Passagerer, der bærer solsikkesnor, signalerer til personale og omverden, at man kan have brug for lidt ekstra tid, tålmodighed eller hjælp. Pressefoto.

Brug for hjælp? Nu kan personer rejse med solsikkesnoren i bus og tog

Personer der bærer solsikkesnoren signalerer, at de er sårbare og kan få brug for hjælp. Nu kan solsikkesnoren bæres af rejsende hos trafikselskabet Movia.

Senest opdateret: mandag 14. februar 2022

Det kan være stressende at være i ukendte omgivelser, hvis man for eksempel lider af autisme, alzheimers eller har en hjerneskade.

Og det kan være ekstra svært, hvis man samtidig har vanskeligt ved at bede om hjælp. Samtidig kan det være en udfordring for andre at gennemskue, at de har at gøre med en person, som har brug for ekstra tålmodighed, forståelse eller tid.

Signal til omverden

Derfor sætter Danmarks største trafikselskab Movia nu fokus på udfordringerne med usynlige handicap. Det sker med Movias indtræden i Solsikkeprogrammet, der også rummer større danske lufthavne og virksomheder som Lego House, Lalandia, Givskud Zoo og Tivoli.

Konkret sker det ved, at passagerer bærer en særlig Solsikkesnor, hvilket tydeligt signalerer til personale og omverden, at man kan have brug for lidt ekstra tid, tålmodighed eller hjælp.

Solsikkesnoren giver ingen særlige fordele, men fungerer som et signal til chauffører, billetkontrollører og medrejsende om, at personen kan have behov for ekstra hensyn.

Kampagne skal udbrede kendskab

Movia iværksætter nu en informationskampagne, som skal udbrede kendskabet til Solsikkeprogrammet og oplyse busoperatører, vognmænd, chauffører, billetkontrollører og medrejsende om, hvad Solsikkesnoren betyder, og hvad man signalerer ved at bære den.

Solsikkesnoren kan købes på solsikkeprogrammet.dk 

Movia transporterer cirka 200 millioner passagerer om året på vores knap 450 buslinjer 9 lokalbanestrækninger. Movia er ejet af de 45 kommuner og to regioner på Sjælland.

Først publiceret: mandag 7. februar 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 14. februar 2022 kl. 11:16

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.