Et skub i trængslen på steder med mange mennesker bliver ofte udnyttet af lommetyven til at stjæle en pung fra en taske eller en lomme.

Politiet advarer: Pas på pung, penge og PIN-koder i julehandlen

Lommetyve er på spil lige nu, hvor danskerne handler julegaver. Se politiets råd til, hvordan du undgår at miste din pung eller andre værdier til de langfingrede kriminelle.

Senest opdateret: mandag 14. februar 2022

December er kendt for at være en travl måned med indkøb af både julegaver på forskellige forretningsstrøg og også andre varer i supermarkeder eller indkøbscentre.

Det er desværre også en travl tid for forskellige langfingrede personer, der stjæler punge enten fra lommer eller tasker.

I den første uge af december i år har for eksempel Midt- og Vestsjællands Politi allerede modtaget 20 anmeldelser om tyveri af primært punge, der typisk er blevet stjålet fra enten en lomme eller den taske, som den forurettede medbragte under indkøb.

Også Nordsjællands Politi melder om lommetyve. Senest fik 87-årig kvinde fra Nærum stjålet sin pung fra sin taske, da hun gik ud af Meny. De formodede gerningspersoner beskrives af anmelder som udenlandske af udseende, midaldrende mænd. Begge var iført mundbind.

En 77-årig kvinde fra Charlottenlund fik stjålet sin taske omkring klokken 19, mens hun handlede i Meny på Ordrupvej. Tasken indeholdt blandt andet en telefon og en pung med diverse kort i.

Tyvens mange metoder

Med baggrund i mange af anmeldelserne kan politiet se, at tyvene bruger forskellige metoder, når de vil give sig selv mulighed for at stjæle noget.

Et skub i trængslen på steder med mange mennesker bliver ofte udnyttet til at stjæle en pung fra en taske eller en lomme, når offerets fokus er rettet mod skubberiet.

I supermarkeder bruger tyvene ofte afledende spørgsmål eller beder andre kunder om hjælp på forskellig vis, så en kunde i supermarkedet enten forlader sin taske i indkøbsvognen eller har sin fokus rettet mod at hjælpe nogen.

Disse få sekunders uopmærksomhed udnytter tyven eller en medsammensvoren til at stjæle.

Råb op

Hvis et tyveri opdages under udførelsen, kan hjælp tilkaldes for eksempel  ved at råbe op, så andre tilstedeværende bliver opmærksomme og kan komme til hjælp, ligesom tililende kan foretage vigtige observationer i forhold til mistænkte.

Et tyveri eller forsøg herpå anmeldes til politiet i den politikreds, hvor tyveriet er foregået.

Først publiceret: torsdag 9. december 2021
Artiklen er sidst opdateret mandag 14. februar 2022 kl. 15:53

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.