"Vi skal turde kigge indad og selv skabe forandring i vores liv", siger Peter Mygind. Foto: Stine Heilmann

Peter Mygind: Jeg VIL have et godt liv med min familie

"Det bedste jeg nogensinde har gjort, var at bede min svigermor flytte ind hos mig og Lise", fortæller Peter Mygind. Kom gratis til foredrag med den kendte skuespiller og hør om hvordan han insisterer på at få en god alderdom.

Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021

Det måtte lige vente lidt, før Faglige Seniorer kunne få Peter Mygind i telefonen til et interview om de mange foredrag han skal holde for Faglige Seniorer i oktober.

“Arbejdsmæssigt har Peter haft alt for meget at se til, og hans krop har nu sagt fra, og han skal derfor have nogle dage med fuldstændig ro”.

Sådan lød beskeden fra Myginds manager. Men allerede dagen efter kom opringningen fra den 58 årige kunstner.

“Jeg har haft lidt for travlt med hvordan mine kollegaer har det”, forklarer Peter, samtidig med at han har filmet sæson 3 af TV2Charlie-serien “Sommerdahl”, samtidig med han har medvirket i de nye sæsoner af både “Riget” og “Borgen”. Alt i alt har han filmet 98 dage træk!

Oplev Peter Mygind med Faglige Seniorer

Steder du kan opleve Peter Mygind med Faglige Seniorer. Det er kl. 13-15 alle steder.

13. oktober i Roskilde: Roskilde Kongrescenter, Sal 1, Møllehusvej 15
18. oktober i Odense: Magasinet, Farvergården 19
22. oktober i Esbjerg: Tobakken, Gasværksgade 2
27. oktober i Aalborg Kongres- og Kulturcenter / Det lille Teater, Europa Plads 4

Du skal selv være medlem af Faglige Seniorer, men det behøver din ledsager ikke at være. Eneste krav til din ledsager er, at vedkommende er fyldt 65 år.

Faglig Seniorer betaler billetten, men der skal betales et tilmeldingsgebyr på kr. 50,- pr. person.

TILMELD DIG HER

“Lise og jeg haft også sølvbryllup samtidig med at der har være et dødsfald nært på mig. I onsdags så kunne jeg pludselig ikke mere, men jeg er heldigvis sådan en, der kan give udtryk for det, når tingene bliver for meget. Og så var jeg heldig at være omgivet af folk på filmsettet, der kunne se det, og som tog ansvar for mig.

Det gode liv

Seks gange i oktober skal Peter Mygind holde foredrag om “Det gode liv” for medlemmer af Faglige Seniorer. Første gang er i morgen til det udsolgte arrangement på Frederiksberg, og så forsætter det fem andre steder og slutter i Det Lille Teater i Aalborg den 27. oktober.

Den røde tråd i foredraget er “Det gode liv”; noget som Peter Mygind sammen med hustruen Lise Mühlhausen aktivt har arbejdet for de to og deres familie.

“Vi er selv ansvarlig for vores liv og for at skabe et liv, der giver os glæde. Ingen andre kan gøre det for os. Det er ikke nødvendigvis nemt at få et godt liv til at hænge sammen, men det er vigtigt, at vi prøver på det, synes jeg.”

Gaven i lorten

“Hjemme hos os har vi et familie-ordsprog, som hedder “at finde gaven i lorten”.

“Der er sket ting i mit liv, som har givet mig angst, og jeg har mødt udfordringer, som jeg ikke kan stoppe, og som jeg ikke har kunnet overkomme. Men jeg er ikke bange for at vise min sårbarhed, når det sker”.

“Den følsomhed er selvfølgelig noget, som jeg har lært at vise efterhånden som jeg er blevet ældre. Jeg er blevet inspireret af folk, jeg har mødt, bøger jeg har læst. Bl.a. bøger af Dalai Lama, som inspireret mig meget”, fortæller Peter Mygind, og giver et par eksempel på hvordan det giver sig udslag.

“Jeg prøver at vælge den positive indgang til alle mennesker. Hvis en nabo ikke hilser på mig, så bliver jeg ved med at hilse på ham. Jeg stopper ikke, for en dag kan det være at han hilser igen. Men det kræver Det kræver energi at gøre det, og det er et aktivt valg jeg tager”.

“Jeg har f.eks. lige fået lavet to badeværelser i mit hus. Det gik ikke helt smurt, kan jeg mildest talt godt sige!”

“Men jeg insisterede på at tale ordentligt til håndværkerne, selv om tingene gang på gang gik i stå, var fyldt med fejl, osv. Jeg insisterede på en “ikke-voldelig” kommunikation med dem, og det betød til allersidst, at de kom tilbage en aften efter arbejdstid, og ordnede tingene. Det er jeg sikker på, at de ikke havde gjort, hvis jeg havde talt grimt til dem.

Udfordrede af følsomhed

Peter Myginds udfordring ved at vælge den aktive, positive og engagerende tilgang til sine kollegaer, venner og omgangskreds, er hans følsomhed.

“Hvis nogen taler grimt til mig, eller giver mig fuck-fingeren i trafikken, kan det slå mig helt omkuld. Men jeg bliver ikke liggende. I kraft af min alder og erfaring kan jeg rimeligt hurtigt rejse mig igen.

“Selv om jeg prøver at leve det gode liv og vise social ansvarlighed for mine medmennesker, så kan jeg selvfølgelig stadig bliver vred, skuffet, såret, jaloux og bitter. Det er helt normalt. Men jeg vil ikke lade det overtage mit livssyn. Jeg holder fast i et positivt livssyn, fortæller Peter Mygind, der opfordrer sit publikum ved foredragene til at stille masser af spørgsmål til ham. Bl.a. om det store “generationshus” han bor i sammen med sin hustru, svigermor, søn, svigerdatter og børnebørn i Gentofte.

“Det bedste min hustru, Lise, og jeg har gjort, var at bede min svigermor, Tove, om at flytte ind hos os for snart mange år siden. Vi spiser sammen hver aften, og det er en stor gave i vores liv”.

Her kan du bestille gratis billetter til foredragene med Peter Mygind

Først publiceret: søndag 3. oktober 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 13:27

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.