Det kan være rigtig svært at bruge kontanter, når du skal betale store beløb.

Mange kontanter hjemme? Derfor skal du lade være

Du kan ikke være sikker på, at du kan sætte pengene tilbage i banken, når den negative rente forsvinder en dag. Og samtidig er det blevet besværligt at bruge store kontantbeløb på grund af lovgivning mod sort arbejde, hvidvask og terror.

Senest opdateret: torsdag 1. juli 2021

Mange seniorer har hævet store kontante beløb det sidste års tid på grund af de negative renter, bankerne har indført og på grund af corona-krisen.

Men før man begynder at opbevare måske flere 100.000 kroner derhjemme, er der nogle vigtige forhold, som man skal gøre sig klart; Ud over selve risikoen for at et stort kontantbeløb i tasken eller dit hjem udsætter dig for en risiko i form af indbrud eller hjemmerøveri.

12% sagde i Faglige Seniorers lille undersøgelse forleden, at de havde hævet meget store kontante beløb under corona-krisen, ligesom myndighederne fortæller, at der nu er 77 milliarder kroner i omløb blandt danskerne nu, hvilket er en rekordstor stigning på 10% i forhold til før corona.

I december 2019 havde danskerne 956 mia. kroner stående på en konto i en dansk bank, viser tal fra Nationalbanken. I gennemsnit svarer det til godt 205.000 kroner for hver eneste voksne dansker.

Allerede da bankerne indførte negative renter forrige år med en grænse på 750.000 kroner, advarede Finans Danmark kunderne mod i stedet begyndte at hæve deres opsparing og gemte pengene derhjemme, i Berlingske Tidende.

»En sådan handling kræver vigtige overvejelser. Risiko for tyveri og manglende forsikringsmæssig dækning er forhold, man som kunde skal tænke over, ligesom genplacering af store beløb kan give udfordringer i forhold til bankernes efterlevelse af hvidvaskreglerne,« siger Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør i Finans Danmark.

Svært at ombestemme sig

Med det mener han, at hvis du først har hævet meget store beløb, så er det ikke sikkert, at du på et senere tidspunkt kan sætte pengene ind i banken igen på grund af hvidvask-loven.

Hvis du først har hævet et stort kontantbeløb i banken, er det ikke sikkert, du bare kan komme og sætte dem ind igen på et senere tidspunkt, hvor renten måske er mere gunstig.

Bankerne gør en stor indsats for at bekæmpe hvidvask – og er i den forbindelse forpligtet til at kunne dokumentere, hvor store kontantbeløb stammer fra. Lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering strammes jævnligt, og den kvittering, du får, på at du har hævet pengene, vil måske ikke være nok til, at du kan sætte dem ind igen – ingen kan nemlig vide, hvad pengene har været brugt til, i den tid de ikke har været på kontoen. (Se boksen nederst, red.)

Hvad kan jeg købe kontant

Du kan ikke mere betale alt kontant alle steder. Det er fordi staten vil sikre sig, at det er besværligt at få udført sort arbejde, at kontanter ikke bliver unddraget skat via hvidvaskning eller brugt til forbrydelser/terror og lign.

Derfor findes der i dag et ”Kontantforbud”.

Det indebærer, at det ikke er tilladt for virksomheder at modtage kontantbetaling på 50.000 kr. eller derover. Heller ikke hvis beløbet falder i flere rater.

Private regninger på 8.000 kr. og derover inklusive moms skal du betale digitalt, ellers risikerer du at skulle betale skat og moms af beløbet, hvis sælgeren snyder med skat og moms, iflg. SKAT. Hvis du har betalt kontant, kan du sikre dig ved at gemme regningen eller give besked om kontanthandlen hos SKAT via TastSelv senest 14 dage efter, du har betalt.

Reglerne gælder kun, når du køber ydelser fra virksomheder. Du kan læse mere om disse regler HER på SKAT’s hjemmeside.

Øger risikoen for tricktyveri

"Vores anbefaling er altid, at man ikke skal ligge inde med store værdier eller kontantbeholdninger. Og hvis man vælger at gøre det alligevel, så skal de i hvert fald gemmes godt", siger specialkonsulent Hans Peter de Place fra Det Kriminalpræventive Råd.

"Store kontantbeløb giver en risiko for indbrud og især tricktyverier, som vi jo desværre ved, at især ældre danskere er udsat for".

 

Selvfølgelig kan du stadig gå ind i Elgiganten og købe et fjernsyn til 15.000 kroner kontant, men det skal bare med i dine overvejelser, at der ikke mere kan betales med store kontantbeløb mange steder i forhold til ovenstående regler.

Forsikring

Hvis du ligger inde med store kontantbeløb, bør du undersøge hvor meget din indboforsikring dækker ved tyveri, brand og lignende. Typisk er det begrænset, hvor meget der er dækket. Ofte ligger grænsen omkring 20.000 kr.

Bankboks

Hvis du overvejer at lægge et større kontantbeløb i din bankboks, så skal du huske at undersøge, om du må opbevare kontanter i boksen, og om der er regler for hvor mange. Husk også, at det, der ligger i boksen, alene er dækket af din egen forsikring.

Hvidvaskloven

Bankerne er forpligtet til at vide, hvad kunderne bruger banken til og overvåge kundernes transaktioner. Du kan derfor opleve, at de kontakter dig med spørgsmål, når du har hævet eller indsætter mange kontanter.

Husk toldreglerne

Hvis du rejser over den danske grænse, må du maksimalt medbringe et beløb, der svarer til 75.000 kr. – uanset hvilken valuta der er tale om. Det gælder også værdipapirer og rejsechecks. Har du behov for at medbringe større beløb, så skal det anmeldes via SKAT.

Kunne ikke indsætte 200.000 kroner

"Goddag, jeg vil gerne sætte 200.000 kr. ind i banken."

"Det kan du ikke."

"Jamen, hvorfor ikke?"

"Fordi vi ikke er betryggede i pengenes oprindelse".

Godt nok er der tale om en mail-korrespondance mellem en Nordea-kunde og banken, men sådan er ordene faldet.

I august sidste år ville kunden sætte 200.000 kr. ind, som skulle bruges i en ejendomshandel. Men det fik han ikke lov til, fordi Nordea ligesom alle andre banker er forpligtet til at forhindre hvidvask af penge. Og Pengeinstitutankenævnet bakker banken op, fremgår det af en ny kendelse.
I kendelsen slås det fast, at bankerne selv skal afgøre, hvilke krav de stiller for at overholde hvidvaskreglerne.

Det gælder, selv om Nordea-kunden i sin klage slog fast, at »han ikke har noget at hvidvaske af!«

- Iflg. Finans Danmark

 

Kilde: Jyske Bank, SKAT, BDO Danmark

Først publiceret: mandag 14. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret torsdag 1. juli 2021 kl. 09:11