Ny bog kendte fortæller om sex fantasier

Vi har brug for en masse lyst og liderlighed under corona. Der er så mange af os, der føler os så alene og tørkeramt, skriver en af forfatterne.

Kendiskvinder deler deres frækkeste fantasier

Den erotiske novellesamling "Kvindefantasier" får en efterfølger, hvor flere kendte kvinder fortæller deres mest erotiske fantasier. Blandt dem den 72-årige skuespillerinde Judith Rothenborg.

Senest opdateret: fredag 25. juni 2021

Det vakte stor opmærksomhed, da syv danske kendisser udkom med den erotiske novellesamling “Kvindefantasier” i januar i år.

Og nu kommer efterfølgeren til novellesamlingen, “Kvindefantasier 2”.

Det annoncerer Politikens Forlag på sin Facebook-side.

I “Kvindefantasier 2” sætter otte kendte kvinder ord på deres frækkeste fantasier. Og blandt de kvinder finder man blandt andre TV2 News-vært Karen-Helene Hjort, Heartbeats’ direktør og iværksætter Le Gammeltoft samt skuespillerinde Mathilde Norholt.

Også den 72-årige skuespillerinde Judith Rothenborg har delt sine fantatier i den nye novellesamling.

Boghit hos mange læsere

Da den første novellesamling, “Kvindefantasier”, udkom, blev den et boghit hos mange læsere.

Samlingen bestod af otte noveller, der blandt andre var skrevet af Badehotellet-stjernen Anne Louise Hassing og af tv-værten Sara Maria Franch-Mærkedahl.

Selv om novellesamlingen bestod af velkendte navne, fik de nysgerrige læsere ikke at vide, hvem der havde skrevet hvilke noveller. Det måtte læseren selv fantasere om.

De kendte kvinders opgave var at skrive hver sin frække novelle, som rummede en erotisk fantasi – blandt andet om frække stævnemøder på hoteller, restauranter og sågar under forældremøder.

Hemmeligt hvem der skriver novelle

Netop udforskningen af det erotiske er også omdrejningspunktet i den nye novellesamling, der udkommer den 15. juli.

Ligesom med “Kvindefantasier” vil det også i “Kvindefantasier 2” være hemmeligt for læseren, hvem der har skrevet hvilke noveller i samlingen.

Idéen til projektet kommer fra manager og pr-agent Elisa Lykke, som skrev to noveller til den første samling af “Kvindefantasier”. Hun har igen skrevet to noveller i “Kvindefantasier 2”, som dermed kommer til at bestå af i alt ti noveller.

Den første novellesamling blev til, mens coronarestriktionerne havde sat en stopper for lysternes udfoldelsesmuligheder, har Elisa Lykke tidligere fortalt.

“Personligt synes jeg, vi har brug for en masse lyst og liderlighed under corona. Der er så mange af os, der føler os så alene og tørkeramt”, sagde Elisa Lykke til TV2 Lorry i februar.

Først publiceret: søndag 27. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 25. juni 2021 kl. 17:34

Emner: