Brug for hjælp til vaccination?
Hjælpelinjen, Et Godt Stik, som blev oprettet i december, sikrer, at udsatte borgere får hjælp til at blive revaccineret mod COVID-19.
Senest opdateret: torsdag 28. juli 2022
Med udsigt til en ny bølge coronasmitte til efteråret vil særligt sårbare borgere allerede fra starten af næste uge blive tilbudt 4. stik mod coronavirus.
Fra 15. september vil de ældste borgere blive tilbudt revaccination.
Sådan hjælper Røde Kors:
- Vaccineledsagelse
- Hjælp til at finde vaccinationssted
- Hjælp til at bestille tid
Kilde: Røde Kors
Men for nogle af de mest sårbare over for coronasmitten kan det være svært at komme afsted til vaccination, bl.a. pga. af smerter eller andre fysiske udfordringer.
Siden 14. december 2021 har vaccinationshjælpelinjen ‘Et Godt Stik’ derfor været åben hos Røde Kors.
Her har borgere, som har haft brug for hjælp til at bestille tid til eller bevæge sig hen til coronavaccination, kunnet ringe og booke tid til vaccineledsagelse hos Røde Kors’ hjælpenetværk Parat.
Frivillige klar til at hjælpe
Det er regeringen, som med et flertal i Folketinget, har givet 4,5 millioner kroner til Røde Kors, som skal hjælpe sårbare ældre og udsatte grupper med at blive vaccineret.
Det er Røde Kors’ netværk af frivillige, som står klar til at følge ældre og sårbare til de vigtige vaccinationer.
Sådan foregår det:
- Tlf. nr. 3529 9660 eller rodekors.dk/etgodtstik
- Åbent på hverdage fra kl. 10-15
- Man kan booke hjælp til sig selv, sin nærmeste, sin nabo m.fl.
- Man kan booke hjælp til den borger, man er hos – fx som hjemmehjælper
- Det er frivillige hos Røde Kors, som ledsager borgere, der ønsker det, til vaccination
Kilde: Røde Kors
Først publiceret: torsdag 23. juni 2022
Artiklen er sidst opdateret torsdag 28. juli 2022 kl. 16:38