MANGLER

Stor bank: Flere skal nu betale negative renter

Det bliver dyrere for kunder i Danske Bank og Nordea at have penge stående i banken. Nu har mange banker indført negative renter, hvis du har over 100.000 kroner på bankkontoen. Læs her hvad grænsen er for negative renter i din bank.

Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021

Nu melder nordens største bank, Nordea, og Danske Bank sig også i gruppen af banker, der indfører negative renter for kunder, der har mere end 100.000 kroner stående i banken.

Når det træder i kraft henholdsvis 1.juni og 1. juli, er der kun ganske få banker tilbage, som tillader et indestående på 250.000 kroner, før de negative renter påføres.

Det har fået Forbrugerrådet Tænk til at frygte, at flere danskere kommer løbe en risiko, som de ellers ikke ville have taget, skriver Berlingske tidende.

Den nye rente på indlån betyder, at det vil koste dig 600 kroner pr. 100.000 kroner, du har stående på din indlånskontor pr. år.

“Da danskerne fortsat sparer mere op, end vi som bank kan låne ud, fortsætter vi med at have et markant indlånsoverskud, der koster os penge at placere,« siger Mads Skovlund, bankdirektør med ansvar for danske privatkunder i Nordea, i en pressemeddelelse.

Bankbøger bugner

Danskerne havde i februar 1.008 milliarder kroner stående i banken, viser tal fra Nationalbanken. Det svarer til, at hver voksne dansker i gennemsnit havde 217.000 kroner stående på bankbogen.

Det svimlende milliardbeløb er langt flere penge, end bankerne kan låne ud. Bankerne placerer derfor en stor del af pengene i Nationalbanken, hvor renten er negativ.

Lige nu skal bankerne betale 0,5 procent i rente for at have penge stående der. Så når Nordeas og de andre bankers kunder får en minusrente på 0,6 procent, tjener banken altså penge på indlån.

Cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen, siger i Berlingske Tidende, at han er bekymret for, at udsigten til minusrenter øger risikoen for dårlig kunderådgivning.

Tager for stor risiko

»Der kan være en vis frygt for, at flere kunder tager risici, som de ellers ikke ville have taget, for at undgå negative renter. Bankerne anbefaler ofte deres egne investeringsprodukter til kunderne, men her er det vigtigt at være opmærksom på omkostningerne.”

“Nordea anbefaler i nogle tilfælde sine kunder, at de beholder pengene på kontoen til den negative rente. Det kan være relevant, hvis alternativerne enten ikke matcher ens risikoappetit, tidshorisont, eller hvis man af andre årsager ønsker at have sin opsparing stående i kontanter”, påpeger Mads Skovlund.

Skattemyndighederne har tidligere slået fast, at man kan trække negative renter fra i skat.

Negativ rente i banker

Her kan du se negativ rente i banker lige nu.

I de fleste banker er den negative rente lige nu -0,6 procent i rente på alt over grænsen, men flere banker er ved at ændre den negative rente til -0,7 procent.

Den højeste bundgrænsen for negativ rente i banken er normalt afhængig af, at du har din NemKonto i den pågældende bank. Har du ikke NemKonto i banken, skal du betale negativ rente af hele dit indestående. Derfor hjælper ikke at flytte pengene over i flere banker.

Arbejdernes Landsbank:  100.000 kroner (-0,6 procent) (Fra 15. oktober 0 procent)

Coop Bank: 100.000 kroner

Danske Bank:  100.000 kroner (-0,7% i rente)

Handelsbanken: 250.000 kroner

Jyske Bank: 100.000 kroner. ( -0,7% i rente)

Lån og spar: 100.000 kroner
Er du medlem af bestemte fagforeninger eller med i Forbrugsforeningen, kan du få 3% rente på din lønkonto på beløb op til 50.000 kroner.  (Gælder også pensionistmedlemmer)

Nordea:  100.000 kroner (-0,7 i rente)

Nykredit:  100.000 kroner.

Ringkjøbing Landbobank: 125.000 kroner.

Saxo Bank: 500.000 kroner (fra 1. juli 2022 afskaffer banken negative renter på indlån)

Spar Nord: 100.000 kroner.

Sparekassen Danmark: 100.000 kroner. (-0,75 i rente)

Sparekassen Kronjylland:  100.000 kroner.

Sparekassen Sjælland-Fyn 100.000 kroner.

Sydbank: 100.000 kroner.

*Der kan gælde særlige undtagelser, så spørg din egen bank om detaljerne.

Her er ikke negativ rent

Bank Norwegian,  Kompasbank,  Santander Bank, Lunar Bank: og Ikano Bank har ikke negativ rente, eller krav om at de skal være den primære bank.

Først publiceret: fredag 23. april 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 14:36

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.