Det var i denne Meny i Blåvand, den heldige vinder købte kuponen, der var over 759 millioner kroner værd.

Vinder 759 millioner på krøllet kupon gemt i skuffen

Ualmindelig heldig dansker, der har vundet astronomisk gevinst på 759 millioner kroner: "Jeg blev fuldstændig overrasket og rystede over hele kroppen."

Senest opdateret: tirsdag 4. oktober 2022

Så mange penge på en talkombiation på en krøllet kupon gemt i en skuffe.

Helt præcist 759.318.630 kroner.

Det var den helt vanvittige overraskelse, som vinderen af Danmarkshistoriens største gevinst nogensinde fik sig, da en krøllet kupon lagt en skuffe blev tjekket: 1, 11, 17, 19, 33 og stjernetal 3, 7.

7 største genvinster

De største gevinster i danmarkshistorien:

  • 759.318.630 kroner, Eurojackpot, 2022, Blåvand
  • 315.009.958 kroner, Eurojackpot, 2015, Helsingør
  • 310.785.127 kroner, Eurojackpot, 2021, Roskilde
  • 210.688.619 kroner, Eurojackpot, 2018, Kalundborg
  • 206.913.776 kroner, Vikinglotto, 2020, Helsingør
  • 148.183.435 kroner, Eurojackpot, 2017, Hjørring
  • 140.358.416 kroner, Vikinglotto, 2016, Vejle.

Kilde: Danske Spil

“Det er fuldstændig vanvittigt! Jeg havde krøllet kuponen sammen og lagt den i skuffen, og selvom jeg var klar over, at vinderen var trukket, så turde jeg slet ikke tjekke den. Det var først søndag eftermiddag, at jeg med kriller i maven endelig tjekkede kuponen, og så var det heldigvis den helt rigtige talkombination. Jeg blev fuldstændig overrasket og rystede over hele kroppen, men det føles fabelagtigt at være så heldig, og at kunne sikre familien i mange generationer” siger den glade vinder, der købte sin kupon i Menu Blåvand.

Vinderen ønsker at være anonym.

I Meny i Blåvand – hvor vinderen købte kuponen med den vanvittigt store genvinst, er man fortsat rystet over at have langet det store beløb over disken.

“Vi synes stadig, det er lidt uvirkeligt tænker jeg, siger Søren Didriksen, kolonialchef i Meny, til NewsBreak.dk

Armene oppe

Hos Danske Spil kan man ikke få armene ned, nu hvor vinderen har henvendt sig, og vinderkuponen er bekræftet.

”Det er fantastisk, at vi nu har fundet ejeren af Danmarkshistoriens største gevinst, og vi ser frem til at sende 759 mio. kroner videre til den heldige danske vinder. Det har vi ventet på, og vi glæder os helt enormt på vinderens vegne, og ønsker vinderen et kæmpestort tillykke,” siger Malene Mølgaard, der er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Eurojackpot i Danmark.

Millionærrådgivning

Den lykkelige ejer af de mange millioner skal du forholde sig til, hvad de rare penge skal bruges til.

”Det er naturligvis noget, der ændrer ens liv at vinde et så enormt stort beløb – det skaber helt nye og uanede muligheder. Uanset hvilke drømme, vinderen vil realisere, vil vi med vores erfaring og ekspertise hjælpe med den bedst mulige start på livet som nyslået mangemillionær. Alt det nye og spændende man som nybagt millionær skal forholde sig til, har vi tilbudt vinderen at tale med vores millionærrådgiver om,” siger Malene Mølgaard.

Hvad ville du bruge pengene til?

Hvad ville du bruge de mange millioner til, hvis det var dig, der havde vundet? Kom med dine (vilde) bud på Faglige Seniorers Facebook-side.

 

 

Først publiceret: mandag 25. juli 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 09:40

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.