Claus Holm, som vi kender fra TV, kommer med nye bud på en udendørs frokost til Faglige Seniorers medlemmer.

God påske fra Claus Holm: Lækre opskrifter til påskefrokosten

Her er inspiration til en anderledes påskefrokost med masser af lækre små hapser og tapas, som TV-kokken Claus Holm har skabt specielt til Faglige Seniorers medlemmer.

Senest opdateret: onsdag 7. april 2021

I år må vi samles op til 10 personer udenfor i påsken, og så gælder det om at være lidt opfindsom, så påskefrokosten kan blive lige så sjov og hyggelig, som den plejer.

TV-kokken Claus Holm har kreeret en række små hapser eller tapas-retter til Faglige Seniorers medlemmer, som du kan bruge til en anderledes påskefrokost i haven eller i gården.

Pak en dejlig madkurv med Claus Holms lækre små retter, pynt med dug, servietter og påskeliljer, og så har du en påskefrokost (næsten) ligeså god som den vi plejer at få.

Velbekomme!

Kyllingelår med håndtag

4 små kyllingelår, ligges på et skærebræt, klap foden af med en kniv

Træk skindet ned mod den tykke ende, sæt låret på et fad, drys med salt og timian

Bages i 25 min. ved 170 grader

Hertil Chunky Bunky:

Rå grøntsager i stave, vendt med sesam og en appelsin

Tiger rejer med dild og spidskål bagt i papir

1 stk. bagepapir 5x 5 cm

1 stk. folie 5x 5 cm

3 stk. pillede tigerrejer

1 spsk. fint snittet spidskål

1 spsk. friskhakket dild

Lidt citron- salt og peber

Sådan gør du:

Først folie på bordet, så bagepapir, herpå ligger du kål, rejer og dild, krydres med salt og peber og så citron

Lukkes som en lille pakke, bages 13 min på en grill

Lyn nuggets med taco sovs

1 pakke kylling bi-filet

1 pakke majsmel

salt og peber / evt. lidt karry

1 gl taco sovs mild

1 tomat i tern

Sådan gør du:

Vend kylling i majsmel – steges på en varm pande 10 min. – krydres med salt og peber

Vend tomater i taco sovs og bum

Pandestegt pitabrød med dip og tomat

2 stk. pitabrød af de små steges på panden

2 dl skyr

1 lime

salt og peber

1 spsk. honning

10 små tomater

Sådan gør du:

Steg brødet af og del det i trekanter- bland skyr, lime og salt og peber sammen med honning

Serveres med tomater på siden

Lakrids æbler eller pærer

2 æbler i både

1 spsk. groft lakrids

Del æblet i både – fjern kernehus- drys med lakrids- prøv også med kakao- kokos, osv.

Små oksedeller med grønkål

1 pakke hakket oksekød

100 gram hakket grønkål

saft af en citron

salt og peber

1 dl majsmel

Sådan gør du:

Bland kødet med lim, salt og peber og grønkål. Formes som små bøffer og steges på en pande i ca. 10 minutter

Kan spises med yoghurt vendt med fajita og lime

Arme tomat riddere

2 skiver toast i firkanter

hvidløgs olie

1 pose reven mozzarella

1 spsk. karry

salt og peber

1 dl mosede tomater

Sådan gør du:

Rist brødet af på begge sider i hvidløgs olie- kom tomater over- vendes godt rundt- pas på det kan brænde fast. Vendes og slukkes for- drys med karry og mozzarella- op på et bræt og ind med dem

Kylling-kebabspyd med bok choi

4 spyd af træ eller metal

2 spsk. tandoori krydderi

Salt og peber

Lime

Hvidløgsolie

1 pakke bok choi (grøntsag)

1 fed hvidløg

2 stk. skalotteløg pillet og skåret i tykke ringe

1 pakke kylling inderfilet

Sådan gør du:

Vend kyllinge-stykker i tandoori eller anden krydderi, der sparker lidt

Kom hvidløgsolie på kødet- flæk bok choi- snit det grønne og vendes med olie og lime

Bland kødet og bok choi sammen med løg og kom det i ovnen – fif er at stege kødet af først – det giver smag- bages i ovn 12-15 min ved 170 gr

Serveres med det grønne blade fra bok choi- og gerne en lille dip med yoghurt rørt med krydderiet, som du har brugt på kyllingen.

Først publiceret: onsdag 24. marts 2021
Artiklen er sidst opdateret onsdag 7. april 2021 kl. 15:04