Konkurrence: Ny bog om danske egnsretter fra Gedser til Skagen

Få ny inspiration til middagsbordet i "Vores mad -Egnsretter og yndlingsretter fra Danmark". Bogen er fyldt med både nationale klassikere og skønne egnsspecialiteter.

Senest opdateret: mandag 14. februar 2022

I kogebogen Vores mad giver Nanna Simonsen en sanselig introduktion til moderne dansk mads rødder og inspirerer til igen at tilberede grønkål, bage rugbrød og spise korngrød. Udgangspunktet for bogens mange traditionelle retter er jagten på velsmag, råvarekendskab, opfindsomhed, nøjsomhed, økologi og sæsonbevidsthed.

Få nyhedsbrev med konkurrencer

Vær med i de mange konkurrencer hos Faglige Seniorer og vind bøger, biografbilletter, lækre brunch for 2 og meget mere.

Se konkurrencerne i Faglige Seniorers nyhedsbrev hver onsdag morgen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet HER - det er gratis.

Vores mad er en kogebog med et nysgerrigt og kærligt blik på danske retter, som de tidligere er blevet tilberedt og i større eller mindre grad stadig tilberedes og spises i forskellige egne af landet.

Bogen handler om mad og måltider fra en tid, inden velfærd og udearbejde ændrede madlavning og spisevaner. De fleste af bogens retter stammer fra før, madvarer dagligt blev transporteret på kryds og tværs af landet. Dvs. madretter som generelt blev formaliseret og udbredt i en periode fra den sidste del af 1800-tallet og frem til Anden Verdenskrig.

Bogen er fyldt med både nationale klassikere og skønne egnsspecialiteter fra Gedser til Skagen, samt gode, lettilgængelige opskrifter på traditionelle retter, som er tilpasset moderne køkkener, smagsløg og kvalitet.

En stor bog med mange flotte billeder af mad og danske landskaber.

Om forfatteren

Nanna Simonsen er kogekone og har skrevet og talt om mad i bøger, i radio og på tv. Hun er modtager af Det Danske Gastronomiske Akademis hædersdiplom

Vind bogen

Bogen udkommer 1. december på GAD forlag.

Bogen er på 308 sider og den vejledende pris er 349,95 kroner.

Brian og Susanne fra Faglige Seniorer trækker lod om 2 bøger mandag 6. december.

Linda Skovgård Jørgensen, Nykøbing F, Peder Duysen, Esbjerg og Helle Kirk Jensen, Aulum.

Først publiceret: mandag 15. november 2021
Artiklen er sidst opdateret mandag 14. februar 2022 kl. 15:45

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.