Er du syg eller mangler førlighed kan du ansøge om brevstemme hjemme. Det skal ske senest 4. november.

Forhindret i at stemme? Måske du kan stemme hjemme

Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde på valgstedet på valgdagen tirsdag 16. november, kan du søge om at få lov til at stemme i dit hjem

Senest opdateret: søndag 14. november 2021

Er du syg eller mangler du førlighed, skal det ikke hindre dig i afgive din stemme, når der tirsdag 16. november er regions- og kommunalvalg.

Du kan søge om at få lov til at brevstemme hjemme hos dig selv.

Hvis du ønsker at brevstemme fra dit hjem, skal du søge om det hos din kommune.

For at søge skal du have et særligt ansøgningsskema, som du kan få ved at kontakte kommunen eller finde på Indenrigs- og Boligministeriets hjemmeside.

Har du en hjemmehjælper, en hjemmesygeplejerske eller en anden praktisk hjælper, som kommer i dit hjem, kan du også få ansøgningsskemaet af dem. De kan hjælpe med at udfylde og indsende skemaet, hvis du har behov for det.

Du kan også ringe til kommunen og ansøge om at brevstemme hjemme.

Kommunen skal have modtaget din ansøgning senest torsdag 4. november 2021 kl. 18. Kommunen må dog godt sætte en senere frist. Du kan få oplyst fristen hos kommunen.

 

Først publiceret: tirsdag 26. oktober 2021
Artiklen er sidst opdateret søndag 14. november 2021 kl. 10:55

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og