Vind bogen: “Rigets Frue ” om Margrethe den 1. liv
Maria Hellebergs roman om dronning Margrethe den 1. genudgives i anledning af den kommende danske storfilm med Trine Dyrholm i hovedrollen.
Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021
Forlaget Lindhardt og Ringhof handlede hurtigt, da de hørte at efterårets store danske biograffilm bliver dronning “Margrethe den første” med Trine Dyrholm i hovedrollen, så nu genudgiver de
Maria Hellebergs populære roman, “Rigets frue – Margrethe 1” fra år 2000 igen. Og den er bestemt en genlæsning værd.
Margrete 1. var den legendariske dronning, der samlede Norden. I sin store roman går Maria Helleberg bag om legenden og fortæller den enestående historie om en begavet og viljestærk kvindes vej til magten i 1300-tallets Danmark.
Vi hører om den lille piges opvækst på Vordingborg Slot med de fraværende forældre – den sindsforvirrede dronning Helvig og den magtfulde Valdemar Atterdag – og barneægteskabet med kong Håkon af Norge. Videre følger vi den voksne kvinde og regents erfaringer med kærlighed og krig, til hun i 1397 lader sin adoptivsøn Erik af Pommern krone til konge over sit imperium – dog uden at afgive magten.
Maria Helleberg, der selv bliver kaldt dronningen af de historiske romaner, stiller i “Rigets frue” skarpt på de menneskelige ofre, Margrete måtte yde for at vinde og bevare sin suveræne position.
Bogen er udgivet af Forlaget Lindhardt og Ringhof og koster 200 kroner. Den kan blandt andet købes hos Bog & Ide.
Vind bogen
Forlaget Lindhardt og Ringhof udlodder sammen med Faglige Seniorer fire eksemplarer af Maria Hellebergs bog, Rigets Frue – Margrethe 1 – i en konkurrence for Faglige Seniorers medlemmer.
Vinderne udtrækkes tirsdag 29.juni 2021.
God fornøjelse!
Vinderne er Mogens Thygesen, Odense, Dorthe Birgitte Bisp, København, Laila Hansen, Svendborg og Tom Ludvigsen, Spørring.
Først publiceret: fredag 18. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 09:03