Har du nedsat syn? Er det blevet sværere at gøre de samme ting som før?
Så kom forbi SynsExpo, som besøger de 5 største byer i Danmark med tips og tricks til et godt seniorliv trods synsnedsættelse.
Senest opdateret: søndag 18. september 2022
Der findes mange tips og tricks, som kan lette hverdagen med nedsat syn.
Særligt belysning, fokus på kontraster i hjemmet og forstørrelse ved hjælp af forskellige redskaber eller teknologier kan gøre en forskel. VELUX FONDENs Synseksperimentarium – SynsExpo – giver syn for sagen og mulighed for at få en snak med lokale synskonsulenter. Det sker i foråret og sommeren 2022, når SynsExpo drager på Danmarksturné til København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg.
Tips og tricks til livet med nedsat syn
SynsExpo er et oplevelsesrum, som er bygget op som et hjem. Her finder du et køkken med fokus på farvekontraster, en opholdsstue med fokus på forstørrelse og et læseområde med fokus på belysning.
Projektet er støttet af VELUX FONDEN og handler om at give særligt seniorer og deres pårørende inspiration til et godt liv, selv om synet er udfordret.
“Der findes rigtig mange ting, som kan lette livet, når synet begynder at give udfordringer. Vi har samlet nogle af de vigtigste råd i SynsExpo og bygget et lille hjem, hvor man kan komme forbi og se nogle at de tips, der kan gøre en stor forskel i hverdagen,” fortæller programchef i VELUX FONDEN Vibeke Lybecker.
Her kan du møde SynsExpo
SynsExpo er i første omgang på Danmarksturné i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg i løbet af foråret og sommeren 2022.
Der er ingen tilmelding, og det er gratis at komme ind.
Alle er velkomne – både seniorer med synsudfordringer, pårørende og fagpersoner, der arbejder med ældre i hverdagen.
Her kan du se, hvor og hvornår SynsExpo kommer:
Aarhus
20. – 21. april
Dokk1
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C
Den 20. april 2022 – kl. 8-16
Den 21. april 2022 – kl. 10-18
Esbjerg
31. maj – 1. juni
Sædding Centret
Fyrvej 34 D
6710 Esbjerg V
Den 31. maj 2022 – kl. 8-16
Den 1. juni 2022 – kl. 10-18
Aalborg
15. juni – 16. juni
Foredragssalen, Medborgerhuset
Nytorv 27
9000 Aalborg
Den 15. juni 2022 – kl. 8-16
Den 16. juni 2022 – kl. 10-18
Odense
13. – 14. september
Odense Rådhus
Flakhaven 2
5000 Odense C
Den 13. september 2022 – kl. 9-15.30
Den 14. september 2022 – kl. 9-15.30
København
30.- 31. august
Københavns Rådhus
Rådhuspladsen 1
1550 København
Den 30. august 2022 – kl. 9-16
Den 31. august 2022 – kl. 9-16
Partnerskabet bag SynsExpo og Råd om Syn
Bag SynsExpo og websitet Råd om Syn står et partnerskab af forskellige fagligheder, der repræsenterer en bred viden om syns- og ældreområdet.
Blandt andet er udviklingen sket i samarbejde med Syncentralen i Vordingborg, CSU-Slagelse, IBOS, Øjenforeningen, Faglige Seniorer, Optikerforeningen, VIVE og Københavns Universitet. Samme partnerskab står også bag platformen www.rådomsyn.dk, som er et projekt, der kører sideløbende med SynsExpo.
Platformen samler viden om samme emne samt tips og tricks til hverdagen og henvender sig til de samme målgrupper som SynsExpo, nemlig personer med aldersrelateret synsnedsættelse, deres pårørende og fagpersoner. Overordnet formidler platformen og SynsExpo samme indhold, men på forskellig vis. Begge projekter er finansieret af VELUX FONDEN og drives af Komiteen for Sundhedsoplysning.
Søg støtte til jeres tur i SynsExpo
I forbindelse med, at SynsExpo tager på Danmarksturné er det muligt at søge støtte til leje af bus, hvis man som senior organiserer bustransport til SynsExpo for en gruppe af andre seniorer. Ansøgningen skal mærkes med Bus til SynsExpo. Ansøgning skal indsendes til VELUX FONDENs pulje Aktive Ældre, som findes her: https://veluxfoundations.dk/da/ansoeger/start-en-ansoegning#/form/step1
Først publiceret: tirsdag 19. april 2022
Artiklen er sidst opdateret søndag 18. september 2022 kl. 16:38