Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Disse mennesker beundrer danskerne mest

På danskernes top-10 liste over mest beundrede mennesker er Dronning Margrethe helt i top. Listen domineres af kongelige og politikere, mens verdens mest beundrede hedder Barrack og Michelle Obama.

Senest opdateret: mandag 14. februar 2022

Danskerne er så vilde med Kongehuset, at Dronning Margrethe, Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary ligger helt i top over personer, vi beundrer allermest.

Det viser årets opgørelse over de mest beundrede mennesker i Danmark og i verden, som opinionsinstituttet YouGov har foretaget i en kæmpeundersøgelse.

Barack Obama er verdens mest beundrede mand og hustruen Michelle Obama topper listen som verdens mest beundrede kvinde, fremgår det af undersøgelsen, hvor 42.000 mennesker over hele kloden er blevet spurgt.

Kongehuset slår politikere

Den mest beundrede mand i Danmark er Barack Obama, mens Kronprins Frederik indtager andenpladsen og Bill Gates tredjepladsen.

På kvindernes rangliste i Danmark indtages førstepladsen af Dronning Margrethe, mens Kronprinsesse Mary løber med andenpladsen. Verdens mest beundrede kvinde Michelle Obama tager tredjepladsen i Danmark.

Statsminister Mette Frederiksen stormede ind på kvindernes topliste sidste år på fjerdepladsen, men i år må hun nøjes med sjettepladsen, mens Angela Merkel tager fjerdepladsen og Margrethe Vestager femtepladsen.

Ud over Kronprins Frederik er der ingen danske mænd på top-10 listen over mænd, danskerne beundrer mest.

Danskernes top-10

Mest beundrede i Danmark: Mænd/kvinder

Barack Obama 22 % Dronning Margrethe 12 %
Kronprins Frederik 18 % Kronprinsesse Mary 11 %
Bill Gates 6 % Michelle Obama 10 %
Elon Musk 4 % Angela Merkel 8 %
Bernie Sanders 4 % Margrethe Vestager 7 %
Lionel Messi 3 % Mette Frederiksen 6 %
Leonardo DiCaprio 3 % Greta Tunberg 5 %
Warren Buffet 2 % Kamala Harris 3 %
Joe Bidden 2 % Malala Yousafzai 3 %
Christiano Ronaldo 2 % Pia Kjærsgaard 3 %

De mest beundrede mennesker i verden

Om undersøgelsen

I løbet af foråret i år indsamlede YouGov åbne nomineringer fra paneldeltagere i 38 lande ved ganske simpelt at spørge dem: “Hvis du tænker på nulevende personer i verden i dag, hvilken person [mand eller kvinde] beundrer du så mest?”

Disse nomineringer blev derefter anvendt til at udarbejde en liste over de 20 mænd og 20 kvinder, som fik flest nomineringer, og som blev nomineret i mindst fire lande.

Yderligere 5-10 populære lokale personligheder blev tilføjet til listen i de forskellige lande.

I den del af undersøgelsen, der er udført fra maj til september, anvendte YouGov herefter listen til at undersøge hver af de 38 markeder ved at stille to spørgsmål: “Hvem beundrer du rigtig meget?”, hvor respondenter kunne vælge mellem mange forskellige personligheder baseret på den udarbejdede liste, og “Hvem beundrer du MEST?”, hvor de kun kunne vælge én.

Disse to tal blev lagt sammen til en procentdel, som angiver graden af beundring, som er vist til højre for hvert navn i grafikken ovenfor og i nedenstående tabel, som viser de fulde resultater for hvert land inklusive lokale berømtheder og offentlige personer:

Ved at stille respondenterne to spørgsmål, kan man både se bredden (dvs. global udbredelse) og intensiteten i en persons støtte.

Alt i alt gennemførte YouGov undersøgelser i lande, der tilsammen dækker mere end 7/10 af verdens befolkning. Nogle dele af verden er dog bedre repræsenterede end andre, så YouGov vægtede den virkning, som nogle lande har på de endelige tal mere – og vægtede andre mindre, så de globale tal mere præcist afspejler de overordnede holdninger i verden.

Alle undersøgelser blev foretaget online, og i mange af landene er internettets udbredelse begrænset i sådan en grad, at eksemplerne kun repræsenterer den del af befolkningen, der er online. Lande og områder, hvor dette gælder er Egypten, Indonesien, Malaysia, Pakistan, Filippinerne og Sydafrika.

Først publiceret: søndag 19. december 2021
Artiklen er sidst opdateret mandag 14. februar 2022 kl. 11:13

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.