Se hvor uhyggelig Emil Obels Halloween-kage ender med at se ud i artiklen. Foto: Klaus Bo Christensen, Ritzau Scanpix

Bagedystvinderens blodige bagværk til Halloween

Emil Obel udgav for nylig "Halloweenbogen", hvor han blandt andet guider til kager, som både skræmmer og smager skræmmende godt.

Senest opdateret: mandag 1. november 2021

Spøgelser, uhygge, græskarmænd – og kager.

Højtiden Halloween bliver stadig mere populær i Danmark, og det er noget, der passer den tidligere bagedystvinder Emil Obel rigtig godt.

Emil Obel kommer med fantastiske ideer til kostumer, pynt og kager i sin nye “Halloweenbogen”.

– Det er nok den sjoveste højtid, og det er den eneste, hvor man kan få lov til at dyrke det grimme og ulækre, siger han og tilføjer:

– Til Halloween er det lige meget, om du har styr på finish og det flotte snit, og jeg tror, at det taler lidt til vores indre legebarn.

I august udgav 20-årige Emil Obel “Halloweenbogen”, som giver tips til alt fra blodigt bagværk til drabelige dekorationer og uhyggelig udklædning.

Og faktisk kan det næsten ikke blive for meget, hvis man gerne vil imponere ungerne og deres venner med en kage til lejligheden.

– Der er jo grænser for, hvor uhyggelig en blanding af chokolade og smør kan blive. Det ville være noget andet, hvis man serverede en hjernekage til juleaften. Men lige til Halloween skal man have lov at give den fuld gas, siger han.

Emil Obels bær-tærte med knust glasskår (af isomalt) og blod (sirup med frugtfarve).

1) Æbletærte med et blodigt smil.

Æbletærten er en oplagt mulighed for at kombinere årstidens råvarer med et twist af gys.

– Det er jo det ultimative efterårsbagværk, og samtidig kan man få brugt sæsonens frugter, forklarer han.

Udover masser af æbler, så indeholder Emil Obels udgave både marcipanremonce og godt med krydderier som ingefær, kardemomme eller kanel. Og så er det vigtigt med et sprødt mørdejslåg, der dækker hele overfladen.

– Så kan man skære et uhyggeligt ansigt, hvor fyldet bobler ud, når æblerne bliver møre, forklarer han og tilføjer, at en håndfuld røde bær under mørdejslåget forstærker indtrykket af blod.

2) Blodig gulerodskage med valnøddehjerner.

Spørger man Bagedyst-vinderen, så går man heller aldrig galt i byen med en gulerodskage, som toppes med et lag af pisket creme fraiche.

Hvor stammer halloween fra?

* Halloween er en irsk-amerikansk højtid, som finder sted hvert år den 31. oktober.

* Navnet er en sammentrækning af "All Hollows Eve", som svarer til det danske allehelgensaften.

* Oprindeligt er det en gammel keltisk tradition, som både markerede høstens afslutning og begyndelsen på det nye år.

* I dag pynter man op med græskarlygter og uhyggelige motiver, mens børn og barnlige sjæle klæder sig ud og går fra dør til dør for at tigge om slik.

Kilder: faktalink.dk og kristendom.dk.

Uhyggen bringes ind med en blanding af tyk sirup og rød frugtfarve, som ligner blod, men det egentlige trick ligger et andet sted.

– Jeg kan godt lide at putte valnødder i for at give den knas. Og så er det oplagt at udnytte, at valnødder ligner hjerner og lægge nogle af dem ovenpå, siger Emil Obel.

Ligesom med æbletærten anbefaler den unge mesterbager, at man bruger rigeligt med krydderier, og så er gulerodskagen nem at lave, fordi væsken fra rodfrugterne holder den saftig.

3) Kirkegårdsbrownie.

En anden favorit hos bagedystvinderen er den tunge og klistrede brownie.

Her blandes masser af chokolade, smør, et par æg samt lidt sukker og kakao. Og faktisk kan man fint undvære mel, understreger Emil Obel.

– Så bliver den ekstra lækker og klistret. Og det er vigtigt, at brownien får lov at stå på køl før servering, selv om det kan være svært at vente.

Kirkegårdslandskabet opbygges af lidt overskydende brownie, som strøes over for at give kagen en ujævn overflade. Så blendes hvid chokolade, indtil det kan formes.

– Chokoladen bliver fuldstændig som modellervoks, og så kan man jo sætte familien i gang med at forme knogler og kranier, anbefaler han.

Derefter skal figurerne på køl et øjeblik, inden de til sidst kan fordeles på den velsmagende kirkegård.

/ritzau fokus/

Først publiceret: tirsdag 12. oktober 2021
Artiklen er sidst opdateret mandag 1. november 2021 kl. 09:13