Få styr på din rejseforsikring her, så du kan rejse sikkert på sommerferie.

Dækker din rejseforsikringen til sommer? Tjek det her

Der er forskel på hvordan rejseforsikringerne dækker, hvis du rejser til orange eller røde områder i verden, uanset om du er vaccineret eller ej. Læs her hvordan dit forsikringsselskab dækker din rejse.

Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021

Det kribler i fingrene for mange seniorer med at komme ud og rejse til sommer, nu hvor langt de fleste enten er vaccineret eller har fået tid til vaccination.

Men hvordan dækker rejseforsikringen, når vi skal vælge feriedestination?

Verdenskortet hos Udenrigsministeriet er inddelt i grøn, gul, orange og røde, og det er de orange og røde lande – altså de orange lande, hvor de danske myndigheder fraråder alle ikke-nødvendige rejse – og de røde lande, hvor myndighederne fraråder alle rejser til – du skal have styr på, når det handler om ferie og rejseforsikring.

Det handler om farven

De gule og grønne lande er der ikke noget problem med mht. rejseforsikringen. Det er de orange og røde, du skal være opmærksom på.

Du kan se Udenrigsministeriets verdenskort HER

Nedenfor kan du kort se, hvad de enkelte større forsikringsselskaber har af regler mht. rejser til orange og røde lande. Hvis du bruger linket, kan du læse mere specifikt, hvad din rejseforsikring dækker.

Er du det mindste i tvivl, om du er dækket, skal du kontakte dit forsikringsselskab, før du rejser.

Topdanmark:

-Vælger du at rejse til et område, som Udenrigsministeriet fraråder at rejse til pga. coronavirus, dækker Topdanmark som normalt, hvis du kommer til skade eller bliver syg – også hvis du får coronavirus. Læs mere om Topdanmark HER

ALKA:

-Rejseforsikringen dækker som normalt ifølge betingelserne, og hjælper derfor også ved corona-relaterede skader og sygdomstilfælde i orange- og røde områder, dog ikke evakuering og isolation/karantæne, hvis du ikke er syg. Læs mere om ALKA HER

TRYG:

Hvis du rejser til orange og røde områder, dækker Tryg sygdom og tilskadekomst som normalt, dog ikke sygdom relateret til corona eller hændelser, der sker som følge af pandemien (fx evakuering og ufrivilligt ophold ved lockdown). Læs mere om Tryg HER

Codan:

-Vælger du at rejse til et af de lande eller områder, der er orange, vil du ikke være dækket for skader med relation til corona. Det vil sige udgifter til hospital og behandling, hvis du skulle blive smittet under din rejse. Læs mere om Codan HER

Alm. Brand:

-Hvis du rejser til orange lande, så dækker din rejseforsikring, hvis du bliver syg, men ikke hvis du skal evakueres eller i karantæne/isolation, hvis du ikke er syg. Læs mere om Alm. Brand HER

Gjensidige:

-Gjensidige dækker din rejseforsikring som normalt i orange og røde områder. Læs mere om Gjensidige HER

if : 

Rejseforsikringen dækker ikke til røde og orange udenfor Europa. Men den dækker rejser til orange og røde lande i Europa. Det gælder alle typer skader, der relatere sig til corona eller skader, der ikke relaterer sig til corona. Læs mere om if HER

Har du ferieplaner?

Har du planer om at holde ferie i udlandet i år? Eller venter du?

Du er velkommen til at fortælle om det – og deltage i debatten på Faglige Seniorers Facebook-siden.

https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/3920830484631867

Først publiceret: mandag 26. april 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 14:34

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.