Ved du nok om ratepension? Her får du ekspertens svar på de mest almindelige spørgsmål.

Alt du vil vide om ratepension

Hvad er reglerne for udbetaling og arv af ratepension? Hvad med fradrag? Og er der alternativer til ratepension? Se svar på de mest almindelige spørgsmål her.

Senest opdateret: mandag 23. januar 2023

Tina Bjørk-Olsen svarer på spørgsmål om pensionsopsparinger i brevkassen her på Faglige Seniorers hjemmeside. Tina er pensionsekspert og kundechef hos PensionDanmark.

Her giver hun svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om ratepension.

Hvad er ratepension?

Ratepension er en pensionsordning, hvor de opsparede penge bliver udbetalt over en årrække. Udbetalingen skal strække sig over minimum 10 år og maksimum over 30 år.

Kan ratepension ændres til aldersopsparing?

Har du oprettet en ratepension, og ønsker du midt i livet at lave den om til en aldersopsparing, så er svaret, at det ikke kan lade sig gøre.

En ratepension er en pensionsordning med ret til fradrag ved indbetalingen, og det betyder, at der skal betales skat af det udbetalte beløb, når ratepensionen begynder udbetaling.

Da aldersopsparingen er en ordning uden skattefradragsret, så udbetales aldersopsparingen som nettokroner. Derfor kan de 2 ordninger ikke lægges sammen.

Det er heller ikke muligt at flytte opsparing fra aldersopsparing til ratepension. Dog er der én undtagelse: hvis du har indbetalt for meget til aldersopsparing, for eksempel fejlagtigt har overskredet maksimum for, hvor meget der må indbetales, da kan du betale en ”strafskat” og herefter kan de indsættes på ratepension. Det kræver dog blanket-udfyldelse og accept hos SKAT. Spørg dit pensionsselskab om råd.

Udbetaling af ratepension ved dødsfald: Hvem arver min ratepension?

En ratepension i et pensionsselskab oprettes som hovedreglen med en sikring i tilfælde af din død.

Det betyder, at hvis du dør, inden du har startet udbetalingen, eller efter du har startet udbetaling af raten, men ikke har nået at få alle rateudbetalinger udbetalt inden dit dødsfald, så vil den resterende del af ratepensionen bliver udbetalt til dine efterladte.

Hvis der er tale om en løbende udbetaling, vil udbetalingen blive personlig indkomstbeskattet for de efterladte.

Hvis det er muligt at få raten udbetalt som en engangssum, så skal der trækkes statsafgift på 40% og eventuel boafgift (størrelsen på boafgiften afhænger af relation til afdøde) inden udbetaling.

Hvor meget må jeg indbetale på ratepension?

Du må maksimalt indbetale 63.100 kroner om året (2024) til en ratepension.

Hvis du har ratepensioner flere steder, må du samlet set ikke indbetale mere end de 63.100 kroner om året (2024) pr. person pr. år.

Du kan trække indbetalinger til en ratepension fra i skat.

Hvordan udbetales ratepension?

En ratepension skal udbetales over mindst 10 år og maksimalt over 30 år. Jo senere du starter udbetalingen, jo kortere løbetid kan den have.

Du kan vælge at få din ratepensionen udbetalt over for eksempel 14 år, hvis det passer dig bedst. Det er forskellige årsager til, hvad der ligger til grund for, om man vælger 10 år, 14 år eller andet.

Især helbredet og det økonomiske behov er ofte parametre, der spiller ind i vurderingen. Og ved at strække udbetalingen over længere tid, undgår nogle også modregning i folkepensionens pensionstillæg.

Hvem kan oprette ratepension?

Hovedreglen er, at alle kan oprette en ratepension, hvis det sker inden det 80. år, som for de fleste er seneste start på udbetaling af en ratepension.

Hvornår kan ratepension udbetales?

Der er regler for, hvornår en ratepension tidligst kan starte udbetaling, og hvornår den sidste udbetaling skal ske.

Hvad der gælder i dit tilfælde, handler om din alder, og hvornår din ordning er oprettet. Du skal kontakte dit pensionsselskab og høre, hvad der gælder for netop dig.

For mange af de årgange, som pt. står over for pensionering og udbetaling af pensioner, er tidligste udbetalingsdato ofte det 60. år.

Pensionsudbetalingsalder for ratepension

Din ratepension kan begynde udbetaling fra den dag, du når din pensionsudbetalingsalder og 20 år frem

Pensionsudbetalingsalderen afhænger af, hvilke regler der var gældende, da du i sin tid oprettede din ratepension.

  • Pensionsordninger oprettet før 1. maj 2007 kan udbetales, når du fylder 60 år. Uanset hvornår du er født.
  • Pensionsordninger oprettet i perioden 1. maj 2007 til 31. december 2017 kan udbetales fem år før din folkepensionsalder.
  • Pensionsordninger oprettet efter 1. januar 2018 kan udbetales tre år før din folkepensionsalder.

Særlige regler, hvis du er født før 30. juni 1960

For nogle årgange er pensionsudbetalingsalderen dog ikke fastsat som 3 år eller 5 år før folkepensionsalderen, men fastsat i pensionsbeskatningsloven.

Født til og med den 31. december 1958 = 60 år
Født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959 = 60 ½
Født i perioden fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1959 = 61 år
Født i perioden fra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960 = 61½ år

Hvornår skal en ratepension senest være udbetalt?

Hovedreglen er, at en ratepension skal udbetale sidste rate senest  30 år efter ”tidligste mulige udbetalingsdato”, som afhænger af din alder og hvornår din ordning er oprettet.

Kan man hæve ratepension før tid?

Ønsker du at hæve din ratepension, før du når din pensionsudbetalingsalder, afhænger din ret til at ophæve ratepensionen før tid, af hvilken regel for genkøb/tilbagekøb, der er i dit konkrete pensionsselskab og din pensionsaftale. Det skal du undersøge med dit pensionsselskab.

Hvis der er en mulighed for at ophæve aftalen, så vil der være tale om, at ratepensionen udbetales som et engangsbeløb, dog skal der betales 60% i statsafgift, når beløbet hæves førtidigt.

Kan ratepension udbetales på én gang?

Hvis du opfylder tidligste udbetalingsdato i din aftale, for eksempel 60 år, kan du ikke få din ratepension udbetalt som et engangsbeløb. Ratepensionen skal udbetales over mindst 10 år.

Dog kan der i tilfælde af en meget lille ratepension, som giver meget små årlige udbetalinger, være tale om, at raten kan overføres til en livsvarig livrente. Hvis denne livsvarige livrente herefter er under en bagatelgrænse, kan den udbetales som engangsbeløb mod betaling af en statsafgift.

Dit pensionsselskab vil kunne fortælle dig, om det er en mulighed på netop din ratepension.

Kan man flytte sin ratepension?

Ja, hovedreglen er, at undervejs i den tid, du sparer op på en ratepension, er det muligt at flytte en ratepension til en anden ratepension i andet selskab eller bank.

Der kan dog være regler, som gør at det ikke kan lade sig gøre at flytte. Kontakt det pensionsselskab, du har din ratepension i, og hør om mulighederne.

Ofte vil det give god mening at samle dine ordninger for at undgå at betale omkostninger flere steder.

Kan jeg trække indbetaling til en ratepension fra i skat?

Ja, indbetalingerne til en ratepension kan trækkes fra i skat.

Hvis du har indbetalt privat, vil pensionsselskabet indberette til SKAT, og dermed får du fradrag for din indbetaling.

Indbetaler du til en ratepension via din arbejdsgiver, så får du fradraget på lønsedlen, inden din arbejdsgiver beregner SKAT af din løn. Så i begge tilfælde giver det samme resultat i forhold til SKAT.

Bliver en ratepension modregnet i min folkepension?

Er du folkepensionist, kan udbetaling af en ratepension  godt påvirke størrelsen på pensionstillægget.

Alle typer af indtægt, som skal beskattes som personlig indkomst, kan påvirke pensionstillægget. Og det gælder ikke kun egen personlig indkomst, men også hvis der er andre i hustanden med en personlig indkomst.

Det er hustandens samlede indtægter, der kigges på. Det vil sige en samlever eller ægtefælle, som er yngre end folkepensionisten, kan have indtægt, der påvirker folkepensionen.

Bliver en ratepension modregnet i min efterløn?

Hvis du er født 1. januar 1956 eller senere, vil du blive modregnet, uanset om du opfylder udskydelsesreglen eller ej.

Spørg din a-kasse om modregning af pension i efterlønnen.

Læs mere om modregningen i efterlønnen her

Hvad kan bedst betale sig? Ratepension eller aldersopsparing?

Der er fordele og ulemper ved begge pensionstyper.

Der er flere vinkler at vurdere ud fra, og det er individuelt, hvad der prioriteres højest fra person til person.

En meget normal vinkel er, hvad der bedst kan betale sig. Her tænkes der især på skat og fradrag.

Men det er også vigtigt at forholde sig til, hvordan man ønske at bruge af pengene og hvornår. Det, der er rigtig for den ene, er ikke nødvendigvis det rigtige for den anden.

Husk også på, at helbredstilstanden kan være en faktor, som gør, at der prioriteres anderledes. Måske er det bedre med penge, du kan råde over med det samme, fremfor et beløb hver måned over mange år.

Ratepension – fordele og ulemper

Hvis man vægter fradrag for indbetalingerne (og beskatning ved udbetaling), så er ratepension at foretrække frem for aldersopsparing. Og er man topskatteborger, så har man ret til fradrag helt op i topskatten.

Ved indbetaling til ratepension skal man så være opmærksom på, at når pengene skal ud, er der tale om en løbende udbetaling af det opsparede over minimum 10 år. Og her kan der være risiko for eventuel modregning i folkepensionens tillæg.

Aldersopsparing – fordele og ulemper

En aldersopsparingen giver ikke ret til fradrag.

Men du skal heller ikke betale skat eller afgifter ved udbetalingen. Det betyder, at i forhold til indbetalingen er der ikke noget at hente ”her og nu” på skattesiden, men omvendt så ved du, at din aldersopsparing vil blive udbetalt, uden at den skal beskattes. Ved at placere dine penge i en aldersopsparing har du fuld råderet over alle pengene, så snart du opfylder tidligste udbetalingsdato. Der er stor fleksibilitet i forhold til udbetaling.

Du kan få det hele udbetalt på én gang eller som ad hoc udbetalinger, når du har brug for penge, eller du kan vælge at få udbetalt løbende, som en form for skattefri rate, det vil sige udbetalinger over en aftalt årrække. Det er op til dig at bestemme. Tænk på din aldersopsparing som en slags bankkonto.

Endnu et plus ved aldersopsparingen er,  at den ikke modregnes i din eller din ægtefælles folkepension.

Aldersopsparing

Fradrag for indbetaling: Nej, du får ikke fradrag, når du indbetaler til din aldersopsparing.

Beskatning: Du får udbetalt din aldersopsparing skattefrit.

Der trækkes årligt pensionsafkastskat på 15,3% af afkastet.

Udbetaling af opsparingen: Du kan vælge at få alle pengene udbetalt på én gang eller i mindre portioner i op til 20 år.

Modregning i folkepensionen: Udbetaling af aldersopsparingen modregnes ikke i din folkepension (hverken grundbeløb eller tillæg).

Modregning i efterløn: Ja. Forskellige regler afhængigt af, hvornår du er født.

Loft over indbetaling: Hvis der er mere end 7 år til din folkepensionsalder, må du indbetale op til 9.100 kroner om året (2024).

Er der 7 år eller mindre til din folkepensionsalder, må du indbetale op til 58.900 kroner om året (2024). Det gælder allerede fra januar i det kalenderår, hvor der er 7 år til du når folkepensionsalderen. Det vil sige, at har du fødselsdag i december, har du 7 år og 11 måneder til at indbetale i.

Dette er en hovedregel. Der findes undtagelser, som du kan se her.

Hovedregler for hvornår pengene kan udbetales:

Tidspunktet, hvor du tidligst kan få pengene udbetalt, afhænger af, hvornår opsparingen er oprettet.

  • Er din aldersopsparing oprettet før 1. maj 2007, kan du får den udbetalt fra du fylder 60 år.
  • Er din aldersopsparing oprettet før 31. december 2017, kan du få den udbetalt 5 år før din folkepensionsalder.
  • Er din aldersopsparing oprettet efter 1. januar 2018, kan du få den udbetalt 3 år før din folkepensionsalder.

For visse fødselsårgange er der undtagelser til ovenstående. Spørg dit pensionsselskab, hvilken regel der gælder for netop din pensionsordning.

Opsparingen ved dødsfald: Dør du, før alle pengene er udbetalt, vil den resterende del blive udbetalt til dine efterladte.

Spørg pensionseksperten om pensionsopsparing

I Faglige Seniorers brevkasse kan du spørge pensionsekspert Tina Bjørk-Olsen fra Pension Danmark om pensionsopsparing og forsikringer knyttet til pensionen.

Spørg pensionseksperten her

 

 

Først publiceret: tirsdag 18. maj 2021
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. januar 2023 kl. 09:51

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.