Tag din cykel gratis med i bussen

Frem til 1. juli næste år kan du gratis tage din cykel med i busser og lokaltog på hele Sjælland – hvis der er plads.

Senest opdateret: onsdag 6. juli 2022

Du kan gratis tage din cykel med i alle havnebusser, alle lokaltog og alle almindelige busser på 12 meter eller derover. Det betyder, at du ikke kan tage cykler med i minibusser.

I de fleste busser er der kun plads til 2 cykler, barnevogne eller kørestole.

Chaufføren vurderer, om der er plads til cyklen.

Begrænsning i hovedstadsområdet

Der er dog undtagelser i hovedstadsområdet.

Her kan cykler ikke medbringes i myldretiden fra kl. 7.00-9.00 og fra kl. 15.30-17.30 eller fredag og lørdag nat fra 00.30 til 04.30 om morgenen.

Sådan gør du, når du skal have cyklen med i bussen

  • Giv chaufføren tegn til, at du vil stige på med din cykel.
  • Placér din cykel midt i bussen, og spænd den fast med sele under kørslen.

Gælder ikke Metro, fjerntog og regionaltog

Du skal fortsat købe cykelbillet til Metroen og til rejser med fjern- og regionaltog.

Ordningen gælder i et år

Forsøgsperioden fortsætter frem til juli 2023, hvorefter Movia vil vurdere, om cykler fortsat skal kunne medbringes gratis.

Se rejseregler for cykelmedtagning på www.dinoffentligetransport.dk

 

 

Først publiceret: tirsdag 21. juni 2022
Artiklen er sidst opdateret onsdag 6. juli 2022 kl. 15:59

Se, hvad vi ellers skriver om:

og