Mobilen viser vej til nærmeste sygehus
Uanset hvor du er i landet, kan du bruge mobil telefon til at finde vej til nærmeste sygehus, skadestue eller apotek. Hent app her.
Senest opdateret: tirsdag 4. oktober 2022
Er du hjemmefra og befinder dig et sted, hvor du har brug for at komme på sygehuset, finde et apotek eller ringe til lægevagten – så stop med at søge på Google.
Du kan bruge appen “Akuthjælp”, der registrerer hvor du er – og hjælper dig med at finde de lokale sundhedstilbud, du har brug for. Og guider derhen.
Med den nationale akuthjælp-app kan du lynhurtigt få et overblik over samtlige skadestuer, akutmodtagelser, skadeklinikker mm i Danmark.
Du kan ringe direkte til lægevagten og finde åbningstider på dit nærmeste apotek.
Hvis du har akut brug for en tandlæge, kiropraktor eller psykiatrisk hjælp, kan du også slå det op i appen.
Appen er supergod, når du for eksempel er på ferie i Danmark. Og den er gratis.
Først publiceret: mandag 11. juli 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 09:37