I september løb der negative renter for 64 millioner kroner på privatkunders konti i banken.

Aldrig har vi betalt så meget i negative renter – og det bliver værre

Lønmodtagere, pensionister og andre privatkunder afleverede på en måned 64 millioner kroner for at have penge stående i banken. Det er ny rekord. Faglige Seniorer: Bankerne er som Joachim von And - hver 25 øre tæller.

Senest opdateret: mandag 14. februar 2022

Bankerne lader deres negative rente på indlån stige.

De følger efter Nordea og Danske Bank, som også tager endnu mere for at passe på kundernes penge. Dermed stiger udgiften yderligere for lønmodtagere, pensionister og andre privatkunder.

I forvejen betaler de nu rekordmeget for at have penge stående på konti.

Det viser nye tal fra Nationalbanken. Renten på privatkunders almindelige indlån var i september på i gennemsnit minus 0,31 %. Det er en ny top. I maj i år var gennemsnittet på minus 0,21 %.

Den rekordhøje negative rente betyder, at udgiften også overgår tidligere tal. I september løb der negative renter for 64 millioner kroner på privatkunders konti i bankerne.

Grænse sat ned

Pengeinstitutterne hæver ikke bare den negative rente. De har i 2021 også nedsat grænsen for, hvornår kunder skal betale for indlån. Den er typisk gået fra 250.000 kr. til 100.000 kr. Det er i høj grad medvirkende til, at kunderne nu betaler endnu mere for indlån.

Til og med april i fjor betalte danskerne i snit ikke negative renter på indlån. Siden er der sket en jævn stigning. Og den fortsætter. Store banker er i gang med at øge den negative rente fra 0,6 til 0,7 %.

Bankerne er som Joackim von And

"Der er noget Joachim von And over bankdirektørerne. Hvis de ser en tabt 25 øre på gaden, så er dagen reddet," siger Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer, til Nationalbankens opgørelse, der viser, at bankerne i september måned havde en indtægt på 64 millioner kroner på negative renter.

”Herregud. Beløbet understreger blot bankernes grådighed og at intet længere er for småt til dem. For det skal jo ses i sammenhæng med, at alene Nordea i sidste kvartal havde et overskud på over 7 milliarder kroner," siger Palle Smed.

Han fortsætter:

"Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor bankerne tør spille højt spil med danskernes tillid til banksystemet. I den store sammenhæng er det trods alt småpenge for bankerne."

2020 var corona-år med store nedskrivninger på udlån, men i 2019 - som var et "normalt bankår" havde bankerne et samlet overskud på 35 milliarder kroner.

Brian

“Det vil forventelig sænkede den gennemsnitlige indlånsrente yderligere i de kommende måneder,” skriver Nationalbanken i et notat.

Vi henter penge ud

De stigende negative renter er måske medvirkende til, at danskerne er begyndt at trække penge ud af banken. Privatkundernes indestående toppede senest i april i år med 780 milliarder kroner. Alene i august faldt beløbet med 16 milliarder. Samlet er der hentet 38 milliarder ud siden april.

Økonom Magnus Bloksgaard fra Nationalbanken siger, at det til dels er uvist, hvad der får danskerne til at sætte penge i banken eller trække dem ud.

“Det kan måske også spille ind, at mange coronabegrænsninger er fjernet, og at folk så har fået lyst til at bruge af deres opsparing,” siger Magnus Bloksgaard.

Tvinges til risiko

Nationalbanken har tidligere i en analyse vist, at negative renter kan få nogle kunder til at søge mod at købe investeringsbeviser. Andre flytter midler til bankernes puljeordninger, hvor pengene sættes i værdipapirer.

Men det kan være risikofyldt at investere. Derfor beholder mange stadig penge i banken, selv om det koster.

Nationalbanken trøster med, at udlånsrenten også er faldet. Det gavner de danskere, der har brug for at låne til ny bolig, bil eller køkken. Siden januar 2019 er den gennemsnitlige rente på det samlede udlån fra penge- og realkreditinstitutter gået ned med 0,51 procentpoint. Renten på indlån er faldet med 0,39 procentpoint.

Mange flere ramt af negative renter

Fordeling af privatkunders indlån i procent (Kilde: Nationalbanken)

Minus rente 0-rente Plus rente Pulje Ialt
2017 0 38 46 16 100
2018 0 42 41 17 100
2019 0 46 39 15 100
2020 13 56 15 16 100
2021 39 33 11 17 100

 

Først publiceret: tirsdag 9. november 2021
Artiklen er sidst opdateret mandag 14. februar 2022 kl. 15:49

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.