Kun cirka hver ottende ældre angiver i den nyeste måling, at de er utrygge, mens rekordmange ældre generelt er trygge.

God nyhed: Seniorer føler sig mere og mere trygge

Mens seniorer gennem de sidste syv år har følt sig mere og mere trygge i Danmark, er det lige omvendt med børnebørnene. Giv din mening til kende i artiklen.

Senest opdateret: mandag 14. februar 2022

Mens de ældre bliver stadig mere trygge, forholder det sig stik modsat for de unge – deres utryghed stiger kraftigt.

Utrygheden i Danmark har faktisk aldrig været højere. Mere end hver femte svarer, at de er ’utrygge i deres hverdag’, ifølge TrygFondens Tryghedsmåling for 2021. Og det er ikke corona-epidemiens skyld.

“Vi ser, at utrygheden generelt stiger i det danske samfund. Og der er noget, der tyder på, at særligt de unge bliver ramt,” siger Anders Hede, forskningschef i TrygFonden.

Over for det ser vi en ældre-generation, der tilsyneladende ikke er voldsomt bekymret eller utryg.

Kun cirka hver ottende ældre angiver i den nyeste måling, at de er utrygge, mens rekordmange ældre generelt er trygge.

4 der gør os utryg

Disse utrygheder påvirker mest vores almindelige tryghed i hverdagen:

  • At jeg bliver overfaldet eller slået
  • At familiens økonomi trues af dårligt helbred
  • At mine indkomster er uregelmæssige
  • At jeg får alvorlig stress, så jeg i længere tid ikke kan klare kravene i hverdagen

Kilde: TrygFonden

28 procent af de 18-24-årige svarer i Tryghedsmålingen 2021, at de er utrygge i hverdagen. Det er tæt på en fordobling på otte år – og det højeste TrygFonden nogensinde har målt.

Generationskløft

Der er derfor ved at opstå en generationskløft mellem de unge og de ældre over 66 år, når det kommer til tryghed. For mens de ældre oplever en høj og stabil tryghed i hverdagen, går det stik modsat for de unge.

En del af forklaringen på den voksende generationskløft, når det kommer til tryghed på tværs af alder, skal findes i de forhold, der generelt skaber tryghed og utryghed i samfundet og for den enkelte.

Det drejer sig blandt andet om frygten for at blive udsat for vold eller fysiske overgreb, for at ens økonomi trues af dårligt helbred, for at ens indkomster er uregelmæssige, eller for at man får alvorligt stress og ikke kan klare kravene i hverdagen.

Mange af de forhold er ældre over 66 år det forbi, mens den yngre generation står midt i de problemer.

“Selvom tryghed fylder stadig mere i den politiske og offentlige debat, ser vi, at utrygheden generelt stiger i det danske samfund. Og der er noget, der tyder på, at særligt de unge bliver ramt,” siger Anders Hede, forskningschef i TrygFonden.

Blandt de unge slår frygten for at blive udsat for vold eller fysiske overgreb særlig hårdt. Godt hver femte unge kvinde svarer i målingen, at de er utrygge for at blive udsat for seksuelle overgreb. Ligesom der er tre gange højere utryghed i aldersgrupperne op til 30 år for at gå alene i nærområdet i mørke, som hos dem, der har passeret 50 år.

“Det er rekordhøje tal,# siger Anders Hede.

Angst for ikke at klare hverdagen

“En anden væsentlig forklaring på tryghedskløften mellem unge og ældre ser vi, når det kommer til alvorligt stress. Angsten for at gå ned og ikke kunne klare hverdagen er en af de utrygheder, der slår hårdt helt generelt og er den utryghed, der scorer næsthøjest, når vi måler. Her er de yngre målgrupper særligt i risikozonen,” siger Anders Hede.

I 2013 var andelen af utrygge og tryghedsscoren den samme hos pensionister og folk i begyndelsen af tyverne.

Siden er kurverne gået hver sin vej. Tryghedsscoren angiver en given gruppes følelse af tryghed i et enkelt tal.

Trygheden steg under corona

Til gengæld er der ikke meget, der tyder på, at corona-epidemien har ramt danskernes tryghed i nævneværdig grad.

Faktisk tyder tallene på det stik modsatte – at trygheden steg under hele den første del af corona-epidemien i Danmark.

“Man kunne have forventet et kraftigt dyk i befolkningens tryghed under corona. Det er dog ikke, hvad vi fandt i Tryghedsmålingen i år. Faktisk steg trygheden kortvarigt – og for første gang i mange år, ” forklarer Anders Hede.

Det hænger sandsynligvis sammen med, at nedlukningerne også lukkede nogle af de kendte kilder til utryghed ned – der var for eksempel færre indbrud, færre voldelige overfald og overgreb, færre konkurser eller mennesker i pengenød og færre, der frygtede at gå alvorligt ned med stress.

“Selvom utrygheden for corona til tider har været stor i befolkningen, er den tydeligvis af de mange blevet oplevet som et trods alt afgrænset problem, som der blev taget hånd om fra myndighedernes side. Det gælder også de ældre aldersgrupper, som ellers er de mest udsatte, når det for eksempel kommer til risikoen for at blive smittet og få alvorlige følger af corona,” siger Anders Hede.

 

Først publiceret: tirsdag 21. december 2021
Artiklen er sidst opdateret mandag 14. februar 2022 kl. 11:13