Har du helt styr på, hvor meget du egentlig drikker i løbet af en uge? Tag testen - og se om du drikker for meget.

Test dig selv: Drikker du for meget?

Tag sundhedsmyndighedernes test der viser, om du har et alkoholproblem. Det tager kun 1 minut.

Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021

Du kender dem godt, sundhedsmyndighedernes anbefalingerne for, hvor meget du må drikke om ugen:

7 genstande for kvinder og 14 for mænd.

Anbefalingen er også, at du højst drikke fem genstande ved den samme lejlighed.

Sådan lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Ring og få hjælp

Alkolinjen er en national telefonrådgivning, hvor man kan få støtte og hjælp til sit eller sin pårørendes alkoholproblem. Tilbuddet kræver ikke henvisning.

Ring 8020 0500

Åbningstider: Mandag, tirsdag og fredag klokken 11-17. Onsdag og torsdag klokken 11-15.

Se andre måder at komme i kontakt med alkoholrådgivning HER

 

Drikker du mere, kan det være sundhedsskadeligt, men betyder ikke nødvendigvis at du er afhængig af alkohol.

Derfor kan det alligevel være en god ide at teste sig selv.

Bruges af læger og fagpersoner

Det kan du gøre med den test, som blandt andet læger bruger til patienter, hvor der er mistanke om, at de har et alkoholproblem.

Testen hedder AUDIT, der er en forkortelse for ” Alcohol Use Disorder Identification Test”.

Testen bruges til at finde frem til, om patienten er i fare for et alkoholrelateret sundhedsproblem eller for alkoholafhængighed.

Metoden er udviklet af FNs sundhedsorganisation WHO.

Sådan virker det

I testen får du point for hvert svar.

Læger og fagpersoner bruger den samlede score til at afgøre, om patienten skal sendes til videre udredning. Der kan max scores 40 points.

Det viser testen

Scorer du følgende point, viser det at:

  • 0-7 (For kvinder og ældre 5-6): Der er ikke umiddelbart mistanke om alkoholforbrug
  • 8-15: Tyder på storforbrug af alkohol
  • 16-19: Tyder på et skadeligt forbrug af alkohol
  • ≥ 20: Tyder på alkoholafhængighed

Få et billede af dit forbrug

Det er ikke kun den samlede score, der har betydning for, hvilken type af forbrug, du vurderes at have.

Alt efter i hvilke spørgsmål, der er blevet scoret højt, kan det være med til at give et billede af dit forbrug.

Det er derfor ikke kun en høj score, der har betydning for hvilket forbrug, du har, men også hvilke spørgsmål.

  • Spørgsmål 1-3:  Tyder på stort forbrug
  • Spørgsmål 7-10: Tyder på skadeligt forbrug
  • Spørgsmål 4-6: Tyder på afhængighed

Kontakt din læge, hvis du på baggrund af testen vurderer, at du har et for højt og skadeligt forbrug.

Download testen

Hent testen her: Uddrag af ‘Spørg til alkoholvaner’

7 råd om alkohol

Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol:

  1. Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
  2. Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
  3. Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 10 genstande eller mindre om ugen. Gæler for både kvinder og for mænd
  4. Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere end 10 genstande om ugen
  5. Stop før 4 genstande ved samme lejlighed
  6. Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld
  7. Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol
  • Ældre har mindre væske i kroppen, derfor bliver promillen højere.
  • Med alderen har kroppen sværere ved at klare alkohol.
  • Alkohol kan forringe medicinens effekt og øge bivirkningerne.

Opdateret 2022

Først publiceret: onsdag 11. august 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 16:18

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.