
Gode råd til anderledes påske: Spis og hyg udenfor
Dejlig mad, godt med overtøj og tæpper og de gode gamle ægge-lege. Så har du opskriften på en hyggelig, udendørs påskefrokost med familien.
Senest opdateret: torsdag 10. juni 2021
Da påsken blev aflyst sidste år, troede de fleste, at næste år – i 2021 – SÅ ville livet være normalt igen. Så ville det være slut med at holde “påske sammen – hver for sig!”
Men sådan er det jo desværre ikke blevet, og nu står påsken for døren.
Denne gang kan vi dog heldigvis samles 10 personer udendørs, og det åbner for en lidt anderledes påskefrokost end vi er vant til.
Tænk på dem du ikke ser
Sundhedsstyrelsen har ligesom i julen en række gode råd til hvordan du kan holde en corona-sikker påske. Der opfordres især til at fejre påsken udenfor og til at holde afstand. Men også til at række ud til dem, du ikke mødes med i påsken.
Der kan arrangeres en virtuel påskefrokost, sendes et gækkebrev, en buket blomster eller man ringe op og få en god snak.
Læs mere om Sundhedsstyrelsens gode påske-råd HER
Gode tips til påskefrokosten
Her er et par af TV-kokken Claus Holms tips til små lækre retter til påskefrokosten.
Se flere i linker ved siden af.
Små okse deller med grønkål
1 pakke hakket oksekød
100 gram hakket grønkål
saft af en citron
salt og peber
1 dl majsmel
Sådan gør du:
Bland kødet med lime, salt og peber og grønkål. Formes som små bøffer og steges på en pande i ca. 10 minutter
Kan spises med yoghurt vendt med fajita og lime
Lakrids æbler eller pærer
2 æbler i både
1 spsk. groft lakrids
Del æblet i både – fjern kernehus - drys med lakrids - prøv også med kakao, kokos, osv.
Lækre opskrifter
Hvis vejrguderne og Meteorologisk Institut er med os, får vi formentlig tørvejr og 7-10 graders varme i påskedagene. Så med varme overfrakker og masser af tæpper kan det godt betyde, at vi kan holde påskefrokost udendørs med familien eller vennerne.
TV-kokken Claus Holm lavet nogle lækre opskrifter til Faglige Seniorers medlemmer på små lette retter til en udendørs påskefrokost.
To af dem kan du se her i boksen ved siden af, og der er flere opskrifter i det store link herunder:
Sjov med æg
Både voksne børn og børnebørn kan underholdes af de gamle ægge-lege, som næsten er gået i glemmebogen, men som passer perfekt til en udendørs påskedag.
På nettet er der mange gode ideer til sjove ægge-aktiviteter udenfor. Festdoktoren.dk har mange opskrifter på de gode, gamle påske-lege: Ægge-petanque, ægge-ske-stafet, pikke-hårdæg, trante æg, æggeskjul, stjæle æg, kaste med æg.
Du kan se flere påskelege her.
Først publiceret: mandag 22. marts 2021
Artiklen er sidst opdateret torsdag 10. juni 2021 kl. 22:16