Mens vi går og venter på flere danske medaljer fra Tokyo, kan det lindre med lidt statistik fra Rio i 2016.

Vi fik flest medaljer i Norden ved OL i 2016

Vores 15 medaljer i 2016 rakte til en 18.plads målt på antallet af medaljer i Rio. Måler vi kun på "mindre nationer", fik vi en 3. plads i 2016, kun overgået af New Zealand og Aserbajdsjan.

Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021

Efter vi har fået den første OL-medaljer her til morgen – sølv til Jesper Hansen i lerdueskydning – kan det være opløftende at læse Danmarks Statistiks tal fra De Olympiske Lege 2016 i Rio.

De siger nemlig, at Danmark fik flest medaljer i Norden dengang.

Medaljehøsten var den næsthøjeste fra dansk side ved et OL nogensinde, kun overgået af Danmarks 20 medaljer ved OL i London i 1948, fortæller Danmarks Statistik.

Ved de seneste sommer-olympiske lege i Rio i 2016, vandt Danmark 15 medaljer, heraf to guld, seks sølv og syv bronze. De 15 medaljer stod for 48 pct. af det samlede antal nordiske medaljer ved OL i 2016, og blandt de nordiske nationer var Danmark på førstepladsen efterfulgt af Sverige (11 medaljer) og Norge (fire medaljer).

Danmark har denne gang over 100 atleter med ved de olympiske sommerlege i Tokyo, og de fordeler sig over 16 forskellige sportsgrene, blandt andet badminton, svømning, håndbold og cykling.

Om Danmark klarer sig lige så godt i Tokyo, vil de kommende uger vise.

 

 

Kilde Danmarks Statistik.

 

Top 8-sammenligning

Målt på antallet af medaljer endte Danmark med at indtage en international 18. plads ved det seneste OL i Rio i 2016, og hvis man kun ser på de mindre nationer under 10 mio. indbyggere, blev det til en dansk tredjeplads målt på medaljer, kun overgået af New Zealand og Aserbajdsjan, som begge modtog 18 medaljer.

Hvis man i stedet for medaljer ser på top-8-placeringer, så rakte Danmarks præstationer ved OL i 2016 til en 24. plads og en 6. plads blandt hhv. alle og mindre nationer.

Top-8-placeringer bruges som ofte som et supplement til at sammenligne nationernes præstationer, da målet giver et bredere og mere robust sammenligningsgrundlag for de små nationer, som i absolutte tal typisk vinder relativt få medaljer.

Læs mere OL-statistik på Danmarks Statistik HER

Kilde: Danmarks Statistik

Først publiceret: mandag 26. juli 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 09:10

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.