Du kan stadig nå at få håndværkerfradrag i 2022, men kun frem til 1. april.

1. april er det slut: Sådan når du at få håndværkerfradrag

Du kan stadig lige nå at få håndværkerfradrag, men du skal være hurtig. Se gode råd her.

Senest opdateret: mandag 13. juni 2022

Det forventes, at Folketinget vedtager, at håndværkerfradraget afskaffes den 1. april 2022. Det vil betyde, at du i år kan få fradrag for håndværksarbejde, der er udført i hjemmet eller fritidsboligen senest 31. marts 2022 og er betalt senest 31. maj 2022.

Du kan dog fortsat få servicefradrag for udgifter til rengøring og havearbejde.

For at få fradraget skal du betale elektronisk for eksempel med Dankort, MobilePay eller netbank (ikke med kontanter).

Hvad kan håndværkerfradraget bruges til i 2022?

Fradraget sænkes i 2022, og du kan ikke længere få den høje sats på 25.000 kroner pr. person, som blev indført i 2021 på grund af corona.

I 2022 er fradraget 12.900 kroner per person, men kun fra 1. januar til 31. marts 2022.

Håndværkerfradragets skatteværdi er cirka 26 %. Hvis du har betalt 3.000 kroner for en håndværksydelse, sparer du cirka 780 kroner i skat.

Du kan kun trække arbejdslønnen fra, ikke udgifterne til materialer.

Du kan få håndværkerfradrag til:

  • Energibesparelser – for eksempel isolering af ydervægge, udskiftning af vinduer og døre m.m.
  • Udskiftning af ruder, vinduer og terrassedøre med glas
  • Udskiftning af yderdøre og terrassedøre
  • Isolering af ydervægge og gulv
  • Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg
  • Energiforsyning – for eksempel solceller, varmeanlæg, ventilation m.m.
  • Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg, bortset fra oliefyr, biokedelanlæg, pillefyr, biomassefyr og fastbrændselskedler
  • Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits
  • Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper
  • Installation eller forbedring af ventilation
  • Klimasikring – for eksempel dræn, regnvandsfaskiner m.m.
  • Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn
  • Andre grønne ydelser – for eksempel udvendigt malerarbejde og afmontering af brændeovne
  • Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag)
  • Afmontering af brændeovne
  • Radonsikring
  • Bredbånd og tyverialarm

Hvad kan jeg få servicefradrag til i 2022?

Servicefradraget fortsætter i hele 2022.

I kan højst trække 6.400 kroner fra per person.

Servicefradragets skatteværdi er cirka 26 %. Hvis du har betalt 3.000 kroner for en serviceydelse, sparer du cirka 780 kroner i skat.

Servicefradraget kan bruges til:

Almindelig rengøring

  • Vask og aftørring af flader i boligen
  • Rengøring af toilet og bad
  • Støvsugning, gulvvask og boning
  • Opvask, tøjvask og strygning
  • Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.

Vinduespudsning

Almindeligt havearbejde m.m.

  • Græsslåning
  • Klipning af hæk
  • Lugning
  • Beskæring af buske og træer (ikke træfældning og fjernelse af væltede træer)
  • Snerydning
  • Fliserensning af terrasser, indkørsler m.m. (rensning af tag og tagrender giver ikke fradrag)

Udgifter til enkeltstående havearbejder som for eksempel anlæg af ny græsplæne, ny terrasse og belægningsarbejde giver ikke fradrag.

Børnepasning

Læs mere på skat.dk

Først publiceret: mandag 7. februar 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 13. juni 2022 kl. 15:11

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.