Grevinde Alexandra har fået ny kæreste, fortæller SE og HØR i det nye nummer, der er på gaden i dag. (Faksemile: SE og HØR)

Grevinde Alexandra har fået ny kæreste

Alexandras kæreste, Nicolai Peitersen, er en dansk forretningsmand fra Hong Kong. Han har mødt grevindens to sønner, Felix og Nikolai, og han glæder sig til at flytte sammen med grevinde Alexandra, siger han til SE og HØR.

Senest opdateret: onsdag 9. juni 2021

Prins Joachims eks-kone, 56-årige grevinde Alexandra, har fået ny kæreste.

Det er den 51-årige danske forretningsmand, Nicolai Peitersen, som satte brand i grevindens hjerte i begyndelsen af året, og når han om kort tid flytter hjem til Danmark efter flere års bopæl i Hong Kong, så regner han med at flytte ind sammen med grevinden i hendes nye store lejlighed i det indre København på den eksklusive Klerkegade, skriver SE og HØR i det nye nummer, der er kommet på gaden i dag.

Endnu er Nicolai Peitersen, der ejer internetvirksomheden Wififactory, som har haft hovedkvarter i Hong Kong, ikke skilt fra sin kone, Esther Peitersen, med hvem han har to sønner. De har været separeret i tre år, og skilsmissen går i orden i nærmeste fremtid, siger Nicolai Peitersen til SE og HØR.

Mødt Alexandras sønner

“Jeg har mødt Nicolai og Felix, og de er enestående”, fortæller grevindens nye kæreste om prins Felix og prins Nikolai, de to sønner, som hun har med prins Joachim.

Alexandra har netop investeret noget af sin formue i Wikifactory, og de to mødtes gennem hans bror, Alexander, som grevinden har kendt i flere år. Og så har de jo ikke mindst kærligheden til Hong Kong til fælles. Grevinden Alexandra er født og opvokset i den store millionby.

Når grevinde Alexandras yngste søn, prins Felix, 18, i slutningen af denne måned bliver student  fra Gammel Hellerup Gymnasium, kommer prins Joachim hjem fra Paris for at være med til at sætte studenterhuen på hans hoved, og det bliver spændende om Nicolai Peitersen så også får lejlighed til at mødes med sin nye kærestes eks-mand.

Prins Felix har i øvrigt valgt at tage Hærens to årige løjtnantuddannelse efter gymnasiet.

Først publiceret: onsdag 9. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret onsdag 9. juni 2021 kl. 10:44

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.