavet mad er en sund vej at gå, også for mennesker som ikke har diabetes. Masser af grønsager som har vokset over jorden som for eksempel kål. Kød med fedt er sundt. Smør og leverpostej er også fulde af vitale næringsstoffer og fedtsyrer, som er vigtige for hjertet og hjernen.

Leverpostejen er vel snart sagt det eneste vi får af indvolde i hverdagen – godt camoufleret.

I bogen har jeg introduceret en huskeregel som jeg kalder ¼-reglen. Hvis man ikke kan undvære kartofler så spis en eller to. En lille smule pasta og så en lækker salat til kødsovsen. Dermed er kulhydratniveauet i balance.

Kostpyramiden er så svær at få ud af hovedet igen, fordi den er brændt ind i os siden folkeskolen. Glem kostpyramiden! På en simpel formel har den fortalt os at 50 procent af det, vi skal spise, er kulhydrater. Det er ikke sundt for kroppen, men passer i en grafisk kassetænkning på en plakat i klasselokalet.

Det bedste ved at spise den kost, jeg har lagt om til, er, at det er nemt og at de råvarer og fødevarer, jeg gerne må spise, er lækre, velsmagende sunde og naturlige.

Go appetit! På livet og på rigtig mad.

Anders Bachs klummer bygger på egne holdninger og erfaringer med livet som diabetiker.

Fif til dine måltider

Lidt fif til måltiderne, hvis du vil skære lidt ned på kulhydraterne:

Når man spiser færre kulhydrater føles det helt naturligt at nøjes med tre daglige måltider, da mætheden varer længere og det er endda nemt ikke at overspise.

Morgenmad

Æg tilberedt på alverdens måder – i weekenden laver jeg dem med bacon, tomater osv.

Yoghurt: For at komme op i fedtprocent kan man vælge græsk yoghurt 10% eller creme fraiche.

Lidt blåbær eller banan ovenpå og gerne en håndfuld mandler eller nødder.

Knækbrød vejer ikke meget, så det kan være godt sammen med en skive ost og smør.

Skyr og andre fedtfattige mejeriprodukter er ofte på 0,1 i fedtprocent og smager som polyfilla..:)

Frokost

Det er slut med hestens fødselsdag, men ikke med sildemaden.

Jeg flytter lidt om på fordelingen, så en tynd og mindre skive rugbrød med det velkendte og velsmagende højtbelagte danske smørrebrød. På den måde får du protein og fedt og meget færre kulhydrater, men kan nyde den samme mad som alle andre.

Aftensmad

Der findes mange opskrifter på nettet som er kulhydratfattige. Søg på Keto og LCHF (low-carb-high-fat).

Det enkle princip går ud på at erstatte pasta med fintsnittet spidskål når det passer til en ret som for eksempel spaghetti med kødsovs. Blomkål kan ofte gøre sig fint sammen med frikadeller og erstatte kartofler.

Ris skiftes ud med grøntsager og kan sagtens undværes i asiatiske retter.

Når vi får take-away hjemme går jeg bare udenom pommes fritterne eller risen, hvis det er den slags menuen står på. Nemt at huske og efter kort tid savner man ikke ”de hvide”.

Bonusinfo

80% af de KALORIER som vi spiser for mange af i løbet af en dag – altså dem vi tager på af – indtager vi i snacks og ved mellemmåltiderne.

Først publiceret: fredag 5. marts 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 08:31

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.