Børn venter på at komme videre væk fra krigen. Den ellers rolige banegård i den polske by Przemysl, der grænser op til Ukraine, er fyldt til bristepunktet med flygtninge, Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Ukraine: Faglige Seniorer støtter Dansk Folkehjælp med 25.000 kroner

Faglige Seniorer støtter Dansk Folkehjælps nødhjælpsarbejde i Ukraine med 25.000 kroner. "Fortvivlende at opleve, at der igen er krig i Europa," lyder det fra Faglige Seniorers landsformand. Se hvordan du kan støtte.

Senest opdateret: mandag 13. juni 2022

Der er 25.000 kroner på vej til Dansk Folkehjælps nødhjælpsarbejde i Ukraine fra Faglige Seniorer. Det blev besluttet på et hovedbestyrelsesmøde mandag.

“Det er gruopvækkende at se boligblokke og byer i brand. Og det er fortvivlende at opleve, at der igen er krig i Europa. Og selv om vi har oplevet det før i historien, er det som om at min gamle hjerne ikke helt kan begribe det. Jeg tror vi alle føler den samme magtesløshed,” lød det fra Faglige Seniorers landsformand Ole Ibsen i forbindelse med beslutningen om bidrage til nødhjælpsarbejdet med 25.000 kroner.

Dansk Folkehjælp, den tyske søsterorganisation ASB samt den ukrainske søsterorganisation SSU arbejder med distribution af basal nødhjælp og etableringen af midlertidige teltlejre til ukrainere, som efter bombningerne står uden bolig. Organisationerne yder også nødhjælp til de mange internt fordrevne i landet samt flygtninge i nabolandene.

Hjælpearbejdet lige nu sker i form af modtagelse af flygtninge, hjælp til transport, uddeling af basal nødhjælp, hjælp til medicinsk behandling og endelig drift af transitcentre på grænseovergangene.

Vi har har lige nu brug for alt den støtte, vi kan skaffe.

Klaus Nørlem, Dansk Folkehjælp

”Dansk Folkehjælp er taknemlig for den flotte støtte fra Faglige Seniorer. Vi har har lige nu brug for alt den støtte, vi kan skaffe. Der et et stort pres på grænseovergangene fra Ukraine, hvor Dansk Folkehjælp sammen med vores europæiske søsterorganisationer er tilstede for at yde akut nødhjælp til de mange ukrainere på flugt fra krigen. Flygtningestrømmen forventes de kommende uger at tiltage, vi får derfor brug for støtte til det som begynder at ligne en langvarig krise,” siger generalsekretær i Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem.

FN vurderer, at 1,8 millioner mennesker indtil nu er flygtet fra krigen i Ukraine. Det anslås, at op mod fire millioner vil flygte fra landet på grund af Ruslands invasion.

Sådan hjælper du

Du kan støtte Dansk Folkehjælps indsats med et beløb på MobilePay 28454

Læs mere om Dansk Folkehjælps indsamling HER

 

 

 

Først publiceret: tirsdag 8. marts 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 13. juni 2022 kl. 15:27

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.